Læsetid: 2 min.

Litteratur i en dystopisk samtid dyrker fremtiden

Med udgivelsen af Olga Ravns science fiction-roman ’De ansatte’ kan man med rette sige, at en tendens i dansk samtidslitteratur har nået sin foreløbige kulmination. Her er fire afgørende værker, der enten er aktuelle eller har inspireret den nye science fiction-bølge
Mars-trilogien af den amerikanske forfatter Kim Stanley Robinson er en utopisk trilogi om koloniseringen af Mars. Robinson skriver sig ind i en ny science fiction-bølge i litteraturen. 

Mars-trilogien af den amerikanske forfatter Kim Stanley Robinson er en utopisk trilogi om koloniseringen af Mars. Robinson skriver sig ind i en ny science fiction-bølge i litteraturen. 

NASA

24. maj 2018

Igennem de seneste år har elementer af forskellige dystopiske og utopiske fremtidsforestillinger løbet som en strøm under litteraturen. De danske forfattere har med inspiration fra udlandet sat spørgsmålstegn ved samtiden ved futuristisk at fremskrive forskellige af samtidens scenarier, og de har undersøgt hvad vores nuværende kriser gør ved os.

Forfattere som Ida Marie Hede, Theis Ørntoft, Ursula Andkjær Olsen og Glenn Christian har kombineret det, som Informations anmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen kalder forestillingen om en futuristisk fremtid, der smelter sammen med en allerede dystopisk samtid.

De skriver alle om en verden, der allerede er kommet så meget ud af kontrol, at man rent faktisk ikke behøver at sende handlingen langt frem i tiden. Man kan blot lade nuværende scenarier udvikle sig.

Jonas Eika – ’Efter solen’

Den anmelderhyldede danske forfatter Jonas Eikas Efter solen trækker ifølge Informations anmelder Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen på en befriende udansk novelletradition, der fremstår formfuldendt og lyrisk. Han skriver ligefrem futuristisk fiktion, hvor nuværende og meget virkelige problemer som politisk markedsgørelse, organhøst og sexturisme beskrives ved siden af et sært fremmedgjort landskab af ørkener, beach boys og flygtige, formløse fælleskroppe. Det er noveller, der realistisk beskriver verden, mens karaktererne kan foretage kirurgiske indgreb på sig selv.

Margaret Atwood – ’Tjenerindens fortælling’

Den canadiske forfatter Margaret Atwood har fået en sand renæssance i disse år. Hendes Netflix-filmatiserede dystopiroman Tjenerindens fortælling er – som hos Jonas Eika – en fremvisning og fremtænkning af allerede eksisterende problemer om køn, kapitalisme og strukturel undertrykkelse.

Romanen følger tjenerinden Offred, og hendes kamp i det totalitære styre Gilead. I 2017 var det den mest solgte roman på Amazon, og i 2018 udsendte Netflix anden sæson af den blodige tv-serie.

Ursula K. Le Guin – ’Bæreposeteorien om fiktion’

Kendetegnende for den nye litteratur er, at den gerne vil forestille sig alternativer – utopier. Utopier, hvor menneskets fortælling om sig selv ikke nødvendigvis er i centrum. Det er en nonlineær form for historiefortælling.

Den nu afdøde amerikanske forfatter Ursula Le Guin, der er digter og science fiction-forfatter, er her en stor inspirationskilde. I hendes nyoversatte, berømte fortælling Bæreposeteorien om fiktion forsøger hun at stille spørgsmål til vores fælles idé om, at helten altid er den, der vender hjem med bytte, eller den, der opsøger faren og kommer triumferende hjem. Helten er den, der bekriger og skaber brud i historien med ufred. Le Guin fortæller i stedet en historie om samleren – om bæreposen – som kulturobjekt.

Hun betragter historien cyklisk, hvor tasken er et sted, hvor vi opbevarer, samler forråd til hverdagen, og i stedet gentager vores gøremål i et mikrofællesskab. Denne tekst er ikke direkte science fiction, men ideen om det utopiske mikrofællesskab er noget, som har sat sit præg hos flere danske forfattere.

Kim Stanley Robinson – ’Mars-trilogien’

Mars-trilogien af den amerikanske forfatter Kim Stanley Robinson er en utopisk trilogi om koloniseringen af Mars. I en nær fremtid er jorden blevet overbefolket og udsat for en økologisk katastrofe, og en gruppe på hundrede forskere bliver sendt til Mars for at starte en koloni.

Romantrilogien er ekstremt detaljeret, har et kolossalt persongalleri og er en minutiøs samfundsskildring af det nye samfund på Mars. Kim Stanley Robinsom vandt talrige priser for romanerne. Der er planer om filmatisering, og på et tidspunkt ejede stjerneinstruktøren James Cameron rettighederne til romanerne.

Olga Ravn har med sci-fi-romanen ’De ansatte’ endnu en gang formået at overraske som forfatter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Når det gælder fremstillinger hos de fire nævnte forfattere (Ida Marie Hede, Theis Ørntoft, Ursula Andkjær Olsen og Glenn Christian), er jeg enig i en karakteristik af disse fremstillinger som undersøgelser af, hvad vores nuværende krise gør ved os, og at der er tale om fremskrivninger af samtidens scenarier. Tilsvarende, at der i disse fremstillinger er tale om en fremtid, der smelter sammen med en allerede dystopisk samtid.

Det vil også være rigtigt at sige, at der forekommer utopiske elementer i form af fremsættelse af håb om andre menneskelige omgangsformer og en anden måde at forholde sig til sin omverden på. Men derfra og så til at tale om elementer af utopiske fremtidsforestillinger er at gå for langt.

Mere rigtigt vil det ud fra de fire nævnte forfatterskaber være at tale om, at utopiernes tid er forbi, at der mangler sammenhængende fremstillinger af positiv karakter om fremtiden.

Hvis der skulle være noget, jeg har overset, eller som har forbigået min opmærksomhed, vil jeg gerne overbevises om, at jeg tager fejl.