Læsetid: 6 min.

Hvad vi kan lære om os selv ved at se på kunst til myrer

I en glasmontre har billedkunstner David Stjernholm skabt et udstillingsrum for kunst til myrer. De små insekters måder at bevæge sig og dele information på minder både om internettet og den menneskelige hjerne, og ved at prøve at forstå, hvordan myrer oplever værkerne, bliver vi klogere på os selv, mener han
Myrer oplever kunst af Sian Kristoffersen i David Stjernholms udstillingsrum Formic.

Myrer oplever kunst af Sian Kristoffersen i David Stjernholms udstillingsrum Formic.

David Stjernholm

11. maj 2018

En myre hænger yderst på toppen af en slags hvid antenne øverst på en forhøjning. Rundt om antennen er der snoet en gylden kobbertråd, og en myre er på vej til vejrs. Det lille landskab er bygget op af sten, og en tredje myre står på bagbenene på det rødlige sand.

I en glasmontre går en koloni af europæiske ildmyrer rundt på værket Improvised Uterine Device (2015) af Johan Rosenmunthe. Glasmontren udgør udstillingsrummet Formic, der danner ramme om kunst til myrer, og som arkitekt og billedkunster David Stjernholm står bag.

Han begyndte at arbejde med myrer i sin egen kunstpraksis i 2014 i forbindelse med en udstilling i Paris, som han var inviteret til at deltage i. Studier af myrers adfærd og bevægelsesmønstre har været brugt til at udvikle algoritmer og fordelingsmodeller for, hvordan man sender pakker og information rundt – både i fysiske og digitale verdener. Og ved at se på myrer kan vi altså blive klogere på både digital og fysisk deling af information, siger han.

»På det tidspunkt vidste jeg ikke særlig meget om myrer. Men jeg vidste, at der er nogle forskellige interessante overlap mellem internetprotokoller og internettets infrastruktur, og så den måde myrer organiserer sig og kommunikerer på,« siger David Stjernholm.

Han blev optaget af at lægge ting ned til myrerne i glasmontren for at gøre det mere spændende for dem. Men de reagerede anderledes end forventet på de gestusser, han viste dem. Derfra kom ideen med at få kunstnere til at lave kunst til myrerne i det udstillingsrum, som montren kom til at udgøre.

En hjemmeside med stillbilleder af myrernes udstillingsrum udgør det værk, som det menneskelige publikum kan se. Selve ’Formic’ er et udstillingsrum for kunst til myrer. Det er hele pointen, forklarer David Stjernholm.

Når man skal lave et kunstværk til en myre, skal man oversætte det til en helt anden sanseverden end den, mennesker har. Man må altså prøve at komme ind i hovedet på sin beskuer og se på sit værk på en ny måde. På den måde udvikler vi os selv i mødet med det, vi ikke lige forstår, mener han.

Myrer oplever kunst af Ditte Gantriis i David Stjernholms udstillingsrum Formic.

David Stjernholm

Hans løbende kunstneriste projekt Formic undersøger blandt andet, hvordan vi mennesker ser på og kommunikerer med andre arter. Som kunstner må man forholde sig til sit eget værk på en ny måde, når modtagerens sanseverden er en fundamentalt anden.

Fordi modtageren er en myre.

Myrer har ikke ører, men hører med hele kroppen og er i stand til at sende morsesignaler med vibrationer. De har et helt andet synsapparat og en helt anden farveopfattelse end mennesker. De er i stand til at kommunikere med feromoner, altså duftstoffer, forklarer han.

»Vi taler om nogle væsner, som har en fuldstændig anderledes virkelighed end mennesker, fordi deres sanseapparat og virkelighedsparadigme er helt anderledes.«

En kunsthal for myrer

Den første udstilling havde fernisering den 25. april 2015 med kunstneren Rasmus Myrup, hvor myrerne til åbningen fik et lille glas champagne ned til sig, fortæller han. Pointen var, at myrerne ikke skulle præsenteres som værk for mennesker.

– Øh, altså myrerne fik champagne?

»Ja, et lille miniglas champagne. Det har været meget vigtigt for mig, at det ikke skulle være et kæmpe fysisk trækplaster for mennesker.«

»Myrerne var ikke et fysisk sted, der var kendt for mennesker. Det vil sige, at projektet kun eksisterede på nettet for mennesker. Der var aldrig nogen fysisk fernisering. Der var kun en form for digital annoncering af ’menneskedelen’ af udstillingen.«

Myrernes rolle i Formic er lidt prækær, fortæller David Stjernholm. For mens kunsten, der præsenteres i udstillingsrummet, er henvendt direkte til myrerne, er der samtidig mennesker, der observerer myrerne. Næsten som et overvågningskamera i et udstillingsrum. Derfor skulle den oplevelse, som mennesker får, være reduceret.

– Fordi vi kigger på myrerne, mens de oplever værket?

»Ja. Hvornår bliver den oplevelse, de befinder sig i, opløst, til fordel for at det primære værk er at lave en kunsthal for myrer? Er det en kunsthal, eller er det et værk, der er en kunsthal med kunst for myrer?«

David Stjernholm har siden brugt Formic som undervisningsværktøj på kunstakademier i Tyskland, og øvelsen består i at oversætte et menneskeligt værk til myrerne. Eller udvikle et nyt myreværk.

Myrerne er publikum

Selve udstillingsstedet består af tre dele. Alt er transparent. Set oppefra er der til venstre en montre, hvor myrerne bor. Den er forbundet gennem en tube til et midterrum, som er selve udstillingsrummet, og som myrerne skal igennem for at komme til den tredje montre, hvor der er mad. På den måde har myrerne et incitament til at gå gennem udstillingsrummet, som altså er skabt til dem.

– Jeg er nødt til at spørge: Hvordan oversætter man et værk til myrer?

»Det er der virkelig ikke noget godt svar på. Den måde, jeg har fundet ud af, at det bedst lader sig gøre på, er ved først at finde ud af, hvad værket gør for mennesker. Både i forhold til den intention, man har som afsender på værket, men også den reaktion, man møder hos mennesker,« siger han.

Myrer oplever kunst af Johan Rosenmunthe i David Stjernholms udstillingsrum Formic.

David Stjernholm

Tager man afsæt i et lydværk, kan man arbejde med vibrationer i jorden, som måske kan trigge den samme følelse – hvis man kan tale om det hos myrer – som hos mennesker, forklarer David Stjernholm.

»Man får en ny forståelse af det værk, man har lavet til mennesker, når man arbejder med at oversætte det til et helt andet sanseapparat og et helt andet virkelighedsparadigme, som myrerne har, i kraft af at de har nogle fuldstændig anderledes sanser,« siger han.

En øvelse i empati

»Nu ved jeg ikke super meget om antropologi, men det er en tilbagevendende problematik i hele denne her kommunikation mellem kulturer og en form for verden, som vi ikke har forståelse af, men hvor vi lærer os selv bedre at kende ved at projicere noget over på andre,« siger han.

– Så når vi projicerer noget over på myrerne ved at lave noget, som kan ramme dem, så lærer vi noget om os selv?

»Lige præcis. I oversættelser må man gøre sig mange subjektive overvejelser. Vi kommer ned i vores eget materiale på en helt anden måde, når vi bliver bedt om at oversætte det til en fremmed modtager. Jeg tror også, det er en empatiøvelse. Vi øver os i at komme ind i hovedet på andre, som vi ikke helt forstår. Det kan godt være, de ser anderledes ud end os. Det kan også være, vi ikke kan deres sprog, men vi kan stadig godt udvikle os selv gennem mødet med det, vi ikke lige forstår,« siger han.

– Hvad er det ved myrer, som du indledningsvis blev fascineret af?

»Generelt synes jeg, nogle af de her skjulte mønstre og overlap mellem det digitale og det analoge er enormt spændende, og det er også noget af det, jeg arbejder med i min egen kunstpraksis. Både hvordan vi kan få en mere kropslig forståelse af det digitale – hvordan vi kan tænke på det som noget rummeligt, som vi kan træde ind i ved at have en reference fra naturen,« siger han.

»Omvendt er den måde, jeg selv træder ud i naturen på i dag – efter at have været virkelig meget på nettet – blevet med en digital referenceverden, som jeg har svært ved at lægge fra mig. Det digitale er et filter, som jeg ser naturen igennem,« siger han.

Myrer oplever kunst af Brian Kure i David Stjernholms udstillingsrum Formic.

David Stjernholm

– Hvordan taler myrerne ind i det?

»Hver myre bærer rundt på en lillebitte mængde information, som i samspil med de andre myrer i boet bliver ekstremt intelligent.«

»Man kan sammenligne den menneskelige hjerne med en myretue. Og med internettets infrastruktur og alle de kommunikationsveje, der er. Sådan et myrebo er ekstremt velfungerende og ekstremt overlevelsesdygtigt. Du kan tage din hånd og fjerne en stor klump af et myrebo, uden at det tager alvorlig skade. Du skal virkelig ned og have fat i dronningen, før det lammer et bo,« siger David Stjernholm.

– Hvad siger det om forholdet mellem myrer og mennesker?

»Det taler om nogle skalaspørgsmål i forhold til intelligens. Intelligens kan skaleres ud og tales om på forskellige niveauer. Man kan også tale om intelligens på endnu højere niveauer, hvis man zoomer helt ud på universet og dets forbindelsestråde. Jeg tror mere, det siger noget om intelligens og bevidsthed, end det siger noget om arter.«

Serie

Vi zoomer ind på insekterne

Vores forhold til insekter er besværet af en kulturelt nedarvet aversion for kryb, der går helt tilbage til bibelsk tid. I denne serie zoomer vi ind – og undersøger os selv gennem de bittesmå væsener.

Seneste artikler

  • En verden uden insekter er en verden uden mennesker

    11. maj 2018
    Vores forhold til insekter er besværet af en kulturelt nedarvet aversion for kryb, der går helt tilbage til bibelsk tid. Men insekter er både en forudsætning for vores nuværende økosystem og en mulig løsning på vores kommende fødevareproblem. Så måske er det på høje tid, at vi lærer at elske det irriterende småkravl
  • Er Gregor et kryb eller er han som et kryb?

    11. maj 2018
    Kafkas ’Forvandlingen’ kan nemt læses som en far-søn-konflikt, men folder sig formentlig bedst ud som en drøftelse af, hvad et menneske er
  • De små insekter gør vores perspektiv større

    11. maj 2018
    Somme tider kan man se sig selv bedst, når man skifter skala. Og se det, man ellers overser. Det er det, vi gør i dagens særlige og lidt sære kulturtillæg. Vi undersøger os selv gennem naturens bittesmå væsener – gennem insekterne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu