Læsetid: 8 min.

»Først om 2000 Aar – muligvis – er der Haab for min Musik!«

Med klaverværket ’Insektarium’ foregreb Rued Langgaard i 1917 den modernistiske avantgarde med mindst 50 år. Desværre var der ingen, som opdagede sensationen. Værket blev nemlig først opført efter hans død, og geniet Langgaard endte som en sær og bitter mand – isoleret fra dansk musikliv og frarøvet den anerkendelse, han hele sit liv havde higet efter
Med klaverværket ’Insektarium’ foregreb Rued Langgaard i 1917 den modernistiske avantgarde med mindst 50 år. Desværre var der ingen, som opdagede sensationen. Værket blev nemlig først opført efter hans død, og geniet Langgaard endte som en sær og bitter mand – isoleret fra dansk musikliv og frarøvet den anerkendelse, han hele sit liv havde higet efter

Ritzau Scanpix

11. maj 2018

Klimpe-klampe, klink-klonk!

Hvad er lyden af en ørentvist, der kravler? En myg, der stikker? En guldsmed, der flyver? I Insektarium fra 1917 giver den danske komponist Rued Langgaard sit bud gennem ni musikalske portrætter – eller lydlige efterligninger – af helt almindelige danske insekter. Foruden ørentvisten, myggen og guldsmeden tæller det eksperimenterende klaverværk små korte satser om stankelbenet, stuefluen, vandregræshoppen, oldenborren, dødningeuren – og ikke mindst tusindbenet, hvis larmende gang hen over tangenterne lyder præcis lige så kaotisk, som man forestiller sig, at et liv på 1.000 ben må være.

»Jeg kan huske den første gang, jeg hørte Insektarium – jeg var måbende,« siger pianist og P2-vært Mathias Hammer, der spillede værket til sin debutkoncert som klassisk pianist i 2011.

»Det er et stykke enestående musik, og det er næsten ufatteligt, at det er skrevet af en dansker.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ulf Tophøj

Flere ejendommelige naturiagttagelser i artiklen: Bl.a. om det mystiske insekt ”dødningeuren”, om ørentvisten der vandrer ”rundt på sine lange ben” og om ”den svenske ø Kullen”. - Muligvis skulle skribenten tage et lille kursus i den virkelige verden.