Læsetid: 6 min.

Bibliotekar, dansklærer og læseklubmedlem roser ’Øgendahl og de store forfattere’

Onsdag fik den store danske forfatter Tove Ditlevsen besøg af komiker og ’litteraturamatør’ Mick Øgendahl i andet afsnit af DR1’s store litteratursatsning ’Øgendahl og de store forfattere’. Anmelderne har givet programmet en hård medfart. Information har bedt en bibliotekar, en dansklærer og et medlem af en læseklub se de første to afsnit, og de er alle ret begejstrede
Mick Øgendahl fungerer godt som vært, er de litteraturlæsere, Information har talt med, enige om.

Mick Øgendahl fungerer godt som vært, er de litteraturlæsere, Information har talt med, enige om.

Danmarks Radio

17. maj 2018

»Forfatterens historie og baggrund er en god måde at komme ind i forfatterskabet på«

Inger Nygaard Kaad, 42 år

  • Bibliotekar og teamkoordinator, Randers Bibliotek.
  • Uddannet cand.mag. i nordisk og religionsvidenskab.
  • Læste sidste år: 137 bøger.
  • Senest læst: Maren Uthaug: Hvor der er fugle.

Udgangspunktet med Mick Øgendahl, som gerne vil læse mere, men ikke får det gjort, fungerer rigtig godt. Sådan er folk jo flest, og dem har vi også rigtig mange af på biblioteket. Det er klart, at det her program ikke giver en total indføring i Tove Ditlevsen, men måske vækker det en lyst til at finde ud af mere om hende, opdage hendes værker, tilmelde sig et kursus, eller hvad ved jeg.

Jeg fik selv lyst til at dykke ned i hendes forfatterskab efterfølgende. Nu havde jeg lige genlæst Gift for nylig, og derfor blev jeg ret optaget af de ting, forfatteren Olga Ravn fortalte i programmet. At Ditlevsens forfatterskab er uden alder, og at hun rammer menneskelige grundfølelser. Jeg kunne også godt lide sekvensen, hvor Mick skulle prøve at skrive et digt. Hvis man er meget litterær, kender man selvfølgelig digtformen, men for mange er det fremmed, og jeg kunne godt lide den præsentation.

Noget, der skiller vandene mellem det ’almindelige’ publikum og det litterære, er den biografiske synsvinkel. Alle vi universitetsskolede vil sige, at man bør gå til litteraturen med en nykritisk metode, som tager udgangspunkt i værket, men jeg har selv opdaget, når jeg f.eks. har skullet holde foredrag, at skal man ramme folk, som ikke er skolede i litteratur, skal man tage udgangspunkt i det biografiske. Forfatterens historie og baggrund er en god måde at komme ind i forfatterskabet på.

Jeg kunne godt have tænkt mig, at det havde varet en halv time mere. Når det er så kort, når man næsten kun at kradse i overfladen. Når litteraturprofessoren Anne-Marie Mai sagde, at Ditlevsen var glad for mænd og var en dårlig mor, ville jeg gerne vide, hvordan det kom til udtryk i forfatterskabet. Men sådan er formen jo. Man kunne godt have udeladt, at Mick Øgendahl skulle ned og købe smøger til hende, men omvendt var der også noget skægt ved, at hun blev gestaltet som levende menneske.

Mine to børn var vilde med første program. De var grebet af formen; at det var levendegjort. »Har han virkelig set sådan ud,« spurgte min otteårige om H.C. Andersen, og så måtte jeg jo forklare, at det er en skuespiller. Det, der ramte dem begge, var forfatternes hårde liv. »Havde han det virkelig så svært? Blev han aldrig gift, fik han ingen kæreste, mor?« Det var det biografiske. Normalt tror jeg, de tænker sådan lidt X Factor-agtigt: Han er rig og berømt, så det må gå godt for ham. Det at finde ud af, at han skrev på en stor smerte, ramte noget hos dem.

»Hvis jeg var dansklærer, ville jeg med det samme bruge dem i min undervisning«

Ruth Sloth Petersen, 61 år

  • Socialpædagog, Randers.
  • Stifter og medlem af en læseklub, der mødes hver måned.
  • Læste sidste år: cirka 20 bøger.
  • Senest læst: Martin A. Hansen: Påskeklokken.

Det er nogle rigtig fine programmer. Selvfølgelig er de meget iscenesatte, men den præmis skal man bare lige købe. I selve måden, hvorpå programmerne er stykket sammen, ligger der et element af eventyr og af at gå på opdagelse, som fungerer rigtig godt. Hvis jeg var dansklærer, ville jeg med det samme bruge dem i min undervisning.

Selv om man som jeg har læst en del, synes jeg faktisk, at man bliver inspireret af dem. Rigtig mange af de programmer, der historisk har været om litteratur, har nok henvendt sig til en mere intellektuel gruppe. Det her er mere folkeligt og meget lettilgængeligt. Der bliver tegnet nogle hovedlinjer op om hver enkelt forfatter, og programmerne kommer også ind på nogle af titlerne på værkerne, hvor jeg når at tænke: Det lyder da meget spændende, det vil jeg gerne undersøge mere. Havde jeg haft børn i skolealderen, ville jeg se det sammen med dem.

Af de to første programmer kunne jeg bedst lide nummer to om Tove Ditlevsen. Der var der faktisk flere ting, hvor jeg lige stoppede op og tænkte: Det vidste jeg ikke. Måske har jeg vidst nogle af tingene tidligere, men så har jeg glemt dem igen. For eksempel det med den læge (Tove Ditlevsen blev gift med lægen Carl T. Ryberg, som forsynede hende med narkotika, red.). Men programmerne kan også noget andet. For eksempel fandt jeg ud af, at der er noget, der hedder LiteraturHaus på Nørrebro og Tove Ditlevsens Mindehave på Vesterbro. Næste gang jeg er i København, vil jeg da lige overveje at tage forbi og se de steder.

Mick Øgendahl er et godt valg som vært. Jeg kan bedre identificere mig med en, der kommer anstigende lidt på bar bund, og som er meget åben og nysgerrig, end med en, som har vældig megen kendskab og kundskab. Man følges lidt med ham.

Det er helt fint, at programmet er så biografisk. Biografien er jo et godt sted at begynde. Jo mere man ved om en forfatter, des mere er man også interesseret i at læse det, de skriver. Det er også derfor, at vi i vores læseklub altid indleder med at tale lidt om forfatteren. Vi er ni, som mødes en gang om måneden, og vi skiftes til at være den, der holder et oplæg om forfatteren og bogen.

Man kan jo ikke nå alt på 28 minutter, men jeg ville da gerne have hørt noget mere om bøgerne og deres tilblivelser og perioden. Jeg ville gerne have haft noget mere dybdeborende, men det er jo ikke det her programs ærinde. Til gengæld kan jeg jo selv bore videre.

»Når man vælger en som ham som vært, kommer man nok til at udelukke nogle«

Frederikke Schou, 29 år

  • Specialskolelærer, København. Underviser i dansk.
  • Læste sidste år: cirka fem bøger.
  • Senest læst: Kaspar Colling Nielsen: Det europæiske forår.

Da jeg så introduktionen, hvor Mick Øgendahl fortæller, at han altid har elsket ord, men at han kæmper med at pløje sig gennem værker, tænkte jeg: Det er da totalt i øjenhøjde. Han skaber en relation. Men det virkede lidt underligt, at det var ham, der var vært, fordi man instinktivt tænker, at han er komiker og skal lave noget gakket. Det passer ikke rigtig ind.

I det første afsnit om H.C. Andersen, hvor han taler med en ekspert, hvis sprog og kropssprog er helt anderledes, bliver det hele lidt utroværdigt. Han fungerer meget bedre i det andet afsnit om Tove Ditlevsen. Jeg ved ikke, om det er, fordi han er vokset på mig – eller fordi hun er en helt anden forfatter, som passer bedre til hans stil.

Ideen er megafed. Programmet er godt produceret, det er nogle vildt flotte billeder, og når man skal fastholde seerne – og ikke mindst børn og unge – er det godt, at der er noget visuelt, som man kan koble al informationen op på. At det ikke bare er en ekspert, der står og bræger som en lærer i klasselokalet, og at det ikke er som at være på museum, hvor man kun må kigge ned i glasmontrerne, men ikke røre.

En tv-udsendelse om forfattere, som ikke sendes på DRK, er nødt til at være biografisk. Hvis det var mere smalt nørdet litteraturformidling, ville det jo ikke komme bredt ud. Nu bliver det vist i primetime på DR1, og målgruppen er rimelig bred. Det fungerer rigtig godt, at der er en ekspert, som formelt og konservativt formidler forfatteren, og at der samtidig er rekonstruktioner. Til gengæld synes jeg, det skuespil, der udspiller sig i rekonstruktionen, er ret irriterende.

Fra et lærerperspektiv er H.C. Andersen en forfatter, man typisk beskæftiger sig med på mellemtrinet. Den teateragtige tilgang i det afsnit kunne godt appellere til dem. Ditlevsen læser man i udskolingen og gymnasiet, og afsnittet om hende passer faktisk også fint til den målgruppe. Så det kunne være et fint supplement i både et dansk- og historieforløb.

Jeg var nok ikke kommet til at se programmet, hvis du ikke havde bedt mig om det. Men nu gad jeg faktisk godt se de næste fire. Jeg havde godt set, at det var på dr.dk, og må indrømme, at jeg syntes, det så lidt latterligt ud. Når man vælger én som ham som vært, kommer man nok til at udelukke nogle. Men man fanger også nogle andre. Og man behøver jo ikke fange dem, der i forvejen ved noget.

»I en lidt deprimerende grad føltes det, som om jeg var en brik i en skabelon, der var lavet på forhånd,« siger Gert Posselt om sin oplevelse af at medvirke i DR-programmet ’Øgendahl og de store forfattere’.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Peter Bentzen
  • Steffen Gliese
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Steffen Gliese og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Rønnov

Efter første program, hvor H.C. Andersen måtte holde for, fik jeg nok. Som om litteratur kun er en fremstilling af forfatteren selv og hans/hendes oplevelser og baggrund? Det var - set med mine øjne - lige så slemt som Flemming Møldrups programmer. Skal man virkelig kun beskæftige sig med de problemer, teksten handler om? Handler den om anoreksi, så taler man om, hvor skrækkeligt anoreksi er; men ikke et ord om, hvordan og hvorfor fremstillingen bliver, som den er. Og ja, jeg er - relativt nypensioneret - dansklærer gennem mange på på VUC.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Mikkel Kristensen, Steffen Gliese, Jørn Andersen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

For dem, som ikke har noget imod det biografiske stof, kan denne bog af Ester Nagel (gift med Halfdan Rasmussen), anbefales: Husmor og skribøse - en brevveksling med Tove Ditlevsen.

christian christensen

Som lægmand synes jeg, at udsendelsen var sød og poetisk med mange finurlige påfund, som med galgenhumor afspejlede Ditlevsens liv og forfatterskab udmærket. Trods sine psykiske problemer var hun ikke nogen tudesøster men fuld af liv. Hun kunne såmænd udmærket have fundet på at hoppe på Mick Øgendahl.

Jørn Andersen

I min skoletid i 50erne læste jeg i snit mindst en bog om ugen.Jeg elskede alle de universer ,der udfoldede sig her : Jens Lyns,Flemmings,Williams(ham med de "gale streger") Tarzans og der var 19 bind i serien,men de fandtes ikke på biblo,så det var arvegods.Familien Robinson fra Schweitz,som udfoldede det for mig fuldstændig utopiske scenarie,at en familie kunne være totalt kærlig og omsorgsfuld selv på en øde ø.Og skatteøen,Stilk &co,Kaptajn Hornblower,og,og,og................................

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Da jeg havde læst hele børnebibloet,fik jeg ekstraordinært dispensation til at låne på voksen biblo,selvom jeg ikke var 14 endnu.Grundet den stundende pubertet,støvsugede jeg hylderne for alt med selv den svageste fært af erotik.Med I soveposen i Farvel til våbnene,Agnes von Krusenstjerne,Bob og Daphnes kærlighed,og de bøger som af sig selv åbnede sig på bestemte sider,men der var langt mellem snapsene.Så hommage til bogen og al dens væsen,kun takket være den,har jeg overlevet.

