Læsetid: 10 min.

En borgerlig sejr. Men måske mest for DF

Besparelsen på DR med 20 procent ligner på mange måder kulminationen på knap to årtiers borgerlig værdipolitik. Men hvor det i 00’erne var V og K, der førte an i kampen, er det i dag DF, der svinger taktstokken, mener tidligere kommunikationschef i Kulturministeriet Michael Jannerup
For kulturminister Mette Bock er medieaftalen – og ikke mindst beskæringen af DR – et vigtigt skridt i retning af at skabe mindre stat og mere marked, mere provins og mindre hovedstad, flere nye medier og færre gamle.

For kulturminister Mette Bock er medieaftalen – og ikke mindst beskæringen af DR – et vigtigt skridt i retning af at skabe mindre stat og mere marked, mere provins og mindre hovedstad, flere nye medier og færre gamle.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

30. juni 2018

»En borgerlig sejr,« kalder kulturminister Mette Bock (LA) den medieaftale, som natten til fredag blev forhandlet hjem mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Aftalen slår fast, at DR frem mod 2023 skal spare 20 procent og forvandle sig fra en »bred medievirksomhed« til en »fokuseret kulturinstitution«. Det indebærer blandt andet, at antallet af flowkanaler skal reduceres fra seks i dag til maksimalt fire, og at DR i indhold og distribution ikke længere må »konkurrere med private aktører« medmindre det tjener »et klart public service-formål«.

Altså i praksis: slut med brede underholdningsformater som X Factor og Den store bagedyst i bedste sendetid.

For kulturminister Mette Bock er medieaftalen – og ikke mindst beskæringen af DR – et vigtigt skridt i retning af at skabe mindre stat og mere marked, mere provins og mindre hovedstad, flere nye medier og færre gamle.

»Det er en borgerlig sejr at sige, at DR’s rolle skal gentænkes. I rigtig mange år var DR jo en monopolinstitution, indtil man fik brudt monopolet med TV 2 og senere med Radio24syv, og i dag har vi et meget stort medieudbud,« siger Mette Bock i, hvad der kunne lyde som en kort opsummering af de seneste godt 30 års borgerlige mediehistorie.

Og der er da også gode grunde til at slå den historiske tone an oven på fredagens smalle medieforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti. De nye, skærpede vilkår for DR, trækker tråde – eller blå linjer, om man vil – tilbage til begyndelsen af årtusindskiftet og det såkaldte borgerlige systemskifte.

I 2001 overtog Anders Fogh Rasmussen statsministerposten og indledte samtidig en borgerlig værdikamp, som ikke mindst fandt udtryk i daværende kulturminister Brian Mikkelsens personlige opgør med DR, som han mente havde været »entydigt placeret til fordel for de såkaldte ’rigtige meninger’, som venstreintellektuelle mente at have patent på«.

Fra vor helt egen verden

Medieforliget får også betydning for Information, og her er, hvad vi foreløbig ved om dén sag:

  • Information er en del af den såkaldte supplementsordning til trykte landsdækkende nyhedsmedier. Foruden nærværende avis omfatter ordningen også Arbejderen og Kristeligt Dagblad. Med det nye medieforlig er der lagt op til, at ordningen opretholdes, men der fastsættes samtidig et loft på 93,15 procent af det samlede nuværende tilskudsbeløb. Konkret betyder det, at Information mister 1,7 mio. kr. i denne ordning fra 2020.
  • For at sikre platformsneutralitet omlægges mediestøtteordningen samtidig, således at digitale nyhedsmedier fremover kan opnå momsfritagelse. Støtten kan maksimalt udgøre fem mio. kr. pr. medie, og den samlede afsatte pulje ender på 67,6 mio. kr. De nærmere regler for fordeling af midlerne fastsættes efter aftale med partierne bag medieaftalen. /rbs

Efter festen

Lige siden har borgerlige politikere og debattører med skiftende styrke og vekslende ordlyd forsøgt at skabe større mangfoldighed i mediebilledet ved at forsøge at stække DR, sælge TV 2 og skabe et mediemarked med flere private aktører. Det er – heller ikke med det nuværende medieforlig – lykkedes at privatisere TV 2, men bestræbelsen på at mindske DR’s størrelse, magt og indflydelse er indfriet og ligner dermed kulminationen på en foreløbig 17 år lang, kulturpolitisk værdikamp.

’Ligner’ er her nøgleordet.

For det er en fortolkning, der overspiller den borgerlige værdikamps betydning og underspiller Dansk Folkepartis aktuelle magt, mener Michael Jannerup, tidligere kommunikationschef i Kulturministeriet og medforfatter til bogen Værdikæmperne – slaget om danskernes sjæl, der opruller den borgerlige værdikamp fra magtovertagelsen i 2001 og frem til 2011. Han kalder det nuværende medieforlig for et post festum – et efter festen – og sammenligner det med »en bordbombe, der går af, efter folk er gået hjem«.

»Den borgerlige kulturkamp kom samlet ind i 00’erne, men har været i opbrud lige siden. Blandt andet fordi DF har repositioneret sig og nu ligger i midten og flirter til begge sider af folketingssalen. Derfor halter de tilbageværende borgerlige partier efter: Liberal Alliance med en ansvarlig minister, som er blevet udspillet af Finansministeriet – og et Konservativt Folkeparti, som ikke længere er en betydningsfuld faktor i mediepolitikken,« siger han.

Det borgerligt ideologiske opgør med DR’s »røde lejesvende« er blevet overhalet af en ny mediepolitisk virkelighed, mener Jannerup.

»Grundlæggende er mediemarkedet eksploderet siden 2001. Aviserne er i dyb krise. De var allerede i begyndende krise dengang. Men det største er selvfølgelig grundlæggende, at danskernes medievaner har ændret sig rigtig meget. Der er sket så meget på medieområdet, siden 2001, hvor verden var blå mod rød,« siger han.

Som Michael Jannerup ser det, lykkedes det aldrig de borgerlige at ændre på de grundlæggende strukturer omkring DR i løbet af 00’erne.

»Læren af 00’erne er, at Brian Mikkelsen som kulturminister ikke får ændret noget strukturelt for DR. Tværtimod er det, som han forsøger at sætte i søen for at kommercialisere radiomarkedet, mislykkes. TV 2 og andre forsøger, men de ender alle med at afgive licenserne igen. Da DR kommer i knæ med byggerodet omkring den nye DR-by, så går den borgerlige regering i spidsen for at finde de penge, der skal til. Det ender med at være Brian Mikkelsen, der redder dem.«

DF med taktstokken

Den eneste afgørende strukturelle ændring af DR, som de borgerlige får igennem i 00’erne, er ifølge Jannerup, at DR bliver frataget en landsdækkende radiokanal på FM-båndet. Den, der blev til Radio24syv.

»Det burde jo nu betyde, at en samlet borgerlig fløj ville fejre, at vi har fået Radio24syv. Men hele magtbalancen i medie- og kulturpolitikken er tippet. Det er ret tydeligt, for når vi kommer frem til i dag, så fejrer DF ikke Radio24syv som en sejr for borgerlig mangfoldighed – de siger: Det er nogle københavnere, og de skal flytte til Aarhus eller et andet sted i provinsen. De gør dem til et problem,« siger han.

»Det store politiske skifte er, at det nu er DF, der har taktstokken, hvor det ved indgangen til værdikampen var de to borgerlige partier, V og K. Men de spiller simpelthen ikke bolden frem ad banen længere. De løber efter DF, selv om det tredje hjul, LA, har ministerposten. Det er ikke relevant længere, for det, DF har indført i dansk politik, er at flytte politikken over i Finansministeriet, og så styrer det derfra.«

Medieforligets hovedpunkter

Medieaftalen er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti og gælder fra 2019-2023. Samlet set tegner aftalen en bevægelse fra stat til marked, fra nationalt til regionalt og fra gamle til nye medier. Her følger, i kort form, aftalens hovedpunkter:

  • DR skal spare 20 pct. og går fra at være en bred medievirksomhed til at blive en fokuseret kulturinstitution.
  • Licensen afskaffes og omlægges til skat
  • De digitale nyhedsmedier får bedre vilkår og fritages for moms
  • Radio24syv flyttes delvist fra København til Vestdanmark.
  • Der oprettes en ny radiokanal med fokus på kultur - herunder klassisk musik - samt en ny tv-kanal med kultur og folkeoplysning.
  • Public service-puljen forhøjes til 101 millioner kroner.
  • Støtten til regional og lokal nyhedsformidling i hele landet øges.
  • Filmstøtten forhøjes med 120 millioner kroner.

Postmoderne præmisser

I 00’erne var det De Konservative, DF drillede, nu er det Liberal Alliance.

