Læsetid: 11 min.

Her er de podcasts, vi selv lytter til på Information

Hvilket podcastinput får avisens journalister til det output, de spytter ud? På vores lille dagblad lyttes der til udenlandske politiske aktualitetsprogrammer, familiefortællinger og norsk true crime. Noget giver inspiration til det journalistiske arbejde, mens andet giver en pause fra netop det. Kulturens udsendte tog en runde på avisen og lod Informations journalistkorps anbefale favoritter og sende deres læsere på ferie med ørerne fulde af guld
Hvilket podcastinput får avisens journalister til det output, de spytter ud? På vores lille dagblad lyttes der til udenlandske politiske aktualitetsprogrammer, familiefortællinger og norsk true crime. Noget giver inspiration til det journalistiske arbejde, mens andet giver en pause fra netop det. Kulturens udsendte tog en runde på avisen og lod Informations journalistkorps anbefale favoritter og sende deres læsere på ferie med ørerne fulde af guld

Mia Mottelson

29. juni 2018

Informations bygning i Sankt Annæ Passage, København. Klokken er 13.15. Avisens redaktører og forsidevagt samles rundt om et hvidt superellipsebord midt i lokalet i redaktionssekretariatet på tredje sal. Tilbagelænede i nogle dueblå stole med gule træarmlæn ligner de noget fra et lærerværelse i starthalvfemserne.

Sigrid Nygaard, fotoredaktør

I hjørnet af lokalet sidder fotoredaktør Sigrid Nygaard under et stort billede af Mads Holger og hans kæreste på vej ned af Folketingets trappe.

»Jeg har en yndlingspodcastserie, der hedder Ear Hustle«, fortæller hun ivrigt. »Den bliver lavet inde fra San Quentin State Prison i Californien. Det giver det vildeste indblik. Det, som er så fedt ved det, er, at det ikke handler om, hvem de slog ihjel for at ende i fængsel. Det er helt dagligdags ting, optaget af en frivillig og en indsat i fængslet,« siger hun, mens mødet i baggrunden griner af en Trump-joke.

Mikkel Lock Svendborg
»I et afsnit, der hedder ’The Boom Boom Room’, taler de om, hvad der sker, når deres pårørende kommer på besøg. Særlige fanger får lov at komme over i et særligt hus i en weekend. De fortæller om, hvordan det er at ligge i rent sengetøj. Hvordan det er at se en, man elsker, efter så lang tid. Hvordan det er at stå op om morgenen og spise morgenmad sammen,« siger Sigrid Nygaard.

»Der er nogle helt vildt fede afsnit om, hvordan de holder sig rene. I et afsnit er en mand, der laver en sæbe ud af appelsinrester, som han får nede i køkkenet, og som de alle sammen mener kan holde deres hud ung. Det er helt fantastisk.«

»Det sidste afsnit, jeg hørte, handlede om dødsgangen. Fængselsdirektøren forbyder dem at komme derop, men de får lov til at ringe til en fange, der fortæller om, hvordan det er at sidde der. Hvordan der ser ud, og hvordan forholdene er.«

»Jeg får lyst til at lave noget lignende. At vi skal lave sådan noget i Danmark. For selv om jeg har fordomme om dem, der sidder der, så er det så let at relatere til de helt dagligdags ting, de taler om. Emnerne er ikke noget, som jeg ikke forstår eller ikke har oplevet. Det er altid noget med deres små kærlighedshistorier og oplevelser. Det er så fint lavet,« fortæller Sigrid Nygaard.

Maria Skov, redaktionssekretær

Bag en af skærmene sidder Maria Skov og redigerer en tekst på en skærm. Bag hende er en stor opslagstavle tætpakket med prints af forsider og opslag med bogtillæggets tætte spaltelayout som primære grafiske element. En stor rød illustration af en russisk digter er markant.

Mikkel Lock Svendborg
»Åh ja, Politikens nye podcast Alt er nu er fantastisk på sin helt egen måde. Du skal lytte til den,« siger hun. »Den handler om en kvinde og en mand på omkring 30, der møder hinanden. Hun har før haft kræft og fortæller ham det ret tidligt. Han tænker, at det er lige meget. For kræften er jo væk.«

Hun holder en kort pause. Ser mig lige i øjnene.

»Men det er den jo ikke. Den kommer igen. For mig er det ikke kun en kærlighedshistorie. Det er en historie om at leve. Om det forløb, de gennemgår sammen«.

»Det er seks afsnit, og man skal høre dem fra starten. Men hun får kræft gentagende gange. Undervejs får hun taget æg ud, som bliver befrugtet, så de ved, at selv om hendes krop måske tager skade af kemoen, vil de kunne få børn,« fortæller Maria Skov.

»Den siger noget om vores tid. Blandt andet fordi de vælger at dokumentere forløbet og optager alle de samtaler, de har med hinanden på deres telefoner. Jeg tænker, at de prøver at holde fast. I hinanden. I det, de har.«

Vi får begge to kuldegysninger og griner af det på den måde, som man gør, når man er blevet lidt berørt.

»Man kommer helt tæt på de to på en måde, som jeg i hvert fald ikke har prøvet før. Jeg hørte alle seks afsnit i streg. Jeg elsker at høre podcast, når jeg går og rydder op. Og jeg vil ikke afsløre for meget, men da jeg nåede til sidste afsnit, var jeg samtidig nået til at sidde på gulvet og sortere mine børns sokker. Og jeg blev så rørt. Det var ikke engang sådan, hvor man lige mærker en lille tåre i øjenkrogen. Jeg sad og hulkede,« siger hun.

»Jeg kan genkende mig selv og mødet med min egen kæreste midt i tyverne. Alt det, vi drømte om og ville sammen. Identifikationen er enorm. Men så sker der jo bare alt muligt i deres liv, som leder dem et helt andet sted hen.«

Ulrik Dahlin, journalist

Journalist Ulrik Dahlins røde kontorstol er det første, man ser, når man træder ind på hans kontor på anden sal. På ryggen af den er der skrevet 'DAHLIN' med store, barnlige blokbogstaver. Lyden af taster og lavmælte stemmer, der interviewer, kommer fra de omkringliggende lokaler, der udgør indlandsredaktionen.

På den gamle dobbeltdør ud til en lille balkon bag skrivebordet hænger en metalpersienne skævt. Ulrik Dahlin fløjter en julesang og sukker.

Han har runde, sorte og ret markante briller på, en lyseblå skjorte og shorts. Kondisko med hvide sokker i. Han drejer stolen, læner sig tilbage med fødderne skudt fremad og lægger armene over kors.

Mikkel Lock Svendborg
»Jeg hører mange podcasts. Men med meget stor beklagelse må jeg konstatere, at Radioklassikeren er blevet stoppet. Det var mit favoritprogram. Det er sjovt at høre, hvordan folk talte anderledes for 20, 30, 40 år siden. Jeg synes, det var nogle dygtige værter. Ved at tage historiske ting frem fra DR’s arkiver fik man ofte en ny vinkel på de problemer og udfordringer, vi har i dag. Men det kan jeg jo så ikke høre mere, for det afskaffede P1 i deres magtfuldkommenhed. Man kan finde de gamle afsnit som podcast. Det hjælper jo bare ikke rigtig mig, for dem har jeg jo hørt,« siger han.

»Der var jo nogle radioprogrammer, som jeg selv havde lavet, der blev genudsendt«. Ulrik Dahlin sender mig et smørret smil.

»I 60-året for Den Spanske Borgerkrig i 1996 rejste jeg til Madrid og Barcelona og lavede en reportage til P1. Og den fik jeg Jon Kaldan, som værten på Radioklassikeren hed, til at genudsende.«

Emil Rottbøll, udlandsredaktør

På det store kontor ved siden af sidder udlandsredaktør Emil Rottbøll alene og læser på sin skærm. Bag ham er en lav hvid montanareol med ordbøger, opslagsværker og udenlandsk politik.

»Jeg har flere podcastabonnementer, og nogle af dem lytter jeg faktisk også til,« siger han og smiler. Stemmen let ironisk.

Man forestiller sig det jomfruelige podcastbibliotek, der ligger urørt hen på den travle udlandsredaktørs telefon.

Mikkel Lock Svendborg
»Hvis der er et nyt afsnit af den, der hedder Talking Politics, så lytter jeg til den. Det er en britisk Cambridge-professor, der hedder David Runciman, der sidder sammen med sine kloge Cambridge-venner og snakker om politik. Det kan være britisk politik, men mest international politik. Nogle gange har de en gæst inde, men ellers er de en fast kreds af folk. Jeg får viden og konkret inspiration ud af at lytte til den. Det sætter tanker i gang,« siger Emil Rottbøll. Han er ulasteligt klædt i en hvid skjorte og har to smalle streger tatoveret rundt om ringfingeren på den ene hånd.

»De havde et afsnit op til det italienske valg, hvor de havde en italiensk professor inde. Hun gav andre og nye perspektiver på det valg, som vi så kan bruge og foreholde vores kilder: ’Hvad siger du til den udlægning?’ Jeg kan godt lide at de diskuterer, hvad der ligger bag de nyhedsdagsordener, man tit bare møder i overskrifter. Det højner et generelt vidensniveau.«

Nikola Nedeljkovic Gøttsche, journalistpraktikant

Ved skrivebordet i hjørnet på et kontor længere nede ad gangen sidder journalistpraktikant Nikola Nedeljkovic Gøttsche og venter på et opkald. Han bruger en sammenfoldet avis som musemåtte, løse a4-ark med håndskrevne noter ligger strøet ud over det sorte skrivebord. Nikola Nedeljkovic Gøttsche er klædt helt i sort, har mørkt hår og mørke øjne. En rastløs energi. Han finder en cigaret frem og foreslår, at vi benytter ventetiden til at trække lidt luft.

Mikkel Lock Svendborg
»Jeg lytter meget til en filosofipodcast, der hedder The Partially Examined Life«, forklarer han. »Det er fire amerikanske filosofityper, som i hvert afsnit diskuterer en ny filosofisk tekst. Det er et fedt format, fordi det er uformelt. Nede på jorden, men uden at man bliver talt ned til. Det er bare fire mænd, der sidder og sludrer. Men samtidig er det ikke fordummende. Det er folk, der ved hvad de snakker om. Og som gør det på et højt niveau. Tonen er afslappet, og de bander og svovler.«

Partilederen ringer fra et hemmeligt nummer i Gøttsches lomme. Han går frem og tilbage i den smalle passage og nikker, mens han taler i telefon. Himlen er blå og spættet af hvide skyer. Han siger tak og lægger på. Tænder sin cigaret, en Marlboro Gold.

»De havde et afsnit om Schopenhauers kunstsyn, som jeg særligt husker. Nogle af hans kortere tekster handler om kunst og æstetik, og det er ikke det, jeg har læst mest af fra ham, så det var interessant at blive introduceret til. Og generelt kan man blive introduceret for tekster, som man ikke har læst. Så kan man læse dem. Og have det fedt over det,« siger han og inhalerer.

Anton Geist, indlandsredaktør

Geist is Geil, står der på en lille platte, der hænger over indlandsredaktør Anton Geists skrivebord. Der er orden på kontoret; de mange bøger, tidsskrifter og mapper på de sorte reoler er sorteret og systematisk sat op. Der hænger tre indrammede plakater, det er fotokopier af en aktindsigt, hvor al tekst er overstreget med en sort tusch. Selv sidder han tilbagelænet på sin skrivebordsstol. Der står et par sorte maosko under bordet.

»Jeg hører gerne podcasts, når jeg løber. Eller støvsuger. Det gør det legitimt, at jeg ikke lytter til mine børn. Faktsik er det ret godt for rengøringen,« siger indlandsredaktøren med et krøllet smil.

»Jeg lytter til – som jeg også tror, at ret mange andre gør – The Daily fra The New York Times«.

»Det er en daglig podcast, der samler op på amerikansk politik, hvor journalister fra The New York Times fortæller, hvordan de har arbejdet med deres historier. Jeg har egentlig ikke hørt noget i The Daily, som jeg direkte har kunnet bruge i mit arbejde. I så fald skulle det være noget metodisk. For jeg er jo indlandsredaktør, og der er jo ikke meget om danske forhold i The Daily,« siger Anton Geist.

»Måske klæder det mig lidt på til at tale med om udenlandske forhold og kloge mig på vores redaktørmøder, fordi jeg lige har hørt noget med et halvt øre i The Daily

Anton Geist scroller gennem sit podcastbibliotek på sin telefon.

»Jeg tror, jeg har rigtig meget af det, som mange journalister har. Jeg hører nogle gange The New Yorkers podcast Politics and More. Så hører jeg The Axe Files, som er ret fedt. Det er David Axelrod, som er Obamas tidligere rådgiver, der interviewer folk i dybden.«

– Du hører mest udenlandske podcasts?

»Ja, det tror jeg. Det skyldes, at jeg beskæftiger mig så meget med indenlandske forhold, at det, der er i indenlandske podcasts er noget, som jeg er klar over i forvejen,« siger han. 

Mikkel Lock Svendborg
»På det seneste har jeg været glad for en, der hedder Death in Ice Valley, der lægger sig op af den true crime-bølge, som den amerikanske podcast Serial startede. Et uidentificeret kvindelig bliver fundet i Norge i 1971, og NRK har sammen med BBC lavet en podcast, hvor de forsøger at finde ud af, hvem hun var. For noget kunne tyde på, at hun var fremmed agent. Pragtfuldt, ikke?«

Ingen slægtninge kom til kvindens begravelse, og hun døde under tragiske omstændigheder. Man kan næsten høre disen lægge sig skumringstungt over det norske landskab.

»Den har jeg været meget begejstret for, og har alle mulige planer om at lave noget lignende,« siger han.

Anna von Sperling, journalist

Oppe på kulturredaktionen under taget sidder kulturjournalist og redaktør af Informations egen podcast Anna von Sperling på sit kontor og nørkler med et revynummer til avisens sommertillæg. Hun har et ternet tørklæde bundet om hovedet og ser lidt træt ud.

»Det er svært at være sjov i det format, som revyen er,« siger hun, men griner snart sit høje, let hæse grin.

Mikkel Lock Svendborg
»For tiden lytter jeg til Family Ghosts. Det er nogle ret vidunderlige familiehistorier om de spøgelser, vi alle sammen har i vores familier. Bare skruet ret voldsomt op.«

»Familier er sådan nogle, vi alle sammen er i, og mange af de ting, vi går og møfler med resten af vores liv er skabt i det rum, som er familiehjemmet. Her er historier, som er noget vildere – der er en søskende, der forsvinder og en, hvor en mormor er hemmelig juvelsmugler. Altså lidt mere dramatisk, end det de fleste af os oplever.«

Anna von Sperling er stille i flere minutter, mens hun leder efter det bedste afsnit. Hun giver op.

»Faktisk skal man bare starte med første afsnit. Når man lytter de første igennem, virker afsnittene random og uden sammenhæng. Men langsomt, som man kommer igennem serien, bliver der holdt et spejl op foran én. Der er en spejling i, hvordan man tackler at være i familie. Det synes jeg er tankevækkende. Og mere og mere med alderen,« siger hun.

»På mange måder holder jeg meget af podcasts, som er first person narrated. Hvor det er et menneske, der fortæller om en episode i deres liv.«

»Det er en lille arbejdsfri zone for mig,« siger hun. På skrivebordet ligger en bakke med mikrofoner og optageudstyr.

»Når jeg kobler af i mit hoved og går rundt derhjemme op prøver at rydde op i min søns sokker, kan jeg godt lide at gå ind i et andet menneskes nære univers. Det er det, podcast kan. Når et menneske har en god historie, som er dem nær, og der er tid til at tage mig helt ind i de her dysfunktionelle familier. Det er jeg langt mere til, end sådan nogle podcasts med en masse kilder og research.«

»For mig er podcast – ud over at jeg skriver om podcasts indimellem, og derfor tænker over, om en podcast er god og om den rager Informations læsere – så er det faktisk langt mere et fritidsrum for mig, end et sted jeg researcher. Jeg hører ikke kulturelle aktualitetspodscasts, eksempelvis. Mit arbejdsliv ville invadere den private stund for meget, som det er for mig at være under mine høretelefoner.«

Mens alle tal peger på, at podcast vinder mere og mere frem, opruster danske medier på området og ansætter folk til udelukkende at lave podcast. Det digitale medie Zetland har ligefrem fundet ud af, at deres læsere foretrækker at være lyttere. Tag med på podcastsafari i den danske mediebranche
Læs også
Serie

Podcastjunglens kringelkroge

Over sommeren følger vi nogle af de stier, som det undelige podcastudbud kan lede én ned ad. Bliv blandt andet klogere på konspirationspodcasts, historiepodcasts, true crime-podcasts og podcasts om psykisk sygdom.

Seneste artikler

  • Hvordan det går? Helt ad helvede til

    30. juli 2018
    Det vælter frem med podcasts om mentalt helbred. Fra tung psykisk sygdom til de mærkelige tanker vi alle sammen går rundt og bokser med, men sjældent deler. I nogle af dem griner man sig igennem, i andre tuder man. Fælles for dem er, at de ophæver grænserne mellem os, de normale, og dem, de skøre. Og så føler man sig en lille smule mindre alene bagefter
  • True crime-genren trænger til en parodisk rusketur, men kaster stadig fremragende podcasts af sig

    23. juli 2018
    ’True crime’ er en af de mest populære podcastgenrer og efterhånden så veletableret, at konventioner og klicheer begynder at springe i øjnene. Det ser man i satiremediet The Onions parodiske mordgådeføljeton ’A Very Fatal Murder’, mens den danske podcast ’Et langsomt mord’ viser, hvordan genren kan bruges som afsæt for en historie, der handler om meget mere end menneskelig ondskab
  • »Som historiker kan man blive helt misundelig over, at historie kan fortælles så godt, kort og intelligent«

    10. juli 2018
    Historieformidling har haft et lidt støvet ry, men sådan er det ikke længere. Podcasts om historie formår både at underholde og gå i dybden med et område, så selv forskerne er begejstrerede. Det inviterer os ind i en auditiv tidsmaskine, der tilbyder overraskelser med alt fra historien om USA’s første bøssebar til døberbevægelsen i Münster
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu