Læsetid: 7 min.

En antimonarkist anmelder: Seks hjerter til kronprins Frederik (ud af ni)

Hvordan håndterer kronprinsen sin tilværelses indbagte absurditet? Ikke så dårligt som avisens antimonarkist Christoffer Zieler kunne håbe, viser en anmeldelse af manden og hans virke, udseende, musiksmag, håndtering af aristokratisk urimelighed og andre relevante faktorer
Hvordan håndterer kronprinsen sin tilværelses indbagte absurditet? Ikke så dårligt som avisens antimonarkist Christoffer Zieler kunne håbe, viser en anmeldelse af manden og hans virke, udseende, musiksmag, håndtering af aristokratisk urimelighed og andre relevante faktorer

Mikkel Lock Svendborg

26. maj 2018

Da jeg var yngre, og der fandtes mange flere netcaféer end i dag, spillede jeg nogle gange computerspillet Age of Empires i et dårligt udluftet lokale på Rolighedsvej på Frederiksberg. I Age of Empires skulle man udvinde sparsomme naturressourcer og forvandle dem til antikkens soldater og trækrigsmaskiner og besejre sine medspillere, før de fik held til det samme.

I min vennegruppe var jeg kongen af Age of Empires. Men en dag blev jeg udfordret til et spil af en lille indvandrerdreng, som gjorde kort proces med min hær såvel som min velafprøvede taktik.

Ungen viste mig også nogle snydekoder. En af dem fremkaldte en blank sort nutidig sportsvogn, der var usårlig og uendelig stærk og bare ræsede hen over spillets landskab. Den anakronistiske bil ødelagde det hele, den var helt åndssvag.

1. Håndtering af aristokratisk urimelighed

I det sociale spil, der optager en stor del af menneskers liv, er Frederik sådan en utidig sportsvogn. Han er i kraft af sin fødte status som manden, der skal være konge, en spiller, der aldrig kan slå andet end seksere; han er en snydekode. Så hvad skal han gøre af sig selv? Han kan ikke avancere eller vise sit værd, trods elefantordenen, der dingler fra hans skærf.

Det må være et tungt lod at bære, uanset hvor mange adjudanter, man har til at slæbe med.

Skal man anmelde Frederik, må et spørgsmål derfor være: Hvordan håndterer manden den tragiske og latterlige situation at være socialt fastlåst som den, der har maksimal status? Svaret er: til mindst seks hjerter, ud af de ni, der findes i Danmarks våben.

Frederiks vej ud af statusfælden er hans valg af en venlig ufisefornem facon. Den fremgår af stort set alle tv-optagelser af manden, især fra de senere år. Kronprinsen er spændstig og letfodet, når han trykker hænder, han ligesom skovler dem til sig. I sine bevægelser minder kronprins Frederik om skuespilleren Tom Cruise. Han griner affabelt, konfliktnedtrappende.

Kontrasten til den ulykkeligt udseende og hovne lillebror Joachim er oplagt. I et youtubeklip fra en Sanne Salomonsen-optræden i Parken fra begyndelsen af årtusindet ses Frederik dansende på stedet i små beherskede ryk, mens Joachim går grassat med armene i vejret som et overmedicineret barn ved en skolefødselsdag. Hvis Joachim er hr. Tudse fra Tudseborg, har Frederik formået at blive hr. Rotte. Jeg tror, han er en rar mand.

2. Grad af pligtopfyldenhed

Som kronprins ejes Frederik af staten, der giver ham understøttelse og bruger hans fornemhed til ceremonielle formål og til at sælge produkter i udlandet. I det omfang prinsen arbejder, f.eks. ved at føre forsædet i Statsrådet, er der tale om skjult arbejde. Fra pengeinteresserede tilhængere af monarkiet lyder det, at kronprinsen og resten af kongehuset finansierer sig selv ved at deltage i snobberidrevne erhvervsfremstød i fremmede lande, og det er nok sandt. Det er bare useriøst at vurdere et lands styreform på, om der er penge i lortet.

Derudover plejer kronprinsen (som har udtalt, at han er glad for skiskydning) ifølge Danmarks Idrætsforbund danske sportsudøveres interesser ved at være medlem af Den Internationale Olympiske Komité, men er det vigtigt? Nej. Frederik kan ikke få nogen høj karakter for sit pseudoarbejde.

3. Evne til legemsudfoldelser og ikkefuckedup familieliv

Kronprins Frederik er dygtig til at bruge sin krop og villig til at lide for fysiske resultater. Til DR har han talt om, hvordan han flygtede i løb ind i skoven uden for Aarhus, væk fra den eksistentielle lede ved at være forudbestemt til aldrig at skulle udrette noget. I sporten, og som soldat i Frømandskorpset og grønlandsfarer, har Frederik faktisk gjort noget, der kan måles imod andres præstationer. Uden snydekoder. Det har været godt for ham.

