Læsetid: 3 min.

Inger Christensen-bogen giver os helt nye tekster og et indblik i en stor digters skabelsesproces

På tirsdag udgiver forlaget Gyldendal mammutudgivelsen ’Verden ønsker at se sig selv – digte prosa udkast’, som er en lang række af Inger Christensens tekster, der aldrig tidligere har været udgivet. Det hylder vi i ugens bogtillæg
25. maj 2018

Inger Christensen, en af de største danske digtere i nyere tid, tilmed regnet som en af de største europæiske, døde for ni år siden, men hendes værk står med uformindsket kraft og styrke. Og nu, for alle elskere af Inger Christensen, er der kommet mere til, for på tirsdag udgiver forlaget Gyldendal en lang række af hendes tekster, der aldrig tidligere har været udgivet.

Der er tale om fuldt færdige digte, fragmenter til længere romanprojekter, udkast og strøtanker, taler, tabeller og tekster skrevet om forfatterkolleger. Inden sin død deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv på Det Kongelige Bibliotek. For tre år siden gik den svenske digter og Inger Christensens svenske oversætter, Marie Silkeberg, og Inger Christensens søn, Peter Borum, så i gang med at gennemgå arkivet og har i samarbejde udvalgt materialet til det, der nu er blevet til mammutudgivelsen verden ønsker at se sig selv – digte prosa udkast.

Det har vi valgt at markere med format, så det fylder store dele af ugens bogtillæg. Rasmus Bo Sørensen skriver historien om værkets tilblivelse gennem interview med bogens to redaktører, og vi anser det som så stor en begivenhed, at vi har bedt ikke mindre end tre af vores kritikere, nemlig Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Erik Skyum-Nielsen og Tue Andersen Nexø om at anmelde værket. De har hver især fået lov at gå om bord i lige præcis det aspekt af Inger Christensens værk, som de fandt mest interessant og det, som i deres øjne kunne bringe os nye indsigter i forhold til forfatterskabet.

Udgivelsen, der er på næsten tusinde sider, giver os foruden de helt nye tekster et indblik i en stor digters skabelsesproces og en forståelse for, hvilke tekster Inger Christensen i sin levetid valgte at udgive frem for alt det andet spændende stof, hun skrev. Når man eksempelvis læser det hidtil upublicerede digt, det ekstra digt, o-digtet til alfabet, som vi blandt andet bringer på forsiden, så er det en lille sensation, og man kunne have lyst til, at det fandtes sammen med de øvrige i digtsamlingen. Men selv her er der en logik i, at det digt måtte vi vente på og først få efter hendes død.

Ugens Inger Christensen-tema i bogtillægget

Arkivet findes; digtene, notaterne og udkastene findes

Interview med Peter Borum og Marie Silkeberg, der har tilvejebragt udgivelsen

Inger Christensen er en af de største europæiske forfattere i det 20. århundrede, en af de få, man stadig vil kunne huske om 100 år – og ikke kun i Danmark. I ti år, siden Inger Christensens død, har hendes efterladte papirer samlet støv i et arkiv på Det Kongelige Bibliotek. Nu udkommer de i et gigantisk mammutværk på knap 1.000 sider, der kaster nyt lys over den verdensberømte digters arbejdsproces.

Der er så meget orden i så vildt et kaos i Inger Christensens efterladte tekster

Erik Skyum-Nielsen anmelder ’verden ønsker at se sig selv’

For Erik Skyum-Nielsen giver udgivelsen af Inger Christensens efterladte manuskripter anledning til megen fryd over at besøge hendes tidlige digte, men også til en eftertanke over styrken i og faren ved det lille ord ’jeg’.

Inger Christensen og den sensationelle Parisroman

Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen anmelder ’verden ønsker at se sig selv’

Af alt, hvad der er svært at læse i Inger Christensens efterladte skrifter, er Parisprojektet næsten det sværeste. Men for Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen er det også noget af det fineste. Det spændende er ikke så meget det sensationelle i, at der findes en roman, som en stor forfatter aldrig fik skrevet. Det bliver snarere en kvalitet ved teksten i sig selv, at den netop kun kan læses i denne form.

’Verden ønsker at se sig selv’ er et intimt og svimlende indblik i Inger Christensens værksted

Tue Andersen Nexø anmelder ’verden ønsker at se sig selv’

Det er for Tue Andersen Nexø i skitserne til digtsamlingen ’alfabet’, at de virkelige sensationer findes, og sådan er det en svimmel lykke at vandre rundt i Inger Christensens efterladte skitser, udkast og lejlighedstekster.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu