Storsælgende forfatter: Fødekæden er gået i stykker

»Jeg lever i dag helt af at skrive. Det har jeg gjort i 20 år. Min økonomi er bygget op omkring salg, bibliotekspenge og foredrag. Det er klart bibliotekspengene, der fylder allermest. Jeg vidste, at hvis jeg skulle leve af at skrive, så skulle volumen af bibliotekspenge op. Jeg kunne ikke gøre det før, der i hvert fald kom 100.000 ind om året i bibliotekspenge. Derfor var legater virkelig vigtige i de første år.«

»Jeg har en lidt atypisk historie, fordi jeg i mange år levede af at lave teater. Jeg begyndte at skrive i 1983, men der gik femten år, før jeg levede udelukkende af at skrive. Det var omkring 1998. Indtil da var det en rigtig kludetæppeøkonomi af undervisning, teater og bøger.«

»Der er sket en kolossal forringelse af salg af bøger. Det er der mange årsager til, men noget har at gøre med de lektørudtalelser, man får fra bibliotekerne (der vurderer, om et værk er værd at hjemtage, red.). Før fik man tre forskellige. Så gjorde det ikke så meget, at én var dårlig. I dag får man kun en, og hvis den er dårlig, så sælger man hverken til kommunebibliotekerne eller folkeskolebibliotekerne.«

»Da jeg begyndte at skrive for 30 år siden, var det almindeligt, at en bog til børn og unge udkom i 2.500 eksemplarer. I dag udkommer den i 800 eksemplarer. Cirkulationen er simpelthen blevet dårligere. Hvis man er heldig, får man 10 procent af salget på de store forlag. Mange steder får du ikke engang et forskud af salget. Da jeg startede, vidste forlagene også godt, at man formentlig skulle bruge to-tre bøger på at skrive sig varm. Det er der ikke tid eller råd til i dag. Der skal man sælge fra starten. Jeg er usikker på, om jeg var kommet i gang i dag, hvor man skal levere fra bog ét. Det er, som om der er sket et eller andet med fødekæden.«

»Jeg mener, at det er helt essentielt at snakke kontrakter med mine kolleger. Jeg råder dem også til, at de skal få rettighederne til deres digitale udgivelser, hvor forfatteren virkelig bliver snydt. Jeg kender en gruppe af unge børne - og ungdomsforfattere, der laver det hele selv. Lydbøger, tryk, digitale bøger. Der er opbrud i branchen, og det er trist, at forlagene ikke er mere interesserede i at gøre noget. Jeg tror, at de ender som musikindustrien, hvor forlagene bliver sådan nogle store mastodonter, som de unge ikke vil røre ved.«