Jeg købte snørebånd forleden, og manden i hælebaren, der selv dyrker meget motion, spejlede sig i prinsens fysiske udfoldelser. Frederik var hans foretrukne kongelige, sagde han.

Men vi skal ikke rose kronprinsen, bare fordi han ikke er en slap tyksak. Er årene som elitesoldat og de øvrige atletiske bestræbelser andet og mere end en rig mands version af den ironman, som kontorfolket fra middelklassen træner så indædt til for at slippe for at tage opvasken?

Nej, så vil jeg hellere prise prinsen for at have formået at skabe en familie, der ser vellykket og harmonisk ud. På ingen måde fuckedup. Dét er et reelt resultat, som må tilskrives mandens (og hans kones) egne gode beslutninger.

4. Evne til forventningsafstemning med sykofanter og psykofans

Det siges, at den kongeligste af alle konger, Solkongen Ludvig XIV, levede et både ophøjet og offentligt liv. Hans stå op om-morgenen-ritual, den såkaldte levée, strakte sig over en god bid af dagen og involverede en hær af nærgående hjælpere, hofsnoge osv. Hvis kongen skulle lave en lort, sad han på en polstret opsats omgivet af kongelige silkelokumsrulleviklere og var rød i hovedet, mens han sniffede loppefrøskaller fra et hulrum i en stor fed fingerring med en juvel i, der kunne vippes til siden. Det med ringen fandt jeg på, og det om lokummet har jeg ikke turdet researche af frygt for at opdage, det også er løgn. Men pointen er, at der var en korporlig form for adgang til Ludvig, noget kød og blod. Og lort.

Frederik, derimod, er mere privat, end ugebladene med deres paparazzifotos giver indtryk af. Han viser sig, hvor han ønsker at vise sig. Og når han siger ord, er de som damp fra en e-cigaret. Her reflekterer han i Billed-Bladet fra 17. maj: »Livet er jo fantastisk lige nu. Man skal virkelig glæde sig over hver dag, det går godt. At vi allesammen er glade og raske. I gamle dage takkede man i sin aftenbøn, inden man gik til køjs. Nu om dage kan det betale sig en gang imellem at stoppe op. Det kan være sidst på ugen, eller hvornår man synes, det er belejligt. At man lige husker: ’Hey, hvor er det fedt! Tingene virker, familien fungerer, og børnene har det godt.’

Men ønsker folket egentlig at komme tættere på? Til fyens.dk siger en kvinde i Odense i anledning af prinsens netop afviklede løbearrangement ‘Royal Run’: »Vi synes kronprinsen gør det så godt. Han er virkelig verdens bedste kronprins, og det er sejt, at han kommer og fejrer sin fødselsdag med os.« Det er et repræsentativt borgercitat fra de sidste måske 100 års mediedækning af de kongelige.

Sykofanterne på Billed-Bladet og i Radio24syvs sladderprogram Det, vi taler om får penge for at forholde sig til Frederik, men de er om muligt endnu mindre dybe. Det er et paradoks ved de smiskende undersåtter, at de vil kongefamilien så meget, men interesserer sig så lidt for, hvem de er. Ville den ideelle konge for segmentet være en basketball med et smil malet på?

En kliché om de kongelige er, at de tilfører noget, der er hævet over dagliglivet. Noget, der med Nephews ord er ’superliga’; noget at lægge nakken tilbage og skue op imod. Og hvad svæver så deroppe, hvor prinsen eksisterer? Kvintessensen af småborgerlighed. Ret blikket ned, der finder du monarkiets kerne, på bunden af en lille Lyngbyvase, såmænd.

Manden i hælebaren med snørebåndene siger, at han kan lide, at Frederik kan ‘integrere sig i befolkningen’.

Måske har Frederik forstået, at der ikke skal så meget til.

+ 1 hjerte til royalisterne (ud af borgerskabets 6 mulige)

5. Udseende

Prinsen er en velproportioneret mand med overnormalt tykt hår for sin alder.

6. Musiksmag

Frederiks funktion er at være utrolig fin. Og at bibringe andre finhed. Eller i afmålt form og på bestemte tidspunkter, slække på finheden over for enkelte udvalgte, hvilket er endnu finere. Det er han god til. Et oplagt eksempel er hans nylige optræden som gæste-dj på P4.

Programmet er bemærkelsesværdigt, fordi prinsen mener noget i dem om noget. Endda om noget vigtigt, nemlig musik. På nær et nummer af Nephew er valgene i orden. Frederik spiller »Queen of the Highway« af The Doors, og han siger, korrekt, at »Wire« er en overset U2-perle fra den gode periode, og … ja, det er mere eller mindre dét. I sit valg af et Michael Jackson-nummer fra Off the Wall misser han en interessant mulighed for at spejle skæbne med kongen af pop, der blev monstrøs af social arv, og siger i stedet om sangen: »Den var rigtig god. Rytmisk og positiv. Og hans stemme var klar og glad, altså, det var noget, som appellerede til mig.«

Prinsen er også glad.