»Det er bare et udtryk for, at DF er gode til at lave politik på det, vi kalder postmoderne præmisser i vores bog. Det betyder, at meget foregår gennem medier og italesættelse. Det gør de konkret ved at sørge for at være de første, der italesætter den store besparelse på 25 procent. Det ender så på 20 procent, men det er DF, der har italesat det. Og så er man allerede bagud som regering. DF får endda lov at melde det ud ovre fra ’Finansen’, og dermed er det jo ikke LA’s sag. Selv om det er Mette Bock fra LA, der skal sidde som ansvarlig minister og forhandle aftalen på plads,« siger Michael Jannerup.

Han peger på, at hele forløbet symbolsk kulminerer, da rammen for medieaftalen bliver meldt ud, og de involverede parter ikke står foran Kulturministeriet, men ved Finansministeriet.

»Det er altså Kristian Jensen (V), der står der, tæt flankeret af Peter Skaarup (DF). Og på en tredje-fjerde-plads står så kulturministeren og blegner lidt.«

’Afspejler samarbejde’

– Hvad kan omlægningen fra licens til skat betyde i forhold til armslængdeprincippet?

»Man kan ikke vide det, men i princippet kan det sagtens føre til en værdikamp om finansloven,« siger Michael Jannerup, der ser en parallel til det såkaldte udlændingepolitiske skifte i 2002.

Dengang formåede Dansk Folkeparti at få aftalt retten til fremtidige opstramninger i forbindelse med finansloven. Det betød, at man fik flyttet forhandlingerne fra ressortministeriet, altså Udlændingeministeriet, over til Finansministeriet, hvor finansloven blev forhandlet, forklarer han.

»Og du kunne jo godt sige, at det er det samme, man gør her. Vi har set begyndelsen på det, fordi rammen for forhandlingerne – adgangsbilletten, som de kalder det – blev meldt ud fra Finansministeriet. Dansk mediepolitik er ikke en lige så stor værdipolitisk arena, men man kunne i princippet godt drille DR i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.«

At det ikke er en utænkelig tanke, så man et konkret eksempel på sidste år, da DF's næstformand, Søren Espersen, højlydt kritiserede DR's store dokumentarsatsning Historien om Danmark for at være »en gang venstresnoet propaganda« og truede med, at det ville få økonomiske konsekvenser, hvis ikke DR tog kritikken til sig: »Hvordan man skal reagere over for DR, det ved jeg ikke. Men et godt sted at starte er de forhandlinger om et nyt medieforlig, der starter efter nytår,« sagde Espersen ved den lejlighed.

DF’s kulturordfører, Alex Ahrendtsen, mener ikke, at DF »svinger taktstokken i mediepolitikken«.

»Sådan kan man selvfølgelig godt vælge at se det. Men jeg synes egentlig medieaftalen afspejler meget godt, at det har været et samarbejde mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Vi har selvfølgelig lagt vægt på, at der skulle være en rød tråd ved at styrke det regionale mediebillede for at genskabe en balance i Danmark, også på mediesiden. Det har været vigtigt for os,« siger han.

– Hvor tæt vil I gå på at detailstyre DR?

»Ikke tættere, end vi gør i dag og som man hidtil har gjort gennem medieaftaler. Der bliver for så vidt ingen ændring. Det, vi gør, er, at DR bliver lidt mindre.«

– Så der er ingen grund til at frygte, at der går værdikamp i finansloven?

»Nej, for medieforliget er jo en femårig aftale. Og der er jo også en bestyrelse i DR, som er lagt ind som en buffer. Så det har vi ingen intentioner om.«

– I vil ikke gå tættere på DR’s publicistiske virksomhed, end I gør allerede nu?

»Nej, vi vil ikke gå ind og blande os i programmer og programlægning. Med hensyn til økonomien kan vi blande os ret meget. Vi har jo EU-domme at lægge os op ad, for så snart der er skattemidler involveret, kan vi gå ret langt. Men vi vil ikke gå ind og blande os i redaktioner og programlægning og indhold. Det kunne vi ikke drømme om. Vi ønsker et mangfoldigt og nøgternt DR, der løfter deres opgave på ansvarlig vis,« siger Alex Ahrendtsen.

’DF har også bøjet sig’

Ifølge kulturminister Mette Bock skal medieaftalen ses som et udtryk for, at »vi lever i en ny tid, hvor balancen mellem medierne selvfølgelig skal være anderledes, fordi medieudbuddet ser helt anderledes ud«. 

– Mette Bock, DF har sat sit tydelige præg på aftalen og fået ganske mange af deres mærkesager igennem, mens Liberal Alliance ikke har fået salget af TV 2 igennem. Hvad tænker du om den magtfordeling?

»Jeg tænker, at vi har haft nogle fine forhandlinger. DF har haft nogle ønsker, som vi har arbejdet med, og vi har fundet nogle kompromiser. Men DF har også bøjet sig. De har haft et klart ønske om, at hele Radio24syv skulle rykke til Vestdanmark. Og vi har brugt rigtig meget tid på at sikre, at halvdelen at medarbejderne kan blive i København. Sådan må man jo bøje sig imod hinanden,« siger hun.

Mette Bock kan i øvrigt ikke genkende det billede, Michael Jannerup tegner af, at DF skulle have overtaget taktstokken ved at flytte kulturpolitikken over i Finansministeriet.

»Det betyder jo, at han ikke ved, hvad der sker. Det er klart, at de økonomiske rammer aftales i Finansministeriet, som helt legitimt holder øje med pengene på statsbudgettet. Men alt det, som handler om de konkrete ting, foregår sammen med medieordførerne og kulturordførerne i Kulturministeriet. Den arbejdsdeling har været helt klar. Og de historier om, at forhandlingerne er foregået i Finansministeriet, er en klar myte. Det kan du spørge enhver, som har deltaget i forhandlingsforløbet om.«

Information har forelagt Michael Jannerup ministerens svar. Han mener dog blot, at det bekræfter hans pointe: Omverdenen opfatter det, som om tyngden ligger i Finansministeriet, når de store udmeldinger omkring licens og den økonomiske ramme bliver meldt ud på Finansministeriets trappe med Peter Skaarup i forreste række frem for kulturministeren.

»Når man fører moderne værdikamp på DF’s præmisser, handler det ikke om, hvem der fører pennen ved forhandlingsbordet. Det handler om, hvem der tager mediesejren bagefter. Desuden refererer mit citat til, at det var DF, der satte betingelserne for hele debatten om hele rammen for aftalen. Det var ikke ministeren. Det, der står tilbage, er en markant besparelse af DR, udflytning af Radio24syv og en aflysning af salget af TV 2. Alle tre punkter, som DF dygtigt framede

»Hele skytset blev rettet imod DR, og dermed allierede Danske Medier sig uagtsomt med Dansk Folkeparti.« skriver Lasse Jensen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
David Zennaro og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hele artiklen går ud fra at forliget forbliver intakt til 2023 - Det gør det helt sikkert ikke !
Så hvorfor dette fanden-maleri ? Nå,ja - selvfølgelig - Socialdemokratiet agter ikke at rulle det tilbage.
Er det for at sikre DF´s fredning af Mette F. hvis de radikale og Uffe slår sig i tøjret ?
Lort.

Christian Mondrup

Man kunne sige det på en anden måde: hvis man vil have en NY regering, skal man ikke stemme på S.

Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens Erik Starup, Arne Lund og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Tja, den borgerlige yderfløj har fået 'magt. Og hvem er så det? DF og LA!
DF vælger:
En mand. 60% af Dansk Folkeparti vælgere er mænd.
Det er en ældre person.
Det er en beboer i provinsen fortrinsvis Jylland
Det er en person med en lidt lavere indtægt.
Det er en kortuddannet.
LA vælger:
En mand. 71% af LA vælgere er mænd
Det er person med høj indtægt, mange meget velstillede
Bred aldersfordeling
Beboere fortrinsvis i Nordsjælland
Flest privatansattte/selvstændige
Samlet udgør DF og LA p.t 28% af vælgerne.
Hypotese og analyse, kort form:
DF,: de ved ikke ret meget om samfundet, andet end det nære.
LA: De ved 'temmelig meget om samfundet, det ville have mindre og interesserer sig kun for deres 'penge'.

Pris for den samlede paradoksale 'fælles' politik i det nye medieforlig: Øget monopolisering af mediemarkedet, flere reklamer, flere udenlandske medier, mindre dansk produceret TV og Radio, mindre kritisk samfunds dokumentation (den er allerede lav)og en befolkning der sandsynligt bliver endnu mere 'samfundsdumme'.

Lille opgave til LA og DF vælgere. Oplys venligst hvad det nye medieforlig faktisk bibringer af 'public service', hvor oplysning, undervisning, dokumentation, debat og fælles nationale begivenheder faciliteres bedre end nuværende. Gerne konkret med eksempler på TV og Radio der er med høj kvalitet (medieproduktion er forholdsvis dyr og videnstung) og som beriger vores hverdag med viden og udfordrende underholdning.

Flemming Berger, David Breuer, Marianne Petersen, Torben Bruhn Andersen, Verner Nielsen, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Finn Egelund, Margit Tang, Gerly Andersen, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Det kan være at det ikke gør forskel for seerne om X-faktor sendes på den ene eller anden kanal. Men jeg tror det har stor betydning for deltagerne.

Så vidt jeg er orienteret er alle gået tilbage til en anonyme tilværelse efter deres optræden. De er fortsat i skole eller på arbejde.

Ingen er overgået til Reality-TV, ingen turer København rundt i pressen stangstiv, ingen har prøvet deres held i porno-branchen, ingen laver reklame, ingen er sprunget ud i Ekstra Bladet...ja, man kunne blive ved.

Jeg vil påstå at deltagerne skylder DR en stor tak!
Og at reality-branchen m.m.skylder X-faktors nye politisk fastsatte producent TV2 en stor tak for den fremtidige udvidelse af hele deres fødekæde.....

Den helt store vinder er Danske Medier - anført af ex-kommunisten Stig Kirk Ørskov - , der satte en dagsorden, hvis primære formål var at slagte DR, som blev anset for at være den største konkurrent.
Den dagsorden overtog Dansk Folkebedrag 1:1, og partiet har haft held til at få det meste gennemført.
Oprindelig var SD imod planen, spillede for galleriet, og gav udtryk for, at hvis partiet kom til magten efter et valg - afhængig af Df - så ville man rulle forliget tilbage.
Som vanligt var det mundsvejr, heller ikke her er partiet til at stole på, for dagen efter at medieforliget var indgået, sagde Mogens Jensen, at det kom an på den økonomiske situation til den tid. Dette er SD's standardforklaring når de spørges til om de vil ændre på nogle af de uhyrligheder som VKLA-regeringen begår.
Utroligt, at SD kan skrabe stemmer nok sammen til at være landes største parti. For SD er jo efterhånden ligeså bedragerisk som DF.
Nå, krager søger mage så det er vel ikke så underligt når det kommer til stykket.

Kim Houmøller

D.R: har gravet sin egen grav med eksorbitante lønninger og af-trædelser i millionklassen. At netop kulturministeren er en af de værste tyveknægte i kunsten i at lænse kassen, sætter det hele i perspektiv. Vi har ikke brug for X-factor og kageprogrammer, samt de utallige genudsendelser, vi bliver fodret med over sommeren. Public service kan klares med 2 programmer! Lad resten ligge, bare vi kan slippe for at betale til dette show!

Karsten Lundsby, Bo Carlsen, Per Torbensen, Hans Aagaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg ville ønske, jeg ikke var enig med dig, Kim Houmøller. Men det er jeg.
'Massakren' på DR er i stort omfang selvforskyldt, ligner nærmest et selvmordsforsøg.

Karsten Lundsby, Arne Lund, Mogens Holme, Bo Carlsen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Peter Tagesen

Jeg var forbi Dansk folkepartis facebookside ifm. medieforliget. Jeg var nysgerrig efter at se hvordan resultatet blev modtaget af nogle af deres kernevælgere.

I kommentarsporet blev der først jublet over, at licensen forsvinder. Men så var der et par skarpe hoveder der fortalte, at den så i stedet ville blive lagt ind under skattebilletten. Så bredte skuffelsen sig. Der var tilsyneladende en forestilling om at DR kunne gøres gratis. Helt gratis.

Jeg blev nødt til at more mig. For den mere indlysende reaktion - altså skuffelsen over nogle af mine medmenneskers udtalte manglende evne til at reflektere over de mest simple ting - ville have gjort mig bitter. Igen.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Verner Nielsen, Katrine Damm og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Det her stinker af censur og ovwrvågning

Finn Egelund, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Verner Nielsen, Hans Larsen, Jens J. Pedersen, Katrine Damm, Dorte Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Venstre har meldt sig ind i DF som gruppe.
Og LA er blot vedhæng. Alt uden mål.