Læsetid: 7 min.

Per Kirkebys billeder står ordløse tilbage og lader beskueren genkende sig selv

Den internationalt anerkendte maler, digter, billedhugger og geolog Per Kirkeby døde onsdag. Hans poetiske og kunstneriske præcision er af internationalt format, og han efterlader sig et omfattende og enestående værk, der stadig berører dem, der mødes af det, er en række kendere af ham enige om
»Jeg tror, Per Kirkeby kan stå som en stor autoritet for mange yngre kunstnere i Danmark – faktisk uanset om man deler hans stil, hans æstetiske valg,« skriver Poul Erik Tøjner i en mail til Information.

»Jeg tror, Per Kirkeby kan stå som en stor autoritet for mange yngre kunstnere i Danmark – faktisk uanset om man deler hans stil, hans æstetiske valg,« skriver Poul Erik Tøjner i en mail til Information.

Per Folkver

11. maj 2018

Anne Wivel: »Man bliver simpelthen ramt af det«

Anne Wivels to film om Per Kirkeby blev begge til på Kirkebys eget initiativ. Det var en tillidserklæring og samarbejdet hvilede på en gensidig tiltro, fortæller hun.

»I begge situationer befandt han sig i nogle meget store eksistentielle kriser, som han bruger anledningen til at overveje. Det har været en intens måde at være sammen på. I den første film, Slottet i Italien (2000), var det overvejelser om midtlivskrise og fornemmelsen af panik, jeg ramlede ind i.«

»Mand Falder (2015) lavede jeg der, hvor penslen falder ud af hånden på ham. Han har problemer med overhovedet at administrere det tab af synsevne, han har. Det er en kæmpe krise. Han var en meget fysisk maler, men han mistede sine kræfter. Han var spærret inde i nogle små billeder, han prøvede at lave. Nogle blev smukke, men spørgsmålet var, hvor meget han kunne se. Det var et enormt tab af kontrol, jeg var vidne til.«

»Jeg har kendt ham i over 50 år. Når man tænker over hans værk, så tænker man også på en tilbøjelighed i tiden til at tale om kunst som noget sjovt og spontant og finurligt, vi kan tilbringe tid med, når vi har fri. Hans værk er så modsat. Det er en alvorlig indsats han har gjort. Helt på egen hånd.«

»Hvis man tager på Louisiana og stiller sig foran et stort billede af ham, så tror jeg, at uanset hvem man er, vil ens blik blive ramt af noget, som minder én om noget, som man både genkender og ikke ved, hvad er. Man bliver simpelthen ramt af det. Der er en stor frihed forbundet med at stå overfor noget, der er så stort. Jeg synes hans værk er overvældende. Det er en meget stor kunstner, der er død.«

Carsten Thau: »Han bragte glemte forhold tilbage til overfladen i dansk arkitektur«

Carsten Thau er professor emeritus ved Kunstakademiets Arkitektskole.

»Jeg mødte Per Kirkeby første gang på forlaget DEMOS i tresserne, da de ville udgive en serie bøger om modmalerier. I udvælgelsesgruppen sidder Per Kirkeby og Dea Trier Mørch. Mens hun strengt insisterede på, at den rette politiske kunst skulle være figurativ, så undlod han på en besindig måde at kommentere hendes opfattelse. Han var politisk en beslægtet, for han var kommunist dengang – men han orkede ikke at diskutere spørgsmålet.«

»Hans skulpturer og arkitekturprojekter bragte forhold op til overfladen, som havde været glemt i dansk arkitektur. Noget som vedrørte håndværket. Følelsen for masse i arkitekturen. Noget som vedrørte stofligheden, den tydelige geometri og materialets evne til at række ud efter os.«

»Som offentlig skikkelse var jeg glad for hans hjælp i kampen mod Teaterfuglen på Kongens Nytorv, som var et monstrøst ombygningsprojekt af Det Kongelige Teater for 15 år siden, og som blandt andre jeg og Bjørn Nørgaard kæmpede imod.«

»Den rolle, han spiller i dansk billedkunst er, at han tager faklen op efter Jorn som en figur, der kan manifestere sig på en international scene, i Tyskland og til dels i USA. Han bringer en tillid til, at danske kunstnere kan begå sig på en international scene videre til den næste generation.«

»Nu har han været tavs i lang tid som følge af sin sygdom. Men det, vi har mistet, er en kunstner af betydeligt format. Men vi har også mistet en international skikkelse og en, der intervenerede i diskussionen om arkitekturen og kunstens stilling i Danmark. Han var en stemme, der talte med stor vægt og kraft – dels på grund af hans gode argumenter og den prestige, han selv havde som billedkunstner.«

’Portugalien’ malet af Per Kirkeby, olie på lærred, 2008.

 

Erik Skyum-Nielsen: »Pludselig kunne man sige: Hold da op. Står der virkelig det?«

Litteraturhistoriker og kritiker Erik Skyum-Nielsen har fulgt Per Kirkebys digtning og tekster siden begyndelsen af halvfjerdserne.

»Først og fremmest har han vist, at der faktisk kan skrives tekster som dem, han har skrevet. Det er meget enkelt: Gode forfattere lærer os at læse tekster, som vi ikke vidste kunne findes. Kirkeby lærte os at læse kunstessays som digte og digte som miniafhandlinger om kunst. Han går frem og tilbage over den grænse, og det er der noget inspirerende og i elementær forstand øjenåbnende ved.«

»Han havde en helt klar meget poetisk præcision, som han udnytter i de tre faser, jeg vil sige, der er i hans litteratur. Først den, hvor han er en del af en bevægelse, vi kan kalde systemdigtning, så den, hvor han finder mere individuelle lyriske udtryk, og så den, hvor han vandrer frem og tilbage mellem kunstessayet og synsdigtet.«

»I hans litteratur kunne man pludselig støde på formuleringer, som var så hamrende præcise og øjenåbnende. Både eksistentielt, billedkunstnerisk og kunstfilosofisk. Det er det vigtigste. Pludselig kunne man sige: Hold da op. Står der virkelig det?«

En nøgle til Kirkebys poesi finder man måske i samlingen Den arktiske ørken (Gyldendal, 2004). Her peger Skyum på disse linjer, der har givet samlingen dens titel:

»I den arktiske ørken
er der ingen træer
at kravle op i når isbjørnene kommer.
Ingen tætvævet trækrone
for den forblæste fugl at hvile i.«

»Det er typisk Kirkeby, fordi det er så godt set, og fordi der ikke findes noget ’jeg’: Man kunne altid mærke den opdagelsesrejsende. Manden med det skarpe syn,« siger Erik Skyum-Nielsen.

Poul Erik Tøjner: »Hans kritiske intellekt kan ikke andet end at gøre indtryk«

Poul Erik Tøjner er direktør på Louisiana, hvor nogle af Kirkebys mest betydningsfulde værker er udstillet.

»Jeg tror, Per Kirkeby kan stå som en stor autoritet for mange yngre kunstnere i Danmark – faktisk uanset om man deler hans stil, hans æstetiske valg,« skriver Poul Erik Tøjner i en mail til Information.

»Hans vingefang alene – både hvad angår medier og emner – er imponerende, hans stædighed og arbejdsomhed, ofte alene på skansen, og hans kritiske intellekt kan ikke andet end at gøre indtryk på enhver, der arbejder med kunst.« 

»Personligt har det ikke mindst været diskussionen af klassikere – herunder Pers ofte skæve blik på dem – der har været udviklende for mig, ligesom også blikket over hans skulder i arbejdsprocessen har været meget fascinerende og lærerigt.« 

»Internationalt set har Kirkeby været en kunstnernes kunstner, men også en lysende stjerne for adskillige museumsfolk og samlere. Dette har betydet meget for Danmark i den ligefremme forstand, at Kirkeby har trukket international opmærksomhed til den danske scene som sådan.«

'Hytten' malet af Per Kirkeby, brandteknik på masonit, 1968

Louisiana Museum of Modern Art

Else Marie Bukdahl: »Han efterlader sig et meget stærkt eksistentielt budskab«

Else Marie Bukdahl er kunsthistoriker og tidligere rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

»Per Kirkebys kunstneriske erfaringsrum er konstant blevet udbygget af udfordringer i mødet med den omgivende verden. Han har altid forholdt sig til nybruddenes skarpe iskant,« siger Else Marie Bukdahl.

