Læsetid: 12 min.

»Nogle gange kan jeg få en bange anelse om, at man en dag beslutter sig for at udrydde en stor del af verdens befolkning«

Ægteskabet mellem højrepopulisme og teknologi er for Arundhati Roy den største trussel i vores tid. For hvad sker der, når en betydelig del af befolkningen ikke længere er vigtig som arbejdskraft? Den indiske forfatterinde er aktuel på dansk med sin første roman i 20 år. I sidste uge besøgte hun København
»Et politisk essay er et argument, et udtryk for vrede eller for uenighed,« siger Arundhati Roy. »Fiktion derimod er en invitation til dem, du elsker, om at de skal vandre ind i din verden.«

»Et politisk essay er et argument, et udtryk for vrede eller for uenighed,« siger Arundhati Roy. »Fiktion derimod er en invitation til dem, du elsker, om at de skal vandre ind i din verden.«

Sigrid Nygaard

8. juni 2018

For nylig dumpede der et brev ind ad døren hos Arundhati Roy i hendes lejlighed i Delhi. Det var fra en nær ven, der sidder i fængsel på livstid for politisk aktivitet. Brevet var ikke stilet til hende, men til hovedpersonen i hendes seneste roman, Ministeriet for den ypperste lykke, Anjum, en hijra – transkønnet – og muslim, der bor på en kirkegård.

»Han tænkte vel, at Anjum bedre kunne forstå ham, da de begge har nogle vanskeligere vilkår end mig – men han bad ham da hilse deres fælles veninde, Arundhati.«

Arundhati Roy griner. Men ikke fordi hun synes, at det er fjollet at skrive et brev til en romankarakter. Dem taler hun nemlig meget med selv. Og de sidder også med her ved bordet, siger hun, og drikker te og spiser minichokolader på forlaget Rosinante i det centrale København, hvor hun er på besøg for at tale om romanen, der netop er udkommet på dansk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Andersen
  • Kristen Carsten Munk
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Oluf Husted
Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Kristen Carsten Munk, Anne-Marie Krogsbøll, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Andersen

Ja, på en dårlig dag kan tanken da strejfe, at vi alle én dag blot er dødvægt. Nedtællingen synes at accelerere med flere og flere mindretal, som bliver stigmatiseret og marginaliseret alene ved politikernes retorik og politik, der koncentrerer mere og mere kapital på færre og færre hænder.

Vi er alle med til at finansiere forskning i rejser til fjerne planeter med mulighed for liv. Der bliver næppe plads til alle ombord og de færreste vil kunne løse billet til turen. Mislykkes projektet, så har krige altid været godt til at reducere masserne. Pengene vil være kradset ind. Der er gode penge at tjene på krigsmateriel og penge til at finansiere nationalstaternes indkøb.

Håber det er fiktion

God sommer.

Ib Christensen, Lillian Larsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, H M, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, HC Grau Nielsen, Bjarne Andersen, Anne Mette Jørgensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jakob Venning

I en verden med 8 milliarder generelt blinde, døve og ofte helt utroligt dumme mennesker, er det enkelte menneskeliv nærmest intet værd. En halvtredser måske, men de fleste ville bidrage mere hvis de ikke var her.
Det er nærmest umuligt at overdrive den positive virkning af en akut reduktion i det samlede antal mennesker. Det er en sørgelig erkendelse men det er desværre sandt - nu vi er for dumme, for egoistiske og for afhængige til selv at gøre det rigtige - lave færre børn.

Per Torbensen, Mette Poulsen, Kim Houmøller, Morten Simonsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det lande, som er overbefolket i verden er få: Kina., Og Egypten. De to er indkaluleret som en del af udrustning. Hvad angår Kina , kan man sige at firmand MAO vidste hvad han gjorde. Kina er medlem af FN´s sikkerhedsråd, Trump ser på kina som en stor magt og alt det på grund af overbefolkingen. Hvad angår Egypten også set som udrustning, Israeler jo mindre ser araber der i Mellemøsten, jo mere kan de få land. Et land tilbage er også Indien, men indere følger bare kina. Men for afrikaner, som er på vej, jeg ved det ikke. Jeg har ikke spekuleret på endnu. Alle de andre kan man ikke kalde dem overbefolket, det drejer sig om 1-2% mere eller mindre. Ikke alle ser på et overbefolket land som stor. Men Nixon vidsdte det da han anerkendt kina som en stor magt og blev medlem af FN; Trump ved det også. Man skal ikke regne med almindelige mennesker, de ved aldrig noget om det skjulte....………………………………….

Touhami Bennour

FN regner 10 lande, som overbefolket fordi de bliver ved med at vokse, her er USA osgå overbefolket. DE arabisk land sidder på det tredje størst arealet (mellem USA og Rusland) 12-13000 km og der er 300 000 000 mennesker, altså lige eller mindre end USA befolkning. Det er ikke overbefolket, synes jeg.

Jakob Venning

Overbefolkning handler ikke om tætheden af mennesker - antal/km2.
Overbefolkning handler om planetens kapacitet; om biologisk diversitet, om forbrug af land og resurser, om bæredygtigt balance, om muligheder for kommende generationer.

Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Per Torbensen, Mette Poulsen, Kim Houmøller, Morten Simonsen, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, HC Grau Nielsen, Morten Balling, Anne Mette Jørgensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

”Disrupter” man også købekraften?

Skal man som virksomhed investere i algoritmer, robotter og hvad der end måtte komme af "smarte" ting i disse hæsblæsende år, så er det vel for at spare på tunge omkostningerne som eksempelvis løn til kødelige mennesker?

Spørgsmålet er nu, om den arbejdskraft man gør sig af med kan bruges andre steder i arbejdslivet eller om den havner på offentlig forsørgelse med risiko for større skatter.

Et andet spørgsmål er om al denne "disruption" fører til så stort bortfald af købekraft, at vi alle ender på fattiggården. For er der vældig få lønmodtagere er der også få der kan købe de af disruptionen frembragte lyksaligheder.

Måske skal vi tænke lidt mere over konsekvenserne inden vi helt forlader kendte strukturer og med lukkede øjne og tomme hjerner kaster os for fødderne af ”disrupterne”.

Lillian Larsen, HC Grau Nielsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Jakob Venning
uanset at du formentlig har ret, forekommer du snublende tæt på en rabiat løsning, med nogle afgrundsdybe etiske-, moralske- og filosofiske problemstillinger.
Det er lidt ligesom den overfyldte redningsbåd, som vil synke, hvis der kommer flere ombord. Hvem skal ikke ombord? Og hvem skal i givet fald smides over bord? De gamle? De svage? De syge? Mændene? Kvinderne? Børnene? Eller dem, der er etnisk forskellige fra flertallet i båden? Eller dig?

Ib Christensen, Lillian Larsen, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, Flemming Berger, Morten Balling og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Peter Bojsen

Det er vel ikke alle der skal udryddes, for der skal vel stadig være nogen man kan udnytte og stjæle fra?

Jens Kofoed, HC Grau Nielsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Hvis vi globalt holdt op med at føde børn i morgen, ville vi formentlig ikke kunne nå at nedbringe befolkningstallet ved naturligt frafald, inden vi for alvor løber ind i de problemer vi har skabt, ved at overhøre problematikken omkring bæredygtighed.

Det er trist, men alt hvad jeg hidtil har lavet af beregninger tyder på at det er sandt. Især fordi vi insisterer på vækst, og ikke fatter hverken eksponentialfunktioner eller negative feedback loops.

Flemming Berger, Kim Houmøller, Jacob Mathiasen og HC Grau Nielsen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

De kunstige intelligenser kan vel sælge oplevelser til hinanden, de får dog brug for nogle håndværkere til at opretholde deres funktion. Så er det ikke længere finansverdenen, der skal have overdrevne lønninger.

Nike Forsander Lorentsen

Det er vel overforbruget som er problemet, miljø ødelæggelser følger med det og der ligger de vestlige lande i front. Og er vestlige lande parate til at sænke sit forbrug osv. næppe! Hvem vil give slip på sine privilegier? Kan man ju så spørge?

Jacob Mathiasen

Der er cirka 0 chance for at vi vil håndtere de globale problemer på en intelligent måde. Verdens ledende idioter - både i magtsektoren og i mediesektoren har i de sidste 50 år gjort alle mulige krumspring for ikke at gøre noget ved de problemer, som alle, der har studeret problemet indgående ved der var, er og vil komme. Enten er de så dysfunktionelle mentalt at de skider på alt og alle - eller så er de .. nej.. Det er det de er - de skider på alt og alle og håber på at dø før problemerne manifesterer sig for alvor. Hvilket vi nu står ret tæt på...

https://www.theguardian.com/commentisfree/2014/sep/02/limits-to-growth-w...

Rudi Zeidler

Rigtig god livsbekræftende artikkel. Godt arbejde. Klogt og ja, dejligt at der er nogle som er kloge som kan binde os sammen, mange tak.

Karsten Lundsby, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Det er underligt at alle kritik går imod den vestlige kapitalistisk politiske system men samtidig den nævnes ikke nogen ansvar eller ansvarlige af den overforbrug: det er vesten, der er overforbruger af alle landbrugsprodukterne og især kødproduktion. Kan man tilføje "Olie", som kilde til alt ond men her det er vesten der er stor forbruger af olie. Jeg vil tro at det kræves at det kapitalistike system ændre kurs og stopper væksten?. Det shjow er kritikken altid rettet imod det vestlige kapitaliske system om det drejer sig om krig og- ødelæggelse non stop, osv. i so fald jeg er enig i.

Touhami Bennour

i de industrialiseret lande, forbruget af kød er på 88 kg per år og per forbruger
Og for udviklings lande er mellem 10.2 til 25, 5 per år og per forbruger (OECD). Vel at mærke disse mennesker afviser ikke kød hvis de kan købe.

Jacob Mathiasen

Problemet er ikke overforbrug - det er overbefolkning. Overforbrug er et symptom på overbefolkningen. Vi vil alle gerne leve et godt rigt liv. Derfor kan der bare ikke være så mange, som, hvis vi alle levede som chimpanser i regnskoven - som nogen åbenbart mener vi skal stile efter ved kontinuert degradering af livskvalitet og tilgængelige ressourcer per capita i fremtiden.

Christian De Thurah

At vi er på vej mod en global overbefolkning, kan der næppe være tvivl om, og svaret er ofte, at så må vi begrænse fødselstallet. Men løser det for alvor noget? Hvis fødselstallet kommer så langt ned, at befolkningstallet begynder at falde, vil gennemsnitsalderen til gengæld stige, og med stadig mere effektiv lægevidenskab og deraf følgende højere levealder ender vi med en jord befolket af oldinge.

Jens Thaarup Nyberg

Artiklen nævner vist ingen steder overbefolkning. Et tema er den fascistoide nationalisme Indien oplever efter 9.11-2001, hvor muslimerne blev mål nationalistisk vold.