Læsetid: 3 min.

Podcast, podcast, podcast

En podcastlytter må vælge sin stamme
29. juni 2018

Her på redaktionen elsker vi alle podcasts. Hver morgen, når jeg parkerer min cykel i Sankt Annæ Passage og møder en kollega med hvide ledninger ud af ørerne eller med hørebøffer på, spørger jeg: »Hvad hører du?« For det meste er svaret P1 Morgen eller Radio24Syv Morgen med en knivspids af New York Times’ The Daily, for vi skal jo være opdaterede til det fælles morgenmøde.

Men på vej hjem fra arbejde skejes der lidt mere ud, så ryger der dokumentarserier ind i hjernen, true crime-føljetoner, magasiner med intellektuelle hoveder, der kloger sig på verden og radiomagasiner.

Selv hører jeg blandt andet én om popkultur, som jeg selv var med til at starte for nogle år siden, Politikens Poptillæg. Jeg kender stemningen, mange af paneldeltagerne, så det er som at lukke de kloge venner og bekendte, man ikke har tid til at se, ind i ørerne for at hygge sig og blive klogere.

Jeg kan lide stemningen og grebet, mens andre vil have serveret deres kultursnak på andre måder. Kun derfor kan der eksistere så helt grotesk mange forskellige fodboldpodcasts derude, som diskuterer de samme kampe, og filmpodcasts, der snakker om de samme film, og politiske podcasts, der skal forholde sig til den samme skøre verden. Man vælger sin stamme.

Podcaststammer

Der er skrevet mangt en tendensartikel om podcast. Nyheden i hver anden artikel er, at flere hører podcasts, og nu gør vi det så også igen i dette gamle printblad med en artikel om, at det atter går endnu bedre for mediet, der dirrer et sted mellem niche og folkeeje. For podcast muterer og mangedobler sig konstant.

Parallelt er der mange, som vænner sig til den måde at lytte på – både for at kunne høre radioprogrammer tidsforskudt og for at dykke ned i en uendelighed af lytning, man ikke kan få på andre måder. Flere og flere medier bruger, som vi skriver i dette tillæg, podcast som en ekstra og anderledes måde at udkomme på.

Den økonomiske bæredygtighed er stadig ikke garanteret for de mediehuse, der kaster sig over projektet, men annoncørerne bliver flere, og der arbejdes med andre platforme end iTunes. Third Ear, der i to år var lønnet af Politiken, er nu på fri fod igen og lever af bl.a. fondsmidler og modtager donationer fra deres fans.

Den slags kan man, når man har opbygget en trofast stamme, som er mere dedikeret til én end til noget af det andet gratis derude. Det er der sikkert også en fremtid i. Loyalitet midt i udbudshavet.

Diverse kaninhuller man kan blive fortabt i

Ugens fokus i tillægget gør status over ét aspekt af podcast, for det skal man gøre engang imellem. Der sker hele tiden noget nyt. Og så er det også vores måde at sende jer alle godt afsted på ferie, nu hvor tillægget holder pause. 

Henover sommeren vil I i dryp kunne finde artikler og nedslag og samlinger af podcasts i den daglige avis, der forhåbentligt kan inspirere til at dykke ned i diverse kaninhuller og blive fortabt i et eller andet nørdet, særligt spændende, særligt klogt, som hverdagen ikke altid tillader, at hovedet fyldes op med.

Der er en uendelig skov af podcasts om konspirationsteorier, om alle tænkelige slags nedslag i verdenshistorien, om virkelige krimihistorier, som aldrig har tænkt sig at dø. Og der er vidt forskellige og meget fine podcasts om psykiske sygdomme. Det kommer I til at kunne læse om. Og så kan I altså her komme med på en intern lytter og høre, hvad vi fylder ørerne med på avisen.

Mens alle tal peger på, at podcast vinder mere og mere frem, opruster danske medier på området og ansætter folk til udelukkende at lave podcast. Det digitale medie Zetland har ligefrem fundet ud af, at deres læsere foretrækker at være lyttere. Tag med på podcastsafari i den danske mediebranche
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu