Læsetid: 2 min.

Sofja Kovalevskaja erobrede en patriarkalsk universitetsverden, men fandt aldrig rigtig et hjem

Hun blev den første kvindelige professor i Nordeuropa, fejrede store videnskabelige triumfer og fik efter sin død et månekrater opkaldt efter sig
Hun blev den første kvindelige professor i Nordeuropa, fejrede store videnskabelige triumfer og fik efter sin død et månekrater opkaldt efter sig

Sofie Holm Larsen/iBureauet

10. april 2018

»En sådan monstrøsitet, som en kvindelig professor i matematik er skadelig, unyttig og ubehagelig.«

Sådan skrev August Strindberg i 1884, da Sofja Kovalevskaja blev udnævnt til professor i matematik ved Stockholms Universitet.

Hun var dermed den første kvindelige professor i Europa uden for Italien, og hun var den første kvinde med en akademisk karriere på lige fod med sine mandlige fagfæller: Studier i Heidelberg, doktorgrad i Berlin, professorat i Stockholm.

Sofja Vasiljevna Korvin-Krukovskaja voksede op i en velhavende familie syd for Skt. Petersborg og tilbragte sin ungdom i et tolerant, progressivt miljø i et reformivrigt imperium.

Efter nederlaget i Krimkrigen i 1856 var Rusland langsomt begyndt at åbne sig mod Vesten og store sociale og økonomiske reformer var på vej. Det skabte en fremtidstro og appetit på kundskab hos de russiske »børn af tresserne«, som på mange måder fremstod mere progressive, selvstændige og radikale end de tyske og franske jævnaldrende, de mødte på universiteterne i Vesten.

Tiltvang sig forskning

Reformer og tolerance gav dog ikke kvinder adgang til en egentlig akademisk karriere. Universiteterne var lukkede for kvinder, som heller ikke kunne ikke rejse uledsaget ud af landet.

Som 18-årig indgik Sofja derfor et proformaægteskab med den unge palæontolog, Vladimir Kovalevskij, som kunne føre hende ud af familiens og imperiets fangarme. De emigrerede sammen til Tyskland i 1867, hvor Sofja Kovalevskaja med hjælp fra sit enestående talent og velvillige professorer tiltvang sig adgang til universitetet i Heidelberg.

Kovalevskajas særlige felt var forandringens matematik, differentialligninger, opfundet af Isaac Newton til at beskrive forandringer i tid eller rum. De anvendes til at modellere en lang række fysiske fænomener fra lyd, varme og væskestrømning til elektromagnetisme og kvantemekanik.

I 1888 tildeltes hun den prestigefulde, franske Bordin pris for sin afhandling om et legemes rotation om et fast punkt. Kovalevskajas anonyme bidrag var så overbevisende, at prisbeløbet i den anledning blev forhøjet fra 3.000 til 5.000 franc.

Kovalevskaja var på en gang et enestående geni, et forbillede, respekteret af sine mandlige kolleger og samtidig en helt almindelig kvinde, der kæmpede mod samtidens fordomme og nogle gange vandt. Hun var i evig rastløs bevægelse mellem Stockholm, Paris og Skt. Peterborg og mellem matematikforelæsninger og litteratursaloner.

Måske fandt hun aldrig helt det faste punkt, om hvilket hendes eget liv kunne rotere. Hendes proformaægteskab med Vladimir Kovalevskaja vekslede mellem varmt og koldt, mellem arbejdsfællesskab og fremmedgjorthed helt frem til hans selvmord i 1881. Til sin svenske veninde, Anne Charlotte Leffler skal hun have udbrudt:

»Jeg kunne være mere for en anden end næsten nogen kvinde; hvorfor bliver da alle de ubetydeligste kvinder elsket, men jeg ikke?«

Hun døde i 1891 41 år gammel af influenza og lungebetændelse og ligger begravet på Nordre kirkegård i Solna ved Stockholm.

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu