Læsetid: 3 min.

Der var god grund til at demonstrere mod John Wayne i 1968

I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Christian S. Nissen, daværende formand for Studenterrådet på Københavns Universitet, husker blandt andet demonstrationen mod Vietnamfilmen ’De grønne djævle’ med John Wayne
Filmen ’De Grønne Djævle’ forherligede den amerikanske indsats i Vietnamkrigen, mente mange da den havde premiere i 1968. Også da den fik premiere i Danmark året efter, blev der demonstreret.

Filmen ’De Grønne Djævle’ forherligede den amerikanske indsats i Vietnamkrigen, mente mange da den havde premiere i 1968. Også da den fik premiere i Danmark året efter, blev der demonstreret.

Warner Bros

15. juni 2018

»I 1968 læste jeg samfundsfag på Københavns Universitet, og derudover var jeg formand for Studenterrådet. Vi var på det tidspunkt på ingen måder revolutionære, tværtimod blev vi af dem, der gik forrest i studenteroprøret, betragtet som kontrarevolutionære og som en del af det pampervælde, man gjorde oprør mod.«

»Oprøret var så småt begyndt ude i Europa. I januar var jeg i Flensborg, hvor jeg mødtes med en repræsentant for studenterne i Berlin. På det tidspunkt havde der været nogle voldsomme uroligheder blandt studerende rundtom i Europa, og der var blevet skudt en student i Tyskland. Det var noget helt andet end i Danmark.Jeg sagde til den tyske studenterrepræsentant, at sådan noget ikke kunne komme til at ske i Danmark. Det lå os så fjernt fra os.«

»Men blandt de psykologistuderende på Københavns Universitet begyndte der i løbet af marts 1968 at ske noget. Jeg kan huske, at vi som Studenterrådets repræsentanter sad til en konference med universitetets ledelse, og midt i konferencen kom der en telefonbesked om, at der var demonstration i Studiegården. Nu skete der et eller andet. Jeg tog derhen, og Studiegården var fuld af folk; rockbandet Burnin Red Ivanhoe spillede op, der var udskænkning af øl, og på en af husgavlene stod der: ’Bryd professorvældet – medbestemmelse nu.’

»Jeg kan huske demonstrationerne mod filmen De grønne djævle foran Saga på Vesterbrogade. Det var en film med John Wayne, som forherligede amerikanernes krig i Vietnam, så der var al mulig god grund til at demonstrere mod den. Det var Finn Ejnar Madsen, som havde arrangeret demonstrationen. Han var en fascinerende person. Der var ikke så mange af hans slags. Der var mange medløbere i 1968, og der var mange, som arbejdede for at få ændret noget fagligt. Men så var der Finn Ejnar og nogle andre, som formåede at brede oprøret ud og få folk med.«

»Jeg havde aftalt med Finn Ejnar, at han kunne få lov at lægge nogle bøgestokke oppe i Studenterrådets lokaler. De var en meter lange og på tykkelse med et håndled, og så var der et lille plastikflag i den ene ende. En kølle, nærmest. Jeg kan huske, at jeg stod oppe i et af vores lokaler, som lå på et hjørne af Krystalgade og så ned på Daells Varehus, og der havde han samlet en trup på 30 eller 40, og så blev der råbt taktfast: ’Ho! Ho! Ho-chi-Min’. Og så på et tidspunkt råbte Finn Ejnar Madsen: ’Fremad march!’, og så marcherede de ned ad Fiolstræde, gennem Jorcks Passage og videre ned til Saga på Vesterbrogade, hvor de viste filmen. Der kom nogle motorcykelrockere, som var bevæbnet med kæppe, og så fik Finn Ejnar og de andre tæsk. For dem var John Wayne formentlig en helt, man ikke skulle demonstrere mod.«

»Der var noget sjovt ved at se Finn Ejnar stå der med sine tropper og råbe. Han havde en utrolig evne til at få folk med sig. En række af medlemmerne fra hans trop var meget fredelige mennesker, men han kunne få dem med til hvad som helst. Jeg anså det for at være ukonstruktivt, og vi var helt uenige om stort set alt. På den måde var det et udtryk for de forskellige grupperinger i 1968, både i forhold til om man ønskede at forandre universiteterne eller hele samfundet, og hvordan man forsøgte at opnå den forandring.«

»For mig personligt var det nogle meget svære måneder, fordi vi i Studenterrådet stod udenfor. Vi havde gået og ømmet os over, at der ikke var nogen til vores møder, og at stemmeprocenten var så lav, og pludselig, når der var ved at ske noget, stod vi på sidelinjen.«

»Når jeg husker tilbage på tiden generelt, var det spændende at være en del af en periode, hvor alt syntes at kunne lade sig gøre: ’Vær realist, forlang det umulige,’ sagde man. Og alt det, der skete gennem 60’erne med hele kvindefrigørelsen og opgøret med autoriteter, det at få gjort relationer mellem mennesker mindre autoritære, det at give større medbestemmelse har været positivt.« 

Artiklen er tidligere publiceret den 18. maj 2018.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Der er et modbydeligt element af censur i den slags demonstrationer mod andre menneskers mulighed for at se en film ....

Espen Bøgh

Der går en lige linje fra det amerikanske vilde vestens cowboy kultur til vore dages amerikanske kultur og selvforståelse, - hvor kun få forandringer er sket i de mellemliggende år.

Helten der frelser og beskytter de små i samfundet, såvel uden- som indenlands, man kunne kalde heorismekulturen i Amerika, som selvforståelsen i deres begrebsverden er blevet til på og har overlevet.

Damen i billedet repræsenterer "Damsel in distress", som heltene fra Amerika redder fra de onde.

Flemming Berger, Hans Houmøller og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Hvis man skulle reagere sådan, hver gang der kom film, hvis indhold/holdninger man ikke brød sig om, kunne man få nok at lave. Først skal man se filmene, derefter ud og demonstrere mod dem. Og med hvilket formål? Man får demonstreret sin holdning, men man er vel ikke ude på at hindre andre i udtrykke deres?

Hans Aagaard, stefan kjær jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
stefan kjær jensen

Ja, lad os da hellere forhindre folk i at se en film, da det slet ikke vil forøge folks interesse for filmen. Har dem der vil censurere i et væk ikke hørt om Streisand-effekten eller lært af parrental advisery inden for den amerikanske musik-branche?

Maj-Britt Kent Hansen

I 68 gav det ganske god mening at demonstrere på Vesterbrogade mod netop den film. Rockernes "deltagelse" husker jeg tydeligt. En person kom løbende forbi med noget, der lignede en skruetrækker i mellemgulvet.

Mogens Holme

Finn Ejnar var meget aktiv, men det var nu ikke ham, der organiserede den demonstration, og med hensyn til rockerne, så var det egentlig planlagt, at lave en form for aftale med dem, men den gruppe, som skulle stå for det "glemte" det