Læsetid: 2 min.

Litteraturen er multikulturel og multietnisk og et våben mod den verdensforsnævring, vi lige nu er vidne til

Identifikation er ofte af stor betydning i vurderingen af litteratur. Er værket ærligt, kan man spejle sig selv i hovedpersonen, så falder dommen positivt ud. Men litteraturen er meget mere end blot et spejlbillede fra en egen lille verden. Den er en invitation til at se verden på nye måder, den er bevidsthedsudvidende
22. juni 2018

Det er ikke svært at få øje på, at der i dansk litteratur i de senere år har hersket et skjult eller mindre udtalt kriterie for, hvornår noget er godt og andet mindre godt. Det er et kriterie, som ikke har så meget at gøre med de klassiske æstetiske kriterier for vurdering af litteratur.

Når noget eksempelvis er »hudløst ærligt«, så er det nærmest også per definition godt. Når det om en forfatter hedder sig, at hun eller han skriver hudløst ærligt om sit liv, så er det allerede lidt en smutvej til respekt og anerkendelse. Så er der allerede lidt på forhånd en fornemmelse af, at så må det også være godt, selv om det intet i sig selv siger om den litterære kvalitet.

Det hudløst ærlige, som man støder på overalt i interview, i anmeldelser og i motiveringer for litterære udmærkelser, er beslægtet med et andet kriterie, som også blander sig i vurderingen af litteraturen, nemlig identifikation. En bog, hvor læseren kan spejle sig i hovedpersonen, eller hvor hun eller han føler, at forfatteren skriver om en erfaringsverden, som ligner ens egen, vil ofte være omgærdet af mere interesse end en bog, der beskriver helt andre virkeligheder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til: "Litteraturen er vel for pokker ikke bare et spejl af ens egen lille verden, men et sted for forhandling af andre liv og måder at se verden på".

At betragte autenticitet som en kvalitet i kunst er vel udtryk for en selvmodsigelse, i og med at kunst altid er udtryk for en form for forstillelse.

I længsel og søgen efter det autentiske ligger også en kritik af eller et oprør mod, at selve forestillingen om eller muligheden af det autentiske er udtryk for en længsel efter narcissistisk selv - bekræftelse, at den altså ikke blot er en social konstruktion. At der ikke bag hver af erkendelsens døre, der åbnes, vil være en ny, i al uendelighed. Man kan derfor også karakterisere dyrkelsen af forestillingen om autenticitet som udtryk for ny - romantik.

I digtning i samtiden ses f.eks. i fiktiv form en narcissistisk dyrkelse af egen smertelige situation, efter samme princip som når den narcissistisk forelskede dyrker egen forelskelse, eller den kommer i fiktiv form til udtryk i en spejling af egen smerte i andres smertelige situation. En form for narcissisme i fiktiv form, som mange nok vil forbinde med noget, der hører puberteten til.

Som eksempler vil jeg nævne Casper Erics og Tove Ditlevsens digtsamlinger og Vita Andersens Tryghedsnarkomaner, hvor de to sidstnævnte jo egentlig hører en anden tid til, men er blevet genudgivet inden for de senere år.

Forlagene ved godt, hvad der sælger i tiden, og det ved anmelderne og forfatterne også godt. Forestillingen om det autentiske er i høj grad salgbar og bliver på forskellige måder iscenesat af en række interessenter med fælles interesser.

Maj-Britt Kent Hansen

Sagt på en anden måde: Mange evner kun at tale om sig selv. Og det gælder ikke kun forfattere.