Ordets stridskvinde Merete Ries

Med Merete Ries’ død har vi mistet en af vores mest engagerede, lysende og markante forlæggere. Merete Ries var som menneske og forlægger præcis og nærværende, modig og handlekraftig, en ordets stridskvinde. Hun havde en særlig evne til at finde det rette ord, som viste sig i en perlende humor og en skarp tunge. Og så havde hun i sjælden grad næse for litteratur og sans for sprog. Hendes ildhu, integritet og hjerte for forlagsbranchen vil blive savnet.

Merete Ries blev student i 1957 fra Aurehøj Statsgymnasium, studerede dansk på Københavns Universitet og flyttede efter ufuldendte studier til England. I 1966 vendte hun tilbage til Danmark og ernærede sig en tid som lærervikar. På forfatteren Toni Liversages foranledning blev hun samme år tilknyttet forlaget Gyldendal, fra 1968 med titel af forlagsredaktør. Gyldendal var på dette tidspunkt inde i voldsom vækst – bogsalget steg, billigbogen vandt frem, Gyldendals Bogklub var en tordnende succes. Merete Ries trådte ind i dette dynamiske miljø med tidens strømninger. Hun var en tidlig bannerfører for feminisme og kvindelitteratur. Et menneske med politisk engagement og stærke holdninger, som forholdt sig kritisk til magt og autoriteter.

Den feministiske og antiautoritære indstilling prægede hende hele livet og vandt hende både venner og modstandere. Det var sagen i en nøddeskal, da hun i 1980 fik sin afsked fra Gyldendal. Merete Ries konfronterede uforfærdet ledelsen og blev offentligt bakket op af et stort antal forfattere, som protesterede højlydt mod opsigelsen.

Efter en kort periode som redaktør på Tiderne Skifter, startede Merete Ries i 1982 forlaget Rosinante på bopælen i Charlottenlund. Det er ofte blevet antydet, at forlagsnavnet – navnet på ridderen Don Quijotes hest – selvironisk pegede på den idealistiske forlægger. Men Merete Ries var ikke en fantast som Don Quijote. Hun var en idealist, som insisterede på kvalitet og den gode sag, og hun var samtidig en realist, der forstod alle hjørner af forlagsforretningen, og for hvem det lykkedes at drive forlag med sund fornuft. Det er karakteristisk, at forlagets første program bl.a. omfattede Virginia Woolfs roman Til fyret – i forlæggerens egen oversættelse.

Fra begyndelsen markerede Rosinante sig som et af landets mest kvalitetsbevidste og engagerede forlag – som stifteren selv et forlag med indhold og holdning. I 1988 fusionerede Merete Ries det stadig mere succesrige Rosinante med Munksgaard. I denne nye sammenhæng lancerede Merete Ries i 1991 tidsskriftet OMverden – et meget sigende navn – som antyder det udsyn og den interesse for politik og omsorg for mennesker, der også har præget hende som bogudgiver. Et udgivelsesspor gik ad den oversatte litteratur og udmøntede sig i for eksempel Jung Changs Vilde svaner og Nelson Mandelas Vejen til frihed, der i 1990’erne blev solgt i hundredtusindvis af eksemplarer, men også i en række af udgivelser af fineste litterære karat. Et andet spor var ikke overraskende feministisk. Merete Ries udgav 1993-1998 fembindsværket Nordisk Kvindelitteraturhistorie og i 2000-2001 opslagsværket Dansk kvindebiografisk leksikon, der står som milepæle i nyere forlagshistorie.

Som forlægger for Rosinante blev Merete Ries en stadig mere markant skikkelse i forlagslandskabet. Hun gjorde sig til talsmand for det standpunkt, at kulturpolitikken skulle være et nødvendigt korrektiv til markedet og blev 1993-94 formand for Kulturministeriets Litteraturudvalg. Arbejdet førte til oprettelsen af Litteraturrådet i 1996.

I 1992 udgav Peter Høeg romanen Frøken Smillas fornemmelse for sne på Rosinante. Peter Høegs kolossale succes anbragte også Rosinante på verdenskortet. Merete Ries opdyrkede nyt land for handlen med danske rettigheder og vandt udbredt respekt og anseelse i den internationale forlagsverden. Det var en storhedstid for Rosinante, som efterhånden var blevet et førende forlag for dansk skønlitteratur. Forfatteren Carsten Jensen kom til Rosinante og modtog i 1996 De Gyldne Laurbær for rejsebogen Jeg har set verden begynde. Kort efter kom Jens Christian Grøndahl til forlaget og fik 1998 Gyldne Laurbær for romanen Lucca.

I 1998 købte Gyldendal Rosinante fra Munksgaard, og Merete Ries vendte ved skæbnens ironi tilbage til sit udgangspunkt. Efter nogle begivenhedsrige år kom det i 2002 på ny til et brud med en gyldendalsk ledelse. Men Merete Ries var skabt til et liv med bøger og startede 2004 Forlaget Ries, igen med egne oversættelser af bl.a. Alexander McCall Smith. Efter 10 år lukkede hun sit forlag i 2014 og overdrog rettighederne for 1 krone ... til Rosinante & Co.

Med til livsværket hører som antydet Merete Ries’ fornemme oversættelser, hvoraf mange fortsat er i trykken. Hun har oversat værker af bl.a. Doris Lessing, V.S. Naipaul og Herbert Marcuse. Det er netop hendes oversættergerning der indrammer hendes liv med Rosinante: Det begyndte med en oversættelsen af Virginia Woolfs Til fyret 1982, og det sluttede med et værdigt punktum med nyoversættelsen af Woolfs feminismeklassiker Sit eget værelse, som udkom på Rosinante i 2016 – og som udtrykte Merete Ries eget dybe engagement i tilværelsen.

Jakob Malling Lambert er administrerende direktør for forlaget Rosinante & Co.