Læsetid: 2 min.

Den politiserende litteraturkritik er et dybt bekymrende angreb på den frie kunst

Berlingskes anmelder Mikkel Andersson er politiserende og tonedøv, fordi han er forhippet på at læse bogstaveligt. Det er skadeligt for den litterære kritik
Berlingskes anmelder Mikkel Andersson er politiserende og tonedøv, fordi han er forhippet på at læse bogstaveligt. Det er skadeligt for den litterære kritik

Sofie Amalie Klougart

4. maj 2018

Jeg burde holde mig fra det, jeg ved det godt, men jeg bliver så træt og mismodig, når jeg i Berlingske læser Mikkel Anderssons anmeldelse af Suzanne Brøggers nye bog Norsk omelet. Anmeldelsen lanceres under titlen: »Bøvser fra den politiske korrektheds bodega fylder alt for meget i Suzanne Brøggers bog om Norge«.

Tak skæbne, tænkte jeg, her er en bramfri og fri tænker, der ikke ligger under for nogen autoriteter – især ikke for en kunstner.

Det skal tilføjes, at jeg selv anmelder Brøggers bog i Informations bogtillæg. Og jeg ville ikke påtale Anderssons anmeldelse, hvis det ikke var for den tiltagende politisering af kritikken, der især hersker ovre hos den gamle tante. Det, Andersson her bedriver, har intet med litterær kritik at gøre; det er i bedste fald et bøvs fra en kværulant, der er politisk uenig med Suzanne Brøgger. Han har ingen forståelse for den kunstneriske form. Han kritiserer forfatteren for at slynge om sig med »banale og uargumenterede postulater med afsæt i ofte veloplagte, velformulerede og lejlighedsvist sjove idiosynkrasier« og efterspørger i stedet sammenhængende analyser. Hallo, historikermand og satiriker, det er faktisk en samling epistler, du skal forholde dig til – ikke en sociologisk afhandling om Norge!

Andersson kritiserer også, at bogen mest handler om Suzanne Brøgger, og at de interessante personer, hun møder undervejs på rejsen, kun er »hastigt forbipasserende statister i Cirkus Brøgger«. Igen, Andersson, kunne det tænkes, at Brøggers jeg netop var præmissen for sådan en essayistisk tilgang og undersøgelse?

Og som det sidste har Andersson den anke, at Brøggers ansats til en kritik af »nutidens offerdyrkende feminisme« fylder for lidt i bogen, fordi det lige præcis er hans egen holdning. Jeg siger bare, velkommen i spejlkabinettet, Andersson!

Berlingskes anmelder er politiserende og tonedøv, fordi han er forhippet på at læse bogstaveligt, ligesom han er uden sans for andre måder at nærme sig et stof på.

Jeg ved godt, at det kan være svært at forvente æstetisk sans fra en mand som Andersson. Manglen må man nødvendigvis tilgive ham. Han er kun en brik i et større spil, som går ud på at forgifte forudsætningerne for den litterære kritik. Og så er vi fremme ved det centrale, nemlig, at det er et dybt bekymrende politisk angreb på den frie kunst.

»I et samfund, som bare vil have flere tal og data, bliver det livsnødvendigt, at vi forholder os til og udvikler vores opmærksomhed på, hvordan hverdagssproget bruges, og om det egentlig er dækkende for den virkelighed, vi lever i«
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulla enevoldsen
  • Eva Bertram
  • Runa Lystlund
  • Katrine Damm
  • Didde Elnif
ulla enevoldsen, Eva Bertram, Runa Lystlund, Katrine Damm og Didde Elnif anbefalede denne artikel

Kommentarer