Læsetid: 10 min.

»Uanset vejen derhen, så ender jeres lorteforestilling med, at sorte begår folkemord på hvide. Er det ikke et problem?«

Madame Nielsen og Christian Lollike blev mødt af et stormløb af vrede, sårede følelser og anklager om racisme, da Teater Sort/Hvid i weekenden havde inviteret til debatseminar om sin omdiskuterede forestilling ’White Nigger/Black Madonna’
Michael Wilson, der er gæstende ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, kritiserede Teater Sort/ Hvids forestilling ’White Nigger/ Black Madonna’ for racial vold på et arrangement arrangeret af teatret.

Michael Wilson, der er gæstende ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, kritiserede Teater Sort/ Hvids forestilling ’White Nigger/ Black Madonna’ for racial vold på et arrangement arrangeret af teatret.

Anders Rye Skjoldjensen

15. maj 2018

Michael Wilson hæver stemmen og slår øjnene op.

»Uanset vejen derhen, så ender jeres lorteforestilling med, at sorte begår folkemord på hvide. Er det ikke et problem?« spørger han.

En sort kvinde fra salen bryder ind: »Vi skal leve med den raciale vold, I har begået,« råber hun.

»Og vores børn,« tilføjer en anden.

Instruktør Christian Lollike og kunstner og skuespiller Madame Nielsen forbliver tavse.

»Alle sorte i forestillingen er fremstillet stereotypt som hypervoldelige og antihvide. Er det ikke et problem?« gentager Michael Wilson.

Som to skolebørn, der får skældud, har Christian Lollike og Madame Nielsen trukket længere og længere mod scenens bagerste hjørne den seneste halve time. Endelig går Madame Nielsen hen til Michael Wilson og tager fat om mikrofonen med sine magre fingre.

»Jo,« råber hun.

»Godt,« siger Michael Wilson. »Lad os stoppe her.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Hvordan kan Christian Lollike have et problem med sammenblandingen af kunstens rum og et offentligt rum? Det er bl.a. ham selv og den institution, han repræsenterer som kunstnerisk direktør, der med stor iscenesættelse har sammenblandet de to rum i en sådan grad, at det er svært at foretage en afgrænsning af, hvor kunstens rum og værket begynder og slutter.

Det er storbyteatret selv som institution, der ud over at stå for forestillingen, er arrangør af et debatseminar om kunst i en identitetspolitisk tid. Samtidig er selve markedsføringen af forestillingen i medierne, den valgte titel på forestillingen og den til forestillingen mangfoldiggjorte plakat vel tilrettelagt netop med henblik på at tiltrække sig den opmærksomhed og skabe den debat, som den har forårsaget?

Jeg har stærkt på fornemmelsen, at de fleste med speciale i politisk kommunikation og markedsføring vil give mig ret i, at hele forløbet har været ret forudsigeligt, omend ikke nødvendigvis tilrettelagt i detaljer, for det kan man jo aldrig gøre - og også at denne artikel i Information ville få nogenlunde den form og det indhold, som den har fået.

Med ændringerne på plakaten, i de kommende forestillinger og med et vellykket arrangement, hvor der er blevet gjort opmærksom på og demonstreret en række relevante problemstillinger og dilemmaer, der har fået presseomtale, kan alt vel stort set siges at være forløbet vellykket, set fra teatrets side?

Matthias Smed Larsen

(Jeg har læst denne artikel i papiravisen, så hvis der er forskel på de to er jeg ikke klar over det)

Jeg er træt af at problemstillinger som denne frames som værende en kamp mellem »kunstnerisk frihed« og hensyn til minoriteter. M.N. er frit stillet til at opføre sin forestilling, men på samme vis er offentligheden frit stillet til at kritisere forestillingen, uanset om M.N. så mener at kritikken er uberettiget eller unuanceret. Retten til at ytre sig er ikke ensrettet. Dog mener jeg ikke at plakaterne på universitetet burde være blevet fjernet såfremt de havde fået tilladelse da man derved har at gøre med en statsligt forbundet institution.

Christian Lollikkes kommentar om at det kunstneriske rum og det offentlige rum sammenblandes giver ingen mening: Kunst har altid været stærkt forbundet med det offentlige. Det ville være rimeligt sært hvis vi ikke måtte iagttage værker såsom '1984' eller Ludvig Holbergs værker i forhold til deres politiske samtid. Derudover er det direkte forkert at man ikke må »rumme racistiske udsagn« i sine forestillinger, men hvis man gør det på en klodset eller usmagelig måde må man være forberedt af kritik, sådan er det. Kritikken om sort folkemord af hvide er specielt relevant pt. nu hvor konspirationsteorien om udviskning af den hvide race, "white genocide", har vundet indpas hos visse ekstremitiske elementer.

Problemet opstår først når forestillinger som denne forbydes, censureres eller forhindres i at blive opført ad ulovlig vej (vold el. lign.). Selv om nogen måske vil pege på kommentarerne om »hate speech« som dokumentation for at dette er på vej, så er det ikke sket endnu, og så længe problemet bare er folk der højlydt kritiserer ens værk er der ikke andet at gøre end at ranke ryggen og tage det.

Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Marie Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Pernille Rübner-Petersen

Helt fundamentalt er det ret morsom, når kunstnere tror, de kan lave fuldstændigt hvad der passer dem og tager det for givet, at de har ryggen fri, fordi de er kunstnere. Omvendt er det også ret klart, at kunst og fiktion IKKE er det samme som virkelighed.
Hvorledes man balancerer mellem kunstnerisk at forholde sig til virkeligheden og social og etisk ansvarlighed er en kunst for sig.
Men hvorfor lader Information ikke Nielsen svare ordentligt på den pågældende ”nuancering i sangen”, som Nielsen henviser til over for Wilson til seminaret, men hvor Wilson afbryder Nielsen? Informations opgave her er netop at lade Nielsen tale færdig, så vi læsere er bedre informeret. Det kan være seminaret ikke var en dialog, men det kan det jo stadig nå at blive efterfølgende i en artikel.