Læsetid: 9 min.

»Tænk bare at vågne op en dag, når karrieren er slut, og være helt lost. Det er derfor, jeg læser bøger, som om det var lektier«

Den danske professionelle cykelrytter Christopher Juul-Jensen har brugt litteraturen til at skabe balance i sit liv som professionel cykelrytter. Spørgsmålet er bare, om der overhovedet er plads til et intellektuelt liv, når man vil være en vindende sportsmand
For den danske professionelle cykelrytter Christopher Juul-Jensen udelukker interesserne for cykling og litteratur ikke hinanden. Men han er med egne ord først og fremmest cykelrytter.

For den danske professionelle cykelrytter Christopher Juul-Jensen udelukker interesserne for cykling og litteratur ikke hinanden. Men han er med egne ord først og fremmest cykelrytter.

Paul Hanna

26. april 2018

Halvvejs igennem karrieren kæmper den 28-årige danske cykelrytter Christopher Juul-Jensen med to problemer. Det ene er omverdens billede af ham som den selvopofrende hjælperytter. Det andet er hans kamp for at kombinere livet som sportsmand med et voldsomt begær efter litteratur og viden.

Christopher Juul-Jensen er nemlig ikke kun cykelrytter. Han læser, og han skriver digte. For nylig har han læst de to forfattere J. D. Salinger og Virginia Woolf. Men det intellektuelle og cyklingen støder nogle gange mod hinanden. For hvordan bliver man en benhård vinder samtidig med, at man har tid og kræfter til at dyrke kulturelle interesser?

På en café i København beskriver Christopher Juul-Jensen sin kamp:

»Jeg gider ikke at være en digtskrivende og dybttænkende cykelrytter. Jeg vil være en fucking god cykelrytter. Det handler vildt meget om, hvem jeg vil være, og det er jo et kæmpestort spørgsmål. Hvem er jeg?«

Frygten for tomheden

Christopher Juul-Jensen er opvokset i den irske by Klimacanogue ved de bløde bjerge Wicklow Mountains i det sydlige Irland. Han er halvt irsk og boede de første 16 år af sit liv i Irland. Men i 2005 flyttede han til Danmark på grund af cyklingen. Hans bror var tidligere flyttet herover for at cykle på et idrætsgymnasium, og Christopher Juul-Jensen ville det samme.

Det var en kolossal ændring.

På grund af en meget større og mere talentfuldt ungdomsårgang af cykelryttere vandt han ingen cykelløb, selv om han havde talent. Han fik modstand og kamp til stregen, der forbedrede og motiverede ham til at blive ved med at cykle, men uden at han fik det store gennembrud fra amatørrytter til professionel cykelrytter. Efter gymnasiet stod han derfor med en tom følelse. Han havde brugt hele sit liv på at cykle, men følte sig indholdsløs. Derfor vendte han sig mod litteraturen.

»Da jeg blev student, var alle mine venner taget ud at rejse eller var begyndt på universitetet. Jeg var bare en amatørrytter, der ikke havde fået sit gennembrud endnu. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke blev professionel. Jeg fik trang til at fordybe mig i et eller andet, for jeg forstod ikke noget som helst. Jeg begyndte at tage bøger med til cykelløb, og så blev jeg afhængig af det.«

Cykelrytter Christopher Juul-Jensen

  • Den danske professionelle cykelrytter Christopher Juul-Jensen er født i Klimacanogue Irland i 1989.
  • Han har kørt for Bjarne Riis’ hold Team Saxo Bank.
  • Han cykler i dag på det australske hold Michelton-Scott. Christopher Juul-Jensen er hjælperytter, men typemæssigt gør han det bedst i de kuperede endagsløb, der går under navnet Ardennerklassikerne, og som sluttede i søndags med Liège-Bastogne-Liège

Litteraturen som lektier

Ungdomsårenes tristesse og tvivl var Christopher Juul-Jensens vej ind i litteraturen. Han fortæller, at glæden ved at læse gør ham i stand til at være cykelrytter. Det er ikke bare et supplement, men en fast bestanddel af hans identitet. Det er det filter, som han ser sin verden igennem, og for øjeblikket læser han den østrigske forfatter Stefan Zweig.

»Zweigs fortælling om, hvordan hans liv var som ung inden, under og efter Første Verdenskrig gør mig bange, fordi den så klart afspejler mange af de ting, der foregår lige nu med en stigende højredrejning, social uro og økonomiske problemer. Hvordan er det, vi ikke er i stand til at se det? Man kan jo spejle sig i litteraturen og forstå sig selv og sin tid igennem det. I Zweigs bog var de her unge mennesker, der elskede poesi og kunst, på en eller anden måde så forblændede af det smukke, at de ikke formåede at se det mørke i tiden.«

Den læsende cykelrytter ser en klar sammenhæng mellem cykling og litteratur. De er begge meget tidskrævende og kræver derfor en evne til at fordybe sig, en evne til at blive i kedsomheden. Man skal sidde så enormt lang tid på cyklen, og man skal være i stand til at udholde, at der ikke sker andet, end at man træder og træder i pedalerne.

Det samme kan man sige om litteraturen, at man skal kunne udholde lange og tunge passager. Som læser skal man være tålmodig og ikke bare lade sig forføre af den første distraktion. Men det er ikke bare lighedspunkterne mellem de to interesser, der holder ham ved litteraturen. Det er også håbet om et normalt liv, efter at cykelkarrieren er slut.

»På et cykelhold opfordrer ens chef én til at lægge sig på sofaen og få ens kone til at lave mad. Man skal helst ikke beskæftige sig med andet end cykelsport, men det kan jeg slet ikke. Reelt behøver jeg ikke at lave andet end at spise, cykle og sove, men jeg frygter ikke at holde mig orienteret. Tænk bare at vågne op en dag, når karrieren er slut og være helt lost, fordi jeg har kørt på cykel hele mit liv. Det er derfor, jeg læser bøger, som om det var lektier. Det er virkelig vigtigt.«

Hvordan bliver man en vinder?

Christopher Juul-Jensen fortæller, at litteraturen har gjort ham i stand til at forklare sig selv. Den har hjulpet ham til at finde roen, men det har ikke været nogen nem vej. Han siger om sin læsning:

»Det er som at stå ved bunden af et bjerg, jeg ikke har lyst til at køre op ad, men gør det alligevel, fordi jeg ved, at jeg bliver et bedre menneske af det. Litteraturen er en udfordring, som jeg ikke kan ignorere. Læsningen fodrer min rastløse nysgerrighed, som jeg konstant forsøger at tøjle med viden.«

Flere gange spørger Christopher Juul-Jensen sig selv om, hvorfor det er vigtigt, at folk skal vide, at han læser.

»Jeg har lige læst The Catcher in the Rye, og jeg ville hade, hvis hovedpersonen Holden Caulfield ville kunne kalde mig phoney, fordi jeg sidder her og snakker om litteratur i stedet for at agere som en cykelrytter. Det er jo det, jeg først og fremmet er: cykelrytter.«

Christopher Juul-Jensen er som alle andre cykelryttere afhængig af smerten ved cyklingen, men jo ældre han bliver, jo mere higer han også efter at træde ud af rollen som den evige selvopofrende hjælperytter, der giver sig for sin kaptajn. Han vil til at vinde. Derfor tøver han også med at snakke for meget om litteraturen og for meget om sin drøm om at skrive en bog en dag.

Litteraturen hjælper ham, men Christopher Juul-Jensen er bange for, at offentligheden kommer til at kende ham som noget andet, end det han er. Han vil være fokuseret nu. Han dæmper sit toneleje og kigger ned i bordet:

»Jeg vil virkelig gerne finde ud af, hvordan jeg vinder. Det er ikke nok, at jeg kan skrive et digt om at tabe, som har været bragt i Politiken. Det var fedt på et tidspunkt, men nu vil jeg gerne vinde. Jeg aner bare ikke, hvordan jeg kommer derhen. Hvordan bliver jeg en mere vinderdrevet person? Det kan være svært at få folk til at forstå, hvad man ofrer. Jeg blev en gang interviewet om, hvorvidt mine manglende sejre afspejlede den danske magelighed. Der blev jeg altså fornærmet. Han fattede ikke, hvordan det er at være cykelrytter. Jeg går altid lige dybt, men man vælger jo bare ikke, om man vinder.«

Interviewet blev startskuddet til Christopher Juul-Jensens kamp med sig selv. Er der plads i offentligheden til den intellektuelle cykelrytter, eller overskygger det det, han egentlig er?

»Jeg skal slutte min karriere med følelsen af, at jeg gav alt, hvad jeg kunne for at blive en så god rytter, som det var fysisk muligt for mig. Det er blevet vigtigere for mig at blive anerkendt som en dygtig cykelrytter. Der er blevet skabt en næsten dæmonisk nysgerrighed og uro i mig for at vide, hvordan det føles at køre først over målstregen.«

Sport og litteratur

  • Den 24-årige franske cykelrytter Guillaume Martin, har en kandidatgrad i filosofi med speciale i den tyske filosof Friedrich Nietzsche. Hans speciale handlede om, hvordan Nietzsches idealer om styrke og begæret efter at sejre er sportens egentlige sande væsen, og ikke de olympiske dyder om lighed og fair play. Guillaume Martin har også skrevet for den franske avis Le Monde, og udgiver i 2018 en bog om sit liv, som filosoferende cykelrytter.
     
  • Sócrates var en brasiliansk fodboldspiller, der også var kendt for, hvad han lavede uden for banen. Han interesserede sig i høj grad for filosofi og politisk aktivisme. Sócrates’ egenrådighed stod desværre i vejen for hans sportslige ambitioner.
     
  • Tennisstjernen Janko Tipsarevic har kæmpet med litteraturen igennem hele sin karriere. Janko Tipsarevic har altid været eksistentielt interesseret, men på et tidspunkt begyndte hans brydning med Kant, Nietzsche og Schopenhauer at volde problemer for hans professionelle karriere. Han blev ligeglad med, om han tabte, eller om han vandt, han mistede simpelhen den motivation, der gør en succesfuld tennisspiller. Janko Tipsarevic fandt en løsning på problemet. I stedet for at læse de tunge filosofiske værker, som han tidligere havde favoriseret, vendte han sig i stedet mod triviallitteratur som Agatha Christie og Dan Brown. Det gjorde Janko Tipsarevic i stand til at fokusere igen og glemme livets mere komplicerede spørgsmål.

Splittelse

Christopher Juul-Jensen er meget bevidst om, at hans karriere har en udløbsdato. Han skal huske sig selv på, hvad meningen med hans liv er lige nu, og at ingen ville interessere sig for hans læsevaner, medmindre han havde sin gode cykelben, men det er svært, fordi han har et behov for at overbevise folk om, at han ikke er en tom skal.

»Jeg har et mærkeligt behov for at positionere mig som noget andet end cykelrytter. Jeg har brug for at vise, at det altså er Politiken, jeg sidder og læser. Jeg leder underbevidst hele tiden efter anerkendelse fra folk, som jeg er meget imponeret over. Akademikere og kulturpersonligheder. Jeg har ikke lige fået et bevis på, at jeg har fordybet mig, og at det føles som et tab. Jeg kan blive intimideret af denne type mennesker, og det er et billede på min egen usikkerhed. Jeg er enormt nysgerrig omkring den kulturelle og akademiske verden. En verden, jeg aldrig har været en del af, men forsøger at forstå igennem litteraturen. Samtidig vil jeg ikke være en, der underkender mit arbejde som cykelrytter. Jeg vil virkelig ikke tage noget for givet.«

Den unge cykelrytter føler altså en snert af mindreværd i forhold til sin intellektuelle kapacitet, og det er med til at skabe en splittelse mellem dét at ville være en vinder og en intellektuel.

Litteraturen trækker stærkt i ham, og i øjeblikket er det især Virginia Woolfs The Waves, der har imponeret ham.

»Det er helt vildt. Det er ligesom at kigge på et billede eller at læse et kæmpedigt. Det handler så meget om sprog, om hvordan ord bliver sat sammen. Jeg fatter ikke, hvordan et menneske kan tænke sådan, hvordan man uafbrudt kan skrive på den måde.«

Det er måske noget, som forfatteren og cykelrytteren deler. Den gensidige uforståelighed over for hinandens udholdenhed. Det er svært at forstå, hvordan cykelrytteren udholder smerten i kroppen dag ud og dag ind, mens det kan være ligeså omgærdet af mystik, hvordan forfatteren sidder på sin plads hver eneste dag og skaber sit værk. Sådan tænker Christopher Juul-Jensen det i hvert fald.

Han overvinder formentlig aldrig splittelsen mellem at ville være en vindende sportsmand og en følsom intellektuel. Det er en dualitet, som ligger i den urolige cykelrytter, der også virker til at leve af sine modsætninger.

»Min verden er modsætningsfyldt. Det føles som lang tid at køre i fem timer, og det føles som lang tid at læse i én time. Min krop og energi er skabt til at være cykelrytter, men jeg har behov for at lave noget, hvor jeg ikke får stjålet min tid. Det er det vigtigste. At få mest ud af min tid, mens jeg er her.«

Daniel Dencik søger i ’Sportshjerte’ på ingen måde at dølge det hærgende dopingmisbrug i cykelsporten. Han udfolder det, citerer cykelrytteres hudløst ærlige ord om tillokkelsen og fornedrelsen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • Carsten Munk
  • Jørn Andersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Flemming Berger, Carsten Munk, Jørn Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jonathan Larsen

interessant kobling. Godt når eliteudøvere giver sig i kast med noget, der ligger i en helt anden boldgade. Den tidligere fodboldspiller Ebbe Sand gjorde det samme og læste til ingeniør samtidig med, at han spillede fodbold på højt plan. Hatten af for det :).
Forsat god helligdag

Henrik Brøndum

Al ære og respekt for at prøve at gøre mere end en ting. For mig er den mest imponerende amatørsportsmand i verden i dag, den amerikanske lastbilchauffør, sumobryder og MARATHONLØBER Kelly Gneiting. Med en kampvægt på ca. 420 pounds, er det oplagt at han opfylder hvad alle forventer af en fastfood spisende truckdriver, og at det kan bruges i sumobrydning. Men når marathon derefter tilføjes, så har vi en mand der ikke vil sættes i bås!

Morten Balling, Flemming Berger og Jonathan Larsen anbefalede denne kommentar

Laurent Fignon, der var intellektuel og farmaceut, havde det vist ikke for nemt i sin tid. Hans cykel-kolleger så skævt til ham, men det forhindrede ham dog ikke i at vinde adskillige løb, og så han vist god nok alligevel.
Det er jo ikke fordi cykelryttere er en flok båtnakker, langtfra. Mange er på sin vis livskloge nok, men som CJJ siger, så kræver cyklingen så stor en koncentration og tid, at der ofte ikke er plads til ret meget andet.
Måske skulle CJJ tage en snak med Brian Holm, der jo ikke lægge skjul på, at han både er til klassisk musik, kunstmuseer, og desuden har skrevet et par begavede bøger om cykling og kræft.