Flemming Berger, Kjeld Jensen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørn Andersen

Det er som,at have spist en Madelainekage.Kulminationen var konfrontationen med bibilotekarens strenge blik over hornbrillerne. : "Det her er vist ikke noget for dig ".

Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til: "Ditlevsen læser man i udskolingen og gymnasiet, og afsnittet om hende passer faktisk også fint til den målgruppe. Så det kunne være et fint supplement i både et dansk- og historieforløb".

Hvis gymnasieeleven selv skulle vælge at se udsendelsen om Tove Ditlevsen som supplement til sin danskundervisning, er det da fint. Men som tidligere dansklærer i gymnasiet mener jeg klart, at udsendelsens faglige niveau er for lavt og mangelfuldt til at blive brugt i undervisningen, også som historisk og biografisk baggrundsmateriale.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Enig, Bjarne Toft Sørensen, det ligger snarere niveauet i 8. klasse.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Mikkel Kristensen og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

jeg bryder mig generelt ikke om udsendelser hvor fakta og fiktion blandes, det er DR desværre blevet meget dygtige til - håndværkerne rykker ind er et godt eksempel på disse fatamorgana show - jeg har kun set det med HC Andersen, nuvel spændende fortællinger om HC Andersen som privat person, både i huset og på biblioteket - men hvorfor alt skuespilleriet? (gjort godt af Rasmus Botoft skal det siges) men jeg forstod ikke hvad det bidrog med andet end tidsudtræk

Bjarne Bisgaard Jensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Anmeldelse

I andet afsnit af serien 'Øgendahl og de store forfattere' undgik hovedpersonen Mick Øgendahl med nød og næppe den visse død på et fortov på H.C. Andersens Boulevard, hvor Tove Ditlevsen i skuespilleren Ditte Gråbøls skikkelse smed en urtepotte med jord og plante ud af vinduet fra en herskabslejlighed på 2. sal og nær havde ramt den sagesløse stand-up komiker i hovedet.
Det viste sig dog senere, at Øgendahl ikke, som han først antog, befandt sig på H.C.Andersens Boulevard. Det var bare noget han drømte. I 'virkeligheden', som man aldrig skal kimse af, befandt Øgendahl sig sammen med Tove Ditlevsen, der fortsat blev spillet af Ditte Gråbøl, på den lukkede afdeling i et sindssygehospital, hvor forfatteren havde indlagt sig selv til afgiftning efter et af flere mislykkede forsøg på at tage livet af sig selv og sove ind for bestandigt uden at ulejlige andre med at skaffe sin besværlige person af vejen, så nye unge talenter og vordende mesterforfattere fra forfatterskolen kunne komme til at læse højt for seerne og hinanden af deres epokegørende eksperimenter i den lyriske genre.

Anne Mette Jørgensen

Jeg har ikke set udsendelserne endnu og jeg forsøger at tage mig sammen, så jeg håber jeg får mod til det.
Vedr. forfatterskab som er indspundet i Toves privatliv, som er håbløst at adskille og heri også hende ægteskab med Viktor har jeg erindringer og fortællinger, som ikke kun drejer sig om 2 meget velbegavede mennesker, men også om hvordan de begge satte deres eget liv og børns på spil for egen karriere.
Jeg har som barn oplevet en Tove, og jeg blev skræmt.
Min far var årsag, til at de mødte hinanden, da han var venner med dem begge og havde et næsten livslangt venskab med Viktor lige indtil min far var midt i 80erne, hvor Viktor indviede min far i sine modbydelige overgreb. Der mistede min far gennem mange år sin ven og da bogen , Ulanen udkom nægtede han at læse den.
Min far var også den der fik indlagt lægen der gjorde Tove til narkoman.
Jeg har senere kontaktet forfatteren( Ekstra bladet og min hjerne husker ikke pt. hans navn , men han bor i Birkerød) til bogen om Viktor og udeladelse af hans ugerninger men han blev vred, og sagde det intet havde have på sig, og det ved jeg i mit inderste at det har. Min far kunne ikke drømme om, at dømme en ven gennem mange år for incest,hvis vedkommende ikke selv havde udtrykt det.
Hvis man gider læse Toves bog om mødet med viktor står mødet ml. dem sort på hvidt.
Det er pt svært for mig huske om det var i bogen, gift eller en anden.