Læsetid: 5 min.

Modehusenes brug af referencer fra 1968’erne kan ses som forsøg på at række ud til unge politisk bevidste forbrugere

Ungdomsoprørerne for 50 år siden var muligvis mest optaget af at omstyrte systemet, men de var også stilbevidste – nu inspirerer deres stilart en ny tids modeskabere, der dermed håber at få en ny politiseret generation i tale
Til sin efterår/vinter-opvisning i februar præsenterede Maria Grazia Chiuri, kreativ direktør for Christian Dior, en kollektion, der var inspireret af billeder fra 1968-protesterne. Den omfattede kilte, kraftige sweatre, patchworkjakker, flade støvler og sixpencer. Modellerne vandrede op og ned ad catwalken indpakket i papir med påskrifter som Protester og kvinderettigheder er menneskerettigheder. Derved genopstod studenteroprørerlooket for en stund i Musée Rodins mondæne lokaler.

Til sin efterår/vinter-opvisning i februar præsenterede Maria Grazia Chiuri, kreativ direktør for Christian Dior, en kollektion, der var inspireret af billeder fra 1968-protesterne. Den omfattede kilte, kraftige sweatre, patchworkjakker, flade støvler og sixpencer. Modellerne vandrede op og ned ad catwalken indpakket i papir med påskrifter som Protester og kvinderettigheder er menneskerettigheder. Derved genopstod studenteroprørerlooket for en stund i Musée Rodins mondæne lokaler.

Thibault Camus

13. juni 2018

I denne måned markeres 50-året for studenteroprøret i Paris – et af ungdomsoprørets mest ikoniske øjeblikke. Men selv om de unge rebeller, som gik på gaderne i 1968 var animeret af ønsket om at omstyrte systemet, havde de også en sikker stilsans. Den forsøges nu vakt til live på catwalks i 2018.

Til sin efterår/vinter-opvisning i februar præsenterede Maria Grazia Chiuri, kreativ direktør for Christian Dior, en kollektion, der var inspireret af billeder fra 1968-protesterne. Den omfattede kilte, kraftige sweatre, patchworkjakker, flade støvler og sixpencer. Modellerne vandrede op og ned ad catwalken indpakket i papir med påskrifter som Protester og kvinderettigheder er menneskerettigheder. Derved genopstod studenteroprørerlooket for en stund i Musée Rodins mondæne lokaler.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Skovgaard Jensen

Så'n er flippernes gøren og landen blevet brugt af en neoliberal økonomi forever..

Fri sex =>porno
Ligestilling=>Alle ud på arbejdsmarked, eller i arbejds-reserven..
Internettet=>total overvågning
frisind=>hakke på muslimer

Selv Pia og Inger, i deres iver for at komme parallel-samfund til livs, går snart ind for at unge muslimske kvinder guddødemig skal tatoveres fra top til tå og udstille deres sexliv på de sociale medier. Og hvorfor gider drengene ikke sende dem dickpics, måske?

Lillian Larsen, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg kommer sådan til at tænke på nisser.

Det var ikke sorte præster, der udryddede troen på nisser rundt om i landet. Det var nationalromantiseringen af dem, ikke som noget der fandtes i virkeligheden, men som et "symbol" man kunne sætte på hylden som pynt for at vise at man virkelig var super-dansk, for det landlige var det "ægte" danske dengang nationalismen spruttede frem i DK.

I samme dur kan man åbenbart iklæde sig symboler på oprør, for at vise at man er rebelsk. Men at tro på at rigtigt oprør virker, sådan i virkeligheden? "Ej, det er jo skørt".

Hvorfor, og siden hvornår kræver oprør at man iklæder sig "oprørsk tøj"? Er det mindre oprørsk at troppe op på barrikaderne i jakkesæt, i silkekjoler, i en slidt t-shirt med cargo shorts og sandaler og tennissokker? Det er ligesom den gamle association om at opera og klassisk musik skulle være overklassens musik. Da kun hvis man accepterer den association, lader overklassen EJE den association.

At iklæde sig "oprør" som accessory, er ikke hvad jeg ville betragte som at have noget at gøre med at gøre unge "politisk bevidste". Det er simpelthen at gøre dem mere overfladiske.

David Joelsen

Det virker på begge sider at det politiske spektrum. Unde ledere og forretningsfolk iklæder sig jakkesæt og Rolex. Soldater får dekorative uniformer på. Ikke ensbetydende med at at man også tror 100% på det.

Så husk, mode er - kun mode.

Christian De Thurah

Spørgsmålet er, om ikke det revolutionære allerede i 1968 i vid udstrækning var en attitude snarere end en overbevisning.