»Lige i dagene op til min 30-årsfødselsdag, der troede jeg egentlig også, der følte jeg, at jeg troede, at nu skulle det hele slutte, og jeg skulle ligesom mere rette ind på en eller anden plads eller sådan noget, hvilket heldigvis ikke var tilfældet, at nu blev tingene meget anderledes i forhold til, hvad de var, ja, bare mens jeg var 29,« siger han i samme P4-program.

Ordene er rablende, men man forstår det godt. Han har fundet en måde at have et godt liv på.

Det er ingen lille præstation for en mand, der er født med finhedens forbandelse, men smiler når det hele er op ad bakke. Bortset fra at han selvfølgelig triller nedad skråningen i et behageligt tempo i en blank, sort bil.

Aggregeret karakter: 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • ingemaje lange
Katrine Damm og ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Tak fra en ikke royalist for den humoristiske artikel.
Når det nu skal være, så er Frederik den helt rigtige.

jens christian jacobsen

Typisk dansk (mediedækning): En 'helt almindelig' jævn og ligetil fyr - og straks er vi allesammen royalister.
Leve republikken!

Hanne Ribens, Henriette Bøhne, Erik Jakobsen, Christel Gruner-Olesen, Kjeld Jensen, Mogens Holme, Søren Bro, Nike Forsander Lorentsen, Jakob Venning og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

kongehuset bør privatiseres ved afslutning af gamle gules regimente.

Randi Christiansen, Tino Rozzo og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Godt være han er både sej og folkelig, men hvilken indsats gør han for at udbedre social uretfærdighed?

Verner Nielsen, Søren Bro og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Vedr hentydning til den franske revolution.. Kunne man måske foreslå at der blev sagt "af med titlen (" behold bare hovedet) ".... Så kunne det, måske være det samme, og danerne kunne endeligt være borgere i noget der minder om et rent demokrati, selv med den nuværende demokratiske model. Hvor vi stemmer på nogen som siger noget vi er enige i, men så gør noget andet når de vedtager forskellig lovforslag fordi det er lavet lukumsaftaler om det ene og det andet.

Så kunne vi nøjes med den del, som i det mindste stadig forsøger at holde fast i at vi som borgere har en indflydelse, at vi er lige for loven og at vi har adgang til de samme muligheder.

odd bjertnes

Sygeplejeruniformer ojk og bikinier ved stranden ... men Jeg ved ikke helt hvor royal Kronprinsessen er i løbeundertøj og kasket med sveden springende :_D

Randi Christiansen

En konge skal ydmygt være forbillede for folket. Både margrethe, frederik og mary løfter på mange måder den opgave meget fint - bortset fra de tre bundlinjer : den økonomiske, sociale og økologiske. De lever et upassende luksusliv ifht den store udfordring, som menneskeheden befinder sig i.

Randi Christiansen

Hvorfor rækker frede tunge efter marys tale? Ved godt det skulle signalere 'pyha' - men alligevel, ikke så elegant. Og da snobberne til gårsdagens store arrangement i arenaen hyldede mary, deltog han ikke i hyldesten. Det havde ellers været passende. Lider han af mindreværdskompleks ifht sin perfekte hustru? Men ellers frede, så er du god nok.

Randi Christiansen

Er just blevet fortalt, at prins henrik har sagt, at der er flere pligter end privilegier. Ok, jeg ville ikke bytte - og måske har frederik kun modvilligt påtaget sig opgaven?

Men hvorfor skal vi overhovedet have dette kongehus. Af symbolske årsager? Som forbilleder for folket? Som samlende faktor? Hvorfor?

Eva Schwanenflügel

Randi

Fordi det er ligesom Matador, en selvfolkelig forståelse mange har et eller andet forhold til..
Når kronprinsesse Mary taler til kronprinsen er det DANMARK.
Det er et yndigt land.
Hvis det nedbrud skulle ske i forholdet til Kongehuset som nogle gerne ser, ville vi få et fattigt lille splat-land som ingen gad besøge.
Hvem gad besøge præsident Jensen?

Det er muligt at vi ville have venezuelanske tilstande, men nej tak :-)

Randi Christiansen

Tak eva, men jeg ved nu ikke rigtig - selvom jeg bestemt har en svaghed for det danske kongehus,

Bent Gregersen

En fødselsdagsfest for en familie med nedarvet fornemhed er den naturlig anledning til at stabiliserer denne institution, hvis eksistens stammer fra dens første demokratiske forfatning og reflekterer de daværende magtforhold.
Trådens indlæg tjener samme formål. Nærværende ingen undtagelse.
Det var en succes.
Tusind tak for belæringen.