Læsetid: 4 min.

Messis måske sidste chance

Argentinas første VM-kamp mod upåagtede Island tydeliggjorde kvalerne for et landshold, der er dødafhængige af, at Lionel Messi toppræsterer – i hver kamp. Slutrunden i Rusland kan meget vel være Messis sidste chance for at sikre sig en plads ved siden af Maradona i argentinernes fodboldbevidsthed
Lionel Messi, muligvis den bedste spiller i verdenshistorien, men har endnu ikke vundet et VM – og Argentina fik en dårlig start på turneringen mod Island.

Lionel Messi, muligvis den bedste spiller i verdenshistorien, men har endnu ikke vundet et VM – og Argentina fik en dårlig start på turneringen mod Island.

Wang Yuguo Xinhua / eyevine

21. juni 2018

Vi skruer tiden tilbage til den 10. oktober sidste år.

Der er spillet 40 sekunder af Argentinas sidste kvalifikationskamp mod Ecuador, og de argentinske spillere står med hænderne i siden og kigger tomt frem for sig.

Efter en særdeles tam kvalifikationsturnering, senest med et par uskønne uafgjorte kampe hjemme mod Venezuela og Peru, kan Argentina ende med at misse VM med et nederlag til den lille Andesnation, der for længst har udspillet sin chance for at komme med til Rusland. Og Ecuador har netop bragt sig på 1-0.

Men så tager Lionel Messi tyren ved hornene. Med et hattrick sikrer anføreren egenhændigt en 3-1 sejr og Argentinas VM-billet.

»Messi skylder ikke Argentina et verdensmesterskab – fodbolden skylder Messi ét,« lød det fra en lettet landstræner Jorge Sampaoli efter kampen.

Mange iagttagere vil give ham ret. Og VM i Rusland kan meget vel blive argentinerens sidste chance for at nå til tops med Messi, der ved flere lejligheder har antydet, at han vil takke af på landsholdet efter slutrunden:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tobias Holst-Langberg

Messis seneste optræden har ikke været blændende. Bliver spændende at se om han kan vende den dårlige stime. Ellers må Balon D'or gå til Ronaldo

Bjarne Bisgaard Jensen

At den lille tydeligt frustrerede Messi på sine skuldre skal bære hele Argentina er en karikatur på fodboldsspillet. Problemet som er helt tydeligt efter 2 kampe er, at Argentina ikke har et hold, der spiller som et hold, men 11 spillere som spiller hver for sig og ingen tager ansvar for noget som helst, så derfor tror jeg ikke på de har en chance for at gå videre. Fodbold er altså en holdsport gerne med et fyrtårn eller to ombord