Læsetid: 4 min.

Når Frankrig møder Danmark er der meget mere på spil end bare fodbold

I Frankrig er sport og politik kædet sammen på godt og ondt. Det franske fodboldlandsholds spillere betragtes på én og samme tid som fortryllende helte, politiske ambassadører og nationens moralske fanebærere
Mere end halvanden million euforiske franskmænd samledes i juni 1998 på Champs-Élysées for at fejre nationens VM-helte efter at Frankrig havde slået mytiske Brasilien 3-0 i VM-finalen på hjemmebanen Stade de France.

Mere end halvanden million euforiske franskmænd samledes i juni 1998 på Champs-Élysées for at fejre nationens VM-helte efter at Frankrig havde slået mytiske Brasilien 3-0 i VM-finalen på hjemmebanen Stade de France.

Jack Guez

26. juni 2018

Den 12. juni 1998 var 11 brasilianske fodboldspillere oppe imod flere millioner franskmænd, der stod sammen i VM-finalen.

»En, to, og tre nul,« lød tilråbene, efter Frankrig slog mytiske Brasilien 3-0 i VM-finalen på hjemmebanen Stade de France. Mere end halvanden million euforiske franskmænd samledes efterfølgende på Champs-Élysées for at fejre nationens VM-helte.

Frankrig fandt styrke i sit fodboldholds mangfoldighed. Sloganet »black, blanc, beur« (de sorte, de hvide og araberne), der symboliserede holdets multikulturelle sammensætning af guyanere, vestindere, armenere, arabere, baskere og ghanesere, var blevet en positiv politisk fortælling.

Franske politikere kæmpede om at være de mest fodboldvenlige. Præsident Jacques Chirac havde allerede inden VM-sejren profileret sig politisk ved at afbryde flere af landsholdets træninger og mænge sig med spillerne foran tv-kameraerne, og premierminister Lionel Jospin udtalte, at han så sig som en »spillende træner. En blanding af Jacquet og Zidane«.

Jacques Chiracs popularitet steg med syv procentpoint efter VM-titlen.

Politiske fodboldambassadører

Fra 1998 til omkring 2001 repræsenterede det franske fodboldlandshold en fortælling om vellykket integration, folkelig forsoning, sammenhold og kollektiv identitet. Efter sejren mødte spillerne Nelson Mandela, der betragtede franskmændenes VM-guld i 1998, som en antiracistisk sejr. 

»Den tids politiske filosofi var Les Bleus,« udtaler den franske journalist Karim Nedjani i en netflix-dokumentar om landsholdet.

Men VM-medaljen havde også en bagside: Den romantiserede myte om landsholdets fodboldhelte forhindrede almindelige mennesker i at sætte spørgsmålstegn ved integrationen og uligheden i samfundet.

Sporten udviklede sig hurtigere end samfundet. Det blev tydeligt i forbindelse med venskabskampen i 2001 mellem Frankrig og den tidligere franske koloni, Algeriet, hvor oprørske algeriske fans stormede ind på banen, efter Frankrig var foran 4-1. Kampen blev aflyst og opfattet som et udtryk for fejlslagen integration og blev et knæk i fodboldromantikken.

I 2006 pustede helten fra det franske VM-eventyr i 1998, Zidane, nyt liv i den positive fortælling, da han med fransk elegance førte holdet hele vejen til VM-finalen mod Italien. Men efter at den notorisk usportslige italienske forsvarsspiller Marco Materazzi havde råbt fornærmende ord til Zidane om hans mor, nikkede Zidane Materazzi den berømte skalle i brystet, der fik ham udvist i kampen. En national tragedie, der kostede Frankrig mesterskabet, og som gav Zidane, der efterfølgende indstillede sin landsholdskarriere, en martyrstatus. Det franske folk tilgav dog senere legenden. Han havde blot vist menneskelig karakter med fejl og brister.

Skandalen i Sydafrika

Den helt store nedtur kom ved VM-slutrunden i Sydafrika i 2010. Hele verden så det franske fodboldlandshold strejke i solidaritet med Nicolas Anelka, der på grund af et skænderi med træneren Raymond Domenech var blevet ekskluderet fra turneringen af det franske fodboldforbund. Det fik fodboldforbundet til senere at indføre et såkaldt Charte de bonne conduite, adfærdskodeks, med klare budskaber: Respektér holdtrøjen og nationalsangen, vær imødekommende og ydmyg.

Når den firedobbelte Champions League-vinder, Karim Benzema ikke er udtaget til VM i Rusland, kan det blandt andet hænge sammen med, at Front National klandrede ham for ikke at være patriotisk i 2014. Hans måltørke på det franske landshold blev dengang kædet sammen med en gammel udtalelse om, at Algeriet er hans land, selv om han har valgt det franske fodboldlandshold af sportslige årsager.

Efter ikke at være blevet udtaget til VM i 2014, udtalte Benzema, at »Deschamps lod sig presse af en racistisk del af landet«. Med til historien hører, at Benzema i 2015 blev mistænkt for at hjælpe en kriminel ven med at afpresse landsholdskollegaen Mathieu Valbuena på baggrund af en sexvideo.

Moralske fanebærere

Det berørte nationen og det franske landshold meget, da to eksplosioner fandt sted foran Stade de France under venskabskampen mod Tyskland 13. november 2015. Samme dag blev 130 personer myrdet på spillestedet Bataclan og i Paris’ gader. Terroren ramte spilleren Lassanna Diarras kusine, der var et af ofrene i Bataclan, og Antoine Griezmanns søster havde held med at flygte fra koncertstedet.

Terrorangrebet førte til, at landsholdsspillerne atter måtte påtage sig et ansvar, som landets moralske fanebærere.

Derfor valgte spillerne at gennemføre en venskabskamp mod England få dage efter til ære for ofrene. Ifølge Bernard Lama, der var en del af det vindende VM-hold i 1998, er de senere års terrorangreb i Frankrig et udtryk for, at »Black, blanc, beur« ikke alene magtede at løfte den politiske opgave med integrationen i det franske samfund:

»Hvis man ser nøje efter, vil man se, at de (terroristerne, red.) tilhører 1998-generationen. De var 5-10 år gamle, da vi vandt. Det er dem, som bomber os i dag, fordi vi ikke gjorde jobbet.«

Efter at have mødtes med de franske landsholdsspillere forud for afrejsen til VM i Rusland udtalte præsident Macron, at »en turnering er til for at blive vundet«. Ifølge Financial Times skulle præsidenten i et opfølgende tv-interview have præciseret sine forventninger efter mødet med de franske fodboldspillere:

»Jeg fornemmede, at holdet ønsker at vinde. At holdet vil bringe trofæet tilbage til mig.«

Når Frankrig møder Danmark tirsdag er der således meget mere på spil end bare fodbold. Ikke blot for spillerne og den rolle, de spiller i det franske samfund, men også for landstræneren Dechamps, der er klar over, at det er sidste udkald for ham til at skabe et godt VM-resultat. For i kulissen står en skaldet mand, der for nylig førte Real Madrid til endnu en Champions League-titel, og venter: Helten fra 1998, og martyren fra 2006, Zinedine Zidane.

Serie

VM i fodbold 2018

VM 2018 står for døren, og vi gør på Information det, vi prøver på altid at gøre: Vi skærer alt det uvæsentlige fra og leverer hver dag den ene artikel fra VM i fodbold, som du skal læse, hvis du ikke vil læse andet. Vi gør dig klogere på en begivenhed, man indimellem kan frygte, at man bliver lidt dummere af. Følg vores dækning her.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu