Klumme
Læsetid: 2 min.

Første arabiske forår

Med sine rejser til den tredje verden, og med sin kritik af såvel USA som Sovjetunionen, blev Sartre den første globale intellektuelle, læst i sin samtid over hele kloden, og en international ledestjerne i den nye friheds- og solidaritetsbevægelse
Kultur
29. juni 2018

Jakob Skovgaard-Petersen åbner et interessant kapitel i vores nyere historie, når han læser Yoav Di-Capuas nye bog No Exit.

Hvis man – som mange læsere af Edward Saids indflydelsesrige værk Orientalisme – går ud fra, at der var meget lidt udveksling mellem europæiske og arabiske intellektuelle i perioden efter Anden Verdenskrig, så overser man i hvert fald én mand, nemlig den franske eksistentialistiske tænker Jean-Paul Sartre.

Paris var i 1950’erne og 60’erne et andet hjemsted for mange af de kendteste arabiske intellektuelle, som sugede til sig af især det, Sartre skrev, blandede sig i debatterne og skrev hjem til aviser og magasiner. Med sine rejser til den tredje verden, og med sin kritik af såvel USA som Sovjetunionen, blev Sartre den første globale intellektuelle, læst i sin samtid over hele kloden, og en international ledestjerne i den nye friheds- og solidaritetsbevægelse.

Som Di-Capua viser i sin bog, så havde Sartres begreb om en engageret litteratur en kolossal betydning for den arabiske selvstændiggørelse og legitime frihedstrang. Landene skulle lære at styre sig selv, og den unge generation af intellektuelle førte under påvirkning af især Sartre an i at formulere den nye tids idealer.

Det hele skulle, som bogen også viser, kulminere i Sartres besøg i Mellemøsten i februar og marts 1967. Kort tid efter vendte det hele. Efter i årtier at have været en del af en progressiv international bevægelse tabte de arabiske intellektuelle pludselig terræn, og mere islamiske tendenser bredte sig. Det første arabiske forår var slut, og Sartre skulle her snart gå i glemmebogen.

Det er den fascinerende historie, der foldes ud på de følgende sider. Og det er langt fra det eneste, vi kan præsentere af interessante sager i det sidste bogtillæg inden sommerferien. Sally Frydenlund har været i Aarhus og på Testrup Højskole for at interviewe en nutidig arabisk forfatter og politisk stemme, nemlig den irakiske forfatter Hassan Blasim, der især skriver om flugt og krig og krigens konsekvenser for vores tid. Og Karen Syberg har i sin have på Møn sat Knud Romer stævne til en alvorlig sommersamtale i anledning af hans nye bog Kort over paradis, mens Marie Louise Kjølbye i sin anmeldelse af ny bog bringer nye aspekter til torvs af forholdet mellem Thorkild Bjørnvig og Karen Blixen.

Informations Bogtillæg er tilbage igen den 17. august.

God sommer!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her