»Den kultur og kunsthistorie, der har givet identitet i hans kunst, er visualiseret gennem lag af mange erindringsspor. Samtidig rummer hans kunst et eksistentielt budskab. Måske er det den dobbelthed, som har været hans originale indsats. Det betyder, at når man har set et billede af Per Kirkeby, så forlader man billedet en erfaring rigere. Der er kastet nyt lys over ens hverdagsliv.«

»Det, der personligt har gjort mest indtryk på mig, er hans store malerier, hvor han viser, at billedet kan formidle oplevelser og betydninger, som ord ikke kan få fat i. Jeg har fået noget nyt at vide om verden, når jeg har set et billede af Per Kirkeby.«

»Måske er det, han efterlader sig, et meget stærkt eksistentielt budskab, som går imod mange af de hurtige skift i informationssamfundet og i vores materialistiske kultur. Man opdager i hans værk en vækst i naturen, som bliver et modbillede til hele den hurtigkørende karrusel, som verden ellers består af.«

»Han har både arbejdet med skulptur, maleri og grafik. Men det er karakteristisk for ham, at der er en enhedsbestræbelse, som holder hans kunstneriske virke sammen. Det undergår hele tiden forandringer, fordi han tager de udfordringer op, som de skiftende tiår har givet ham.«

Erik Steffensen: »Man kan føle sig hjemme i hans kunst«

Erik Steffensen er professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

»Jeg har mistet en god ven og samtalepartner. Samtidig har jeg mistet det, alle andre også har mistet: En kæmpe kunstnerisk inspiration. At se hans værker er stadig noget særligt. Jeg er stadig i dialog med det, og det er en generøsitet, han har efterladt.«

»For mig er de modne værker de mest betydningsfulde. Der hvor han bliver en geologisk maler, der tager hele sit erfaringsgrundlag på sig. Han har formået at gøre det geologiske til en del af sin kunst, så vi har fået et billede af et udvidet norden.«

»Midt i 1980’erne skete der en stor udvikling i hans kunst. Dengang talte man om, at maleriet var dødt, men der begyndte folk at male igen, som om det betød noget. Det var der, han begyndte at male olie på lærred, da han var omkring 40 år.«

»Hans force er, at han ikke altid har lyttet til, hvad folk syntes var en god ide, og han var et stort konkurrencemenneske. Når han fik læst digte op af Klaus Rifbjerg, der gik på samme skole, så har han tænkt: Jeg vil også være sådan en, man læser op.«

»Han har været en mentor på nogle planer. Alt hvad han har skrevet, har jeg læst. Og jeg har været meget privilegeret, fordi jeg har kendt ham personligt. I 1980’erne skrev jeg et par postkort til ham, og så svarede han. Der startede en korrespondance.«

»Der er mange, der tror, man ikke kan tale med et maleri. Men man kan have en udveksling med kunst, der rækker ud over tid og rum. Billederne er ordløse, det har Kirkeby selv sagt. Det er en forbindelse, hvor man føler sig genkendt. Man kan føle sig hjemme i hans kunst, fordi man pludselig føler sig set af et landskab, en stemning eller en følelse. Stemningen er et sted forklaret, ordløst.«

Per Kirkebys karriere blev et internationalt triumftog med sejre fra New York til Bilbao og Shanghai, skønt han som ung rebel ikke ville have med maleri at gøre, men en dag kom Louisiana til Ægirsgade, og derfra fik han alt det, han kunne ønske sig som kunstner. Kristen Bjørnkjær skriver om sin ungdoms fælle. En stor mester er død
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu