Læsetid: 4 min.

»Bag enhver joke gemmer der sig en sandhed«

Med humor som lokkemad vil Radio24syvs eksperimenterende videnskabsdokumentar ’Den sjette masseuddøen’ få flere til at interessere sig for konsekvenserne af klimaforandringerne. Ideen blev udklækket på en bodega i en sen nattetime, fortæller den ene af podcastens to bagmænd, tilrettelægger Nikolaj Kirk
Med humor som lokkemad vil Radio24syvs eksperimenterende videnskabsdokumentar ’Den sjette masseuddøen’ få flere til at interessere sig for konsekvenserne af klimaforandringerne. Ideen blev udklækket på en bodega i en sen nattetime, fortæller den ene af podcastens to bagmænd, tilrettelægger Nikolaj Kirk

Mikkel Lock Svendborg

11. juni 2018

To mænd går ind på en bar … Det lyder som begyndelsen på en vittighed, men da de to radiokolleger Nikolaj Kirk og Jens Raunkjær Christensen for to år siden trådte ind på en af Københavns mange brune beværtninger, blev det i stedet begyndelsen til en ny videnskabelig podcastrække.

»Idéen opstod, da jeg sad på et værtshus med min kollega Jens, som talte meget vidende om klimaforandringer og truede dyrearter,« fortæller Nikolaj Kirk.

»Pludselig tænkte jeg: ’Det kunne være sjovt at lave en anderledes udsendelse om vores økologiske krise, hvor vi samtidig tager lidt pis på selve menneskearten.’

Der bliver jo lavet en del klimaprogrammer, som både er videnskabelige og lødige, men ofte også lidt kedelige og tørt formidlede. Så ideen var at lave en anderledes form for videnskabsformidling, som bruger andre greb og journalistiske elementer.«

Resultatet kan høres i podcastrækken Den sjette masseuddøen fra Radio24syv, der er tilrettelagt af Nikolaj Kirk, Jens Raunkjær Christensen og Iben Foss, og som Informations anmelder Lone Nikolajsen i dagens avis kalder for »den mest underholdende og fornyende podcast meget længe«.

Med Karsten Pharao i rollen som en fordrukken, gudelignende fortæller indføres lytterne i den selvforskyldte økologiske krise, som i sidste ende truer med at smadre naturens biodiversitet, udrydde adskillige dyrearter og underminere menneskets levevilkår. 

»Stort set al debat handler om, hvordan vi mennesker har det. Hvad vi kan få ud af alting. Vi syntes, det kunne være sjovt at lave et program, der så det hele lidt fra naturens synsvinkel. Det er også derfor, vi har allieret os med Karsten Pharao som sådan en ’naturens stemme’, der fortæller om, hvor galt det hele står til,« fortæller Nikolaj Kirk.

– Hvilken funktion varetager Karsten Pharao i fortællingen?

»Han spiller jo rollen som en lettere fordrukken halvgud, der kigger ned på os alle sammen. Ned på menneskearten.

På et tidspunkt fik vi en klage fra en af de medvirkende i programmet, som sagde, at han ganske vist syntes, det var en god idé at lade Pharao spille ‘naturens stemme’, men at han ikke kunne se, hvorfor han skulle være fuld – for er der noget, naturen ikke gør, er det at drikke sig i hegnet ...«

– Så hvorfor er han så alligevel fuld?

»Fordi han er deprimeret over, hvor dårligt det går. Biodiversiteten svinder ind, og flere dyrearter er truet. Det går jo af helvedes til for alle andre end os selv.«

– Hvad har været jeres ambition med podcasten?

»Ambitionen er altid at få folk til at ændre deres opfattelse af, hvordan verden hænger sammen. Helt konkret ville vi gerne lave noget videnskabsformidling, man både kunne lære noget af og føle sig underholdt af. Det sidste, synes jeg, der mangler i klimadebatten.

Man bliver hurtigt træt af at høre om de samme problemer hele tiden, men ved at give det en anden indpakning kan vi forhåbentlig få folk til både at skamme sig lidt, lære lidt og føle sig en smule underholdt samtidig.«

– Vores anmelder kalder ’Den sjette masseuddøen’ for »den mest underholdende og fornyende podcast meget længe« – hvilke konkrete tanker har I gjort jer om at bruge humor som formidlingsgreb?

»Humor er et effektivt middel til at fange folks opmærksomhed. Som jeg fortalte før, fik vi idéen på en bodega – og de første optagelser blev faktisk også lavet på en bodega, mens jeg talte med en fuld mand om jordens undergang.

Så det skæve, humoristiske greb har været der fra begyndelsen. Men i løbet af processen er det blevet endnu mere skævt. I et af afsnittene snakker vi stort set kun med børn og fulde folk. Det er jo som bekendt dem, man skal høre sandheden fra.«

– Men kan der ikke også være en fare i, at programmerne bliver så sjove, at man helt glemmer alvoren bag?

»Jeg synes, der er en god blanding af humor og seriøsitet i podcasten. Vi har jo ikke bare lavet den for at underholde. For eksempel er der kyndige forskere med, og hvert afsnit er en blanding af en skæv karakter og en videnskabsmand, som vi krydsklipper mellem.

Desuden er Pharaos rolle som den alkoholiserede gud heller ikke bare sjov; mange af de ting, han siger, er jo alvorlige nok og båret af fakta. Bag enhver joke gemmer der sig en sandhed.«

– Hvad håber du, at lytterne får ud af at følge med?

»Ideelt set håber jeg, at man bliver klogere på, hvordan vi mennesker opfører os over for naturen. Og hvis folk bagefter skulle sidde tilbage med en lille følelse af: ’Okay, jeg bliver sgu også nødt til at gøre noget’, så har vi vist fået det ud af det, vi kan.

Men som sådan præsenterer podcasten ingen løsninger. Den ret mørk og ikke ligefrem båret af håb på menneskehedens vegne.«

»Karl Bjarnhof er i sig selv en ypperlig karakter i dansk åndslivshistorie. Hans radiofoniske oeuvre spænder over en række forskellige samtaleprogrammer, der i format minder påfaldende meget om hinanden: Kaminpassiar, Sagt på tomandshånd, Aftenpassiar.« Skriver Mikkel Juul Krongaard. Her ses Karl Bjarnhof sammen med radiokritikerne Poul Henningsen (nr. 2 fra venstre) og Harald H. Lund (yderst til højre). 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Peter Beck-Lauritzen
Katrine Damm og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu