Læsetid: 1 min.

Ole Wivel-affæren handler om mere end bare én mands flirt med nazismen

Radio Information giver dig overblik over 'valget' i Venezuela og optur over et royalt bryllup.
Du kan finde Radio Information i Apple Podcasts eller på information.dk/podcast.

Du kan finde Radio Information i Apple Podcasts eller på information.dk/podcast.

Federico Parra

25. maj 2018

Denne gang skal vi tale om Ole Wivel. Ja, den gamle historie. Om den store mand i dansk kulturliv, der som ung flirtede med nazismen og senere brugte sin magt til senere at lægge låg på afsløringen af den vildfarelse.

I denne uge udkom der en bog, der giver et nyt perspektiv på sagen. Det drejer sig om en bog med brevvekslingen mellem Ole Wivel og hans ven, billedkunstner Sven Havsteen-Mikkelsen. Bogen er blevet til, efter at litteraturprofessor Per Øhrgaard for 10 år siden fik eksklusiv adgang til Wivels arkiv.

Så hvor meget klogere blev vi på den sag? Anita Brask Rasmussen, kulturskribent og forfatter til bogen Hånden over Ole, kommer i studiet.

Og der var valg i Venezuela. Et valg, der med vores latinamerikamand Jesper Løvenbalks ord ikke havde andet til fælles med et demokratisk valg end det, at det havde en vinder. Meget lidt overraskende var det den siddende præsident, Nicolás Maduro, der "vandt". Der var nemlig ingen reel opposition. Hvor længe kan Venezuela gå ned at den totalitære sti før befolkningen siger fra?

Og så kommer Rune Lykkeberg naturligvis forbi med en optur. Jeg kan afsløre, at det handler om kæææærlighed. Og om race, Hollywoods magt og imperiets endelige symbolske fallit.

God lytning.

Radio Information

Radio Information giver dig det bedste og vigtigste fra ugen, når skribenterne bag artiklerne er i studiet. Chefredaktør Rune Lykkeberg får hver uge en optur over en af de store linjer i vores samfund. Og så kigger kulturskribenterne jævnligt forbi og giver dig ugens kulturanbefaling. Anna von Sperling er vært.

Seneste podcasts

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu