Baggrund
Læsetid: 6 min.

X Factor har demokratiseret musikken for en ny generation, men også forvrænget dens væsen

X Factor stopper på DR1, men hvordan har sangkonkurrencen påvirket musikopfattelsen hos den generation, der er vokset op i de ti år, programmet har kørt? Information har spurgt en musiklærer, en lektor i musikpædagogik og en konservatorierektor
X Factor stopper på DR1, men hvordan har sangkonkurrencen påvirket musikopfattelsen hos den generation, der er vokset op i de ti år, programmet har kørt? Information har spurgt en musiklærer, en lektor i musikpædagogik og en konservatorierektor

Mikkel Lock Svendborg

Kultur
6. april 2018

Fredag klokken 20:00 på DR1 ruller X Factor hen over skærmen for sidste gang. Et foreløbigt punktum, inden TV 2 overtager konceptet og kører videre fra næste sæson.

Ægteskabet mellem Danmarks Radio og den folkekære sangkonkurrence har mildest talt været omdiskuteret. Siden første afsnit blev vist for over 10 år siden, har konceptet været udskældt for at være tom underholdning og spild af public service-midler.

X Factor har været programmet, som mange har elsket at hade, og i diskussionerne om DR’s fremtid har det været kritikernes foretrukne boksebold: Hvis man skulle argumentere for nedskæringer i DR, behøvede man blot at nævne X Factor.

Alligevel har det været en af de få ting, der på flow-tv’s dødsleje har formået at samle danskerne. Finaleprogrammet i debutsæsonen blev set af 2,2 millioner, hvilket satte dansk seerrekord for underholdningsprogrammer. Selv om tallene er dalet lidt siden da, bliver X Factor stadig fulgt af omkring 1,5 millioner danskere fredag efter fredag. Og ved dronningen 75-årsfødselsdag i 2015 roste daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt regenten for hendes »X Factor«.

Mere kanoniseret kan ingen håbe på at blive. Det er et kulturelt objekt, som alle må forholde sig til. Det er uden for diskussion.

Ali og den tykke dreng

Det, der til gengæld er til diskussion, er, hvordan X Factor har præget kulturen. Hvordan har det påvirket tilgangen til musik hos den generation, der er vokset op med programmet?

Mads Jakob Pagsberg – studielektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, hvor han blandt andet efteruddanner gymnasie- og folkeskoleundervisere i musikpædagogik – mener, at X Factor været med til at skabe musikalsk selvtillid hos ungdommen med idéen om, at musik kan være tilgængelig for alle.

»X Factor har været med til at underbygge en tendens til, at de unge bare kaster sig ud i det og synger. Og det kan have en heldig afsmitning på musikundervisningen i grundskolen. Det er med til at styrke en ageren inden for det kunstneriske felt og troen på, at det er fedt nok bare at gøre tingene med sin egen stemme og på sin egen måde,« siger Mads Jakob Pagsberg.

At X Factor har styrket modet til at give sig i kast med musikken uanset forudsætninger, er en velkendt tese.

Både Politikens debatredaktør Tarek Omar og chefredaktør for netmediet Zetland, Lea Korsgaard, har rost tv-programmet for deltagersammensætningen, hvor vi både møder tidligere stofmisbrugere, folk med indvandrerbaggrund og sårbare sjæle. Gamle og unge. Tykke og tynde. Et bredt udsnit af danskerne fra alle segmenter og sociale klasser.

Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan de unge selv har oplevet det. Og her virker det til, at repræsentationen i hvert fald i nogle tilfælde har givet børn, der ellers ikke naturligt tænkte sig selv som rockstjerner, et selvoverskridende gåpåmod.

»Der er noget positivt i det. Jeg synes, det er fedt, når det er Ali, der vinder, eller den tykke dreng, der lige pludselig får et boost, fordi han synger fedt. Det, tror jeg også, har inspireret nogen,« siger Lars Fobian Robrahn, der er musiklærer ved Fritidscenter Amager Strand og har arbejdet som musiklærer i over 20 år.

