Læsetid: 6 min.

Radio24syv har bragt samtaleprogrammet ind i vor tid

I Informations sammenligning af Radio24syv- og P1-programmer har vi ikke kunnet finde P1’s ækvivalent til Poul Pilgaard Johnsens samtaleprogram Flaskens Ånd. Men så huskede vi 1950’ernes legendariske Kaminpassiar med Karl Bjarnhof. 60 år er gået, og kun lummerhedsniveauet har ændret sig
»Karl Bjarnhof er i sig selv en ypperlig karakter i dansk åndslivshistorie. Hans radiofoniske oeuvre spænder over en række forskellige samtaleprogrammer, der i format minder påfaldende meget om hinanden: Kaminpassiar, Sagt på tomandshånd, Aftenpassiar.« Skriver Mikkel Juul Krongaard. Her ses Karl Bjarnhof sammen med radiokritikerne Poul Henningsen (nr. 2 fra venstre) og Harald H. Lund (yderst til højre). 

»Karl Bjarnhof er i sig selv en ypperlig karakter i dansk åndslivshistorie. Hans radiofoniske oeuvre spænder over en række forskellige samtaleprogrammer, der i format minder påfaldende meget om hinanden: Kaminpassiar, Sagt på tomandshånd, Aftenpassiar.« Skriver Mikkel Juul Krongaard. Her ses Karl Bjarnhof sammen med radiokritikerne Poul Henningsen (nr. 2 fra venstre) og Harald H. Lund (yderst til højre). 

Tage Christensen

7. maj 2018

»Nu skal De først have ild på cigaren. Må jeg?«

»Tak, det var dejligt.«

»Så er den i orden. Og så kan vi snakke, ik?«

Ser man bort fra den konforme tiltaleform ’De’, kunne det have været åbningen på Poul Pilgaard Johnsens samtaleprogram Flaskens Ånd på Radio24syv. Ønsket om at skabe et intimt rum for samtale, som løsriver sig fra den stive interviewform, er nøjagtig det samme, når Pilgaard åbner sit program – her f.eks. med klumnisten Amalie Langballe: 

»Uden for på Gammel Kongevej er der mørkt nu. Og herinde i karnappen har jeg tændt den trearmede lysestage. For at gøre det hyggeligt.«

Men det er ikke Poul Pilgaard, der er Des med sin samtalegæst. Det er Karl Bjarnhof, som byder Thit Jensen velkommen i sit samtaleprogram Kaminpassiar – et af Statsradiofoniens hæderkronede interviewprogrammer fra 1950’erne. På mange måder er Flaskens Ånd beslægtet med den ukronede konge fra radiomonopolets tid. En moderne arvtager, kunne man sige.

Pilgaard og Flaskens Ånd er en fasttømret del af Radio24syv, og med sine over 300 udsendelser har han allerede indskrevet sig i radiohistorien. Derfor måtte hans ækvivalent naturligvis findes frem fra de radiofoniske annaler i form af 1950’ernes legendariske Kaminpassiar med Karl Bjarnhof.

Åndsaristokrati og porno

Karl Bjarnhof er i sig selv en ypperlig karakter i dansk åndslivshistorie. Han var forfatter, musiker og journalist. Og så var han blind siden sin ungdom. I 1947 blev han ansat i Statsradiofonien, hvor han hurtigt vandt lytternes tillid gennem sin særligt rolige skikkelse i æteren. Hans radiofoniske oeuvre spænder over en række forskellige samtaleprogrammer, der i format minder påfaldende meget om hinanden: Kaminpassiar, Sagt på tomandshånd, Aftenpassiar. Her i eftertiden smelter programmerne sammen til ét udtryk. Gæsterne var kendte såvel som ukendte.

I dag ville disse passiarer nok ikke trække den brede lytterskare til. Dertil er de på alle tænkelige måder for lødige og pæne. Og de lange pauser, som fylder overraskende meget i Bjarnhofs samtaler, ville få lamper og knapper i kontrolrummene til at bimle og bamle og automatisk påbegynde afspilningen af servicemeddelelser. Ingen stilhed, for Guds skyld!

Men der hvor Bjarnhof slap, og tiden udviklede sig, har Radio24syv formået at gribe fat med Poul Pilgaards Flaskens Ånd. Og de har trukket et format, som DR i årtier var kendt for – interessante samtaler med mennesker; høj som lav ­– ind i vores samtid. Her kunne man frygte, at gæsterne i hobetal ville være til fals for selvhjælpskværulanteri og målsætningsfloskler, som det er tilfældet, hvis man tænder for et af danskernes yndlingsinterviewprogrammer Go’ Morgen Danmark, men Pilgaard viser sig som en glimrende kurator for, hvad der er værd at lytte på i vor samtid og omvendt. Og gæsterne spænder vidt fra åndsaristokrater som Per Aage Brandt over komikerduoen Den Korte Radioavis til pornoentreprenøren Denice Klarskov.

Vovemod og vildskab

Tematikken er den samme for begge programmer og såre enkel; samtaler med mennesker. Men Poul Pilgaards program er bygget op om det mantra, at der i vinen findes en særlig kraft, en åndelig portal, der kan berige samtalen. In vino veritas.

Det vovemod og den vildskab, som synes at være det gennemgående kendetegn for Radio24syv, radikaliserer Pilgaard inden for genren samtaleprogrammer. Han er i højere grad en aktør i programmet, end Bjarnhof var. Pilgaard inviterer f.eks. Kira Skov på champagne i sit soveværelse, og Niels Barfoed møder op på en tømmermandsramt matrikel, fordi værten to dage forinden har fejret sig selv, men endnu ikke er nået til oprydningen.

Den slags var aldrig sket hos Bjarnhof, som på alle måder er menneskeliggørelsen af den orden og professionalisme, der stadig hviler over DR’s P1. Hans ro og orden er dybt indlejret i hans prosodi. I dag kunne man nemt fejllæse det som kedsommeligt og maskinelt. 

Både Bjarnhof og Pilgaard har radiofoniske møder med store socialdemokrater. Bjarnhof møder Jens Otto Krag til samtale i slutningen af 1950’erne. Pilgaard har besøg af Ritt Bjerregaard i 2016. Begge gange spores samtalen ind på spørgsmålet om arv og miljø, og begge gange viser værterne sig som fortalere for den biologiske position. Og socialdemokraterne, ja, de er socialdemokrater og tror på, at den menneskelige skæbne er et produkt af miljøet.

Bjarnhof, der havde for vane at tale frit om egne synspunkter i sine programmer, mente, at miljøet kunne virke enten fremmende eller kvælende for de muligheder, der ligger indlejret i arven. Samtalens lødighed kammer næsten over i det gabende kedelige.

»Jeg synes, det er en interessant teori,« indvender Krag med formastende ro.

Dernæst vendes samtalen over på Krags eget miljø, som det jo gerne hænder med store socialdemokrater.

Hos Pilgaard udtrykker Ritt Bjerregaard sin stålsatte tro på miljøet som det væsentligt udslagsgivende i menneskets udvikling, og Pilgaard reagerer promte: »Men det passer jo ikke!«

Samtalen forløber længe derefter, og enighed opnås aldrig. Men måske er enighed heller ikke altid skide underholdende.

I sådanne samtaler taber fortidens Bjarnhof sine lyttere med sin lødighed, og Pilgaard vinder nye med sin direkte konfrontation.

Profetiske evner

I Bjarnhofs samtale med forfatter Thit Jensen fra 1951 er der mere drøn på, end tilfældet er med Krag. Her viser værten en imponerende forståelse for samtiden og fremtiden, da deres samtale når omkring opdragelse og pædagogik.

»Hvad tror De er grundlaget for en god opdragelse?« spørger Bjarnhof den iltre Jensen.

»Det er sagt med et eneste ord, og det er lydighed,« svarer hun.

Bjarnhof lader bemærkningen hænge i luften i op mod otte sekunder. Så tager Jensen igen ordet – nu med næsten sørgmodigt stemmeleje.

»Jeg synes, det må være det sværeste af alt at være forælder. For hvis de aer deres børn, så får de besked på, at de ødelægger barnets karakter. Og hvis de ikke aer deres børn, så får de at vide, at det er deres skyld, at børnene senere skejer ud. Hvad skal de ulykkelige forældre stille op i en tid som vor, hvor pædagoger blander sig i ting, de ingen forstand har på. Jeg tror, det er, fordi vi har alt for mange pædagoger, at vi har fået så meget af det, man kalder afsporet ungdom.«

Bjarnhof svarer høfligt: »Hm, tja, det lyder lidt paradoksalt, og jeg er i hvert fald lynende uenig med Dem. Jeg tror tværtimod, vi står på grænsen til en periode, hvor pædagogikken med rette får det store ord at skulle have sagt. Og jeg tror ikke, det er en pædagogik, der sætter lydigheden i højsædet.« 

Om Pilgaard også udviser profetiske evner ved at give erotikken en fremtrædende rolle i sit program, ved vi endnu ikke. Men det erotiske har siden begyndelsen haft en særlig plads i Flaskens Ånd. I første udsendelse var Jørgen Leth gæst til en samtale, som hurtigt kom til at handle om eros og »kødets tilfredsstillelse«. Dermed blev programmet forankret – lige siden har erotikken løbet som en rettesnor gennem talrige udsendelser. Sex, død og vin, det er treenigheden i Flaskens Ånd, hvad enten det varsler fremtiden eller accentuerer samtiden. 

Levende og tåkrummende

Men nogle gange kunne man godt savne en højere grad af lødighed hos Pilgaard. Han har en stædig tendens til at blive næsten lummer, når han har (smukke) kvinder i studiet. Da Amalie Langballe, der gerne skriver om sit eget sexliv, er gæst, bliver det hele næsten for meget. Komplimenterne til hendes skriveevner flyder i så lind en strøm, at det nærmest overrumpler lytteren. 

Da de kommer ind på, hvor mange sexpartnere Langballe har haft, bliver Pilgaards kådhed tydelig. Han er lidt for interesseret i Langballes seksualhistorik. 

»Jeg må ikke høre nærmere om dem?« spørger Pilgaard.

»Øhm, jo, det må du da gerne. Hvad vil du gerne vide? De har været udemærket,« svarer Langballe lidt famlende.

»Jeg er ligeglad med deres navne, men jeg kunne være interesseret i, hvordan du møder dem?«

Programmet slutter kejtet. »Jeg tror aldrig, jeg har mødt en som dig,« siger Pilgaard, og det tomme rum udfyldes af kejtede smågrin og ’hm’er’. Det er et værtskab, som faktisk kommer sin gæst lidt for nær. Efter endt lytning runger sætningen »Jeg har aldrig mødt en som dig« som det altoverskyggende refræn i lytterens indre.

Sådan en afslutning havde aldrig fundet sted hos Bjarnhof. Det er det, der gør Flaskens Ånd mere levende, men også mere tåkrummende. 

Serie

Lad os snakke om taleradio

P1 fik et gok i nødden, da Radio24syv for 8 år siden udfordrede DR’s monopol som public service-finansieret, nationalt taleradiomedie. I dag er begge kanaler etablerede institutioner, og danskerne hører tilsammen mere taleradio end tidligere.

Men hvad har de to kanaler egentlig gang i? I den kommende tid kigger Information nærmere på P1 og Radio24syv og anmelder deres programmer side om side og i sammenligning.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Oluf Husted
Katrine Damm og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Degnbol

Hvor er det en fornem artikel.

Tak til Information, at I er godt i gang med radiomediet (og andre flydende medier). Nu den livlige tilgang til de to taleradio-kanaler, som jeg dyrker, begge to. Som avislæser savnede jeg længe det fællesskab eller den sammenhæng i vores verden.