Det er dog svært at kvantificere, hvor stor effekten i praksis har været. Der er ikke forsket på området, og uanset hvad vil det altid være svært at isolere X Factors påvirkning af ungdommen.

Men Henrik Sveidahl, der er rektor på Rytmisk Musikkonservatorium, fortæller, at antallet af sangansøgere til konservatoriet steg i de år, hvor X Factor kom frem. Et billede, Ulla Clausen, der er kulturskoleleder ved Gentofte Musikskole, genkender:

»X Factor har jo kørt i rigtig mange år, men til at begynde med fik vi en større søgning til sangundervisning. Og det, der var lidt specielt, var, at der også var flere drenge, der begyndte at gå til sang,« siger Ulla Clausen.

Konkurrencelogik

Set fra musikundervisernes perspektiv er X Factors påvirkning dog ikke entydig positiv. Selv om programmet nok har skabt en større opmærksomhed på musik – og særligt sang – har det også skabt et usundt glansbillede af, hvad musik er, med et hårdt fokus på præstation, konkurrence og performance:

»Jeg leger rigtig meget med musik – og det er sværere nu. Børnene er blevet mere bange for ikke at være gode. De er blevet præstationsramte. De, der bare er lidt usikre, tør ikke rigtig komme frem – det er kun stjernesangerne, der tør. På den måde har X Factor smittet af,« siger musiklærer ved Fritidscenter Amager Strand Lars Fobian Robrahn.

Det musikalske univers, der ellers bør være et slags frirum, hvor fællesskab og samspil frem for den enkelte præstation er i fokus, er altså ifølge Lars Fobian Robrahn blevet inficeret af den konkurrencelogik, som er præmissen for X Factor. Og det kan være med til at indsnævre og ensrette, hvad der anses som æstetisk legitimt, når præstationen er omdrejningspunktet.  

Studielektor Mads Jakob Pagsberg er enig:

»Noget af det, som vi arbejder meget hårdt på inden for musikpædagogikken, er at lave et sikkert rum, hvor man kan dumme sig og synge falsk, uden at det gør noget, fordi vi øver os: Vi prøver os frem og støtter hinanden i det. Den kultur, som DR er med til at fremmane i audition-programmerne, hvor freakshowet kører, er jo ikke ligefrem med til at understøtte den tankegang,« siger han.

Ud over præstationsdimensionen er X Factors snævre fokus på populærmusikken også med til gøre, at dem, der ikke passer ind i den kommercielle lyd, bliver mere usikre på sig selv. Det er et tab, lyder det fra Lars Fobian Robrahn. Særligt, når man tænker på, hvor mange indflydelsesrige kunstnere, der ikke passer ind i dén formular:

»Jeg plejer at sige til børnene, at Kim Larsen aldrig havde vundet X Factor. Anne Linnet kan heller ikke ’synge’ – det kan hun jo ikke. Eller Bob Dylan. Der er rigtig mange. Selv David Bowie tror jeg ikke ville vinde. Han er for eksperimenterende og syret. Og det er den skolede stil, der bliver dyrket. Den der helt en-til-en. Det er ligesom Guldaldermalerierne,« siger Lars Fobian Robrahn.

’En parallelvirkelighed’

Både Mads Jakob Pagsberg og Lars Fobian Robrahn mener desuden, at X Factor har givet ungdommen et forkvaklet, romantisk billede af, hvad der skal til for at gøre karriere inden for musikken; hvor hurtigt det går, hvor hårdt man skal arbejde, og hvad en musiker egentlig laver.

I X Factor er der ikke meget arbejde. Det er mest sjov og rampelys, hvilket kan være med til at forstærke ideen om, at musik først og fremmest handler om eneren:

»Det er, som om mange unge mennesker har fået et billede af, at det at blive kendt eller få en karriere inden for musikken er noget, der kan ske meget hurtigt – og at det egentlig ikke kræver det store arbejdsflid. Før vidste de fleste godt, at hvis man eksempelvis ville uddanne sig til violinist og sidde i et symfoniorkester, betød det seks-otte timers øvning om dagen. Det er jo benhårdt arbejde,« siger Mads Jakob Pagsberg.

Rektor for Rytmisk Musikkonservatorium Henrik Sveidahl peger desuden på, at X Factor kun inddrager den performative del af det at være udøvende rytmisk musiker. Sangskrivnings- og produktionsprocessen er i det store hele fraværende, hvilket giver et skævt indtryk af den musikalske værdikæde.

»Det er god underholdning – det har bare meget lidt at gøre med, hvordan musik bliver skabt i dag, og hvad det vil sige at være kunstner inden for den rytmiske musik,« siger Henrik Sveidahl.

»Det er en parallelvirkelighed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Men hvad er den demokratisering i grunden, X Faktor ufortalt?
Det er jo adgang til at nyde og opleve - snarere end at udøve, hvad man jo ret beset altid kan, man kan bare ikke være sikker på et publikum.

Søren Kristensen

X Faktor bliver formentlig endnu bedre af at komme over på det trods alt lidt mere kommercielle TV2, nu hvor DR i flot stil med Thomas Blachman i spidsen har vakt flest muligt vildfarne unge fra falske forhåbninger og samtidig sætte de fleste kritikere af programmet skak mat. Det er godt gået og bare skønt at det gode arbejde fortsætter på TV-2.

X Faktor er et spejl og så længe der er falske selvbilleder, er der brug for programmet - eller noget tilsvarende. Og det rigtige musikliv skal såmænd nok klare sig på egne præmisser. Kvalitet plejer ikke at fornægte sig i det lange løb og der har heldigvis været eksempler på at talenter har formået at bryde ud af boblen og skabe en selvstændig karriere, så værre er det heller ikke. Det vigtigste dog at tage programme med et gran salt, for egentlig er det ikke andet end avanceret karaoke og samlende fredagsunderholdning på lige fod med Vild med dans.

En ting savner jeg dog, som ligesom er gået tabt hen ad vejen og som jeg håber vil genopstå i aften: det samlende moment, hvor hjemsendte deltagere kommer på scenen i finalen og minder os om hvem og hvad det egentlig er der skaber programmet.

Min teori er, at vi lever i en ond X-faktor- sløjfe.
Ligegyldigt om det siges, at det stopper, kaldes finale, den endelige afgørelse whatever, så vil det aldrig stoppe...

Jørn Andersen, Thomas Tanghus og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Hvem besluttede hvad folk betalte for før borgerne begyndte, at leve op the deres ansvar for, at fravælge de ukvalificerede?

Jeg synes da der er mange gode ting ved X-faktor, b.la, at hvis man øver sig og gør sig umage, så kan man blive rigtig dygtig.

Desværre er jeg bange for, at kvaliteten nu går fløjten, og det bliver mere forfladiget og poppet når det ryger over på TV2, så jeg er bange for det her blev min sidste sæson. Jeg orker ikke afbrydelser med reklamer osv. Mit gæt er at de lægger mindst 4 blokke ind i udsendelsen... det gider jeg ikke sidde og kigge på.

Jeg kan ikke hører forskel på kvaliteten på xfactor og det der ligger på hitlister, men jeg er heller ikke musisk kyndig.

Jeg har i de seneste år kun fulgt med på sidelinjen for husfredens skyld :) men indrømmer blankt at musikken og udviklingen følger jeg. Uanset hvor i kulturen man færdes er konkurrencen jo en del af det. Konservatorier og skuespilskoler har jo prøver og krav, så det er vel egentlig ikke anderledes end x-faktor?
Omkring de der kommer gennem nåleøjet så kan jeg se DR har undersøgt hvor de forskellige er i dag og rigtigt mange har musikken og sangen som en del af livet og alle bliver jo ikke stjerner.
Den der er nået længst er vel Martin som med sin gruppe Saveus skal åbne store scene på Roskilde i år. Underholdning kan vi vel ikke undvære uanset om vi er til Badehotellet, opera eller metalrock o.s.v.