Læsetid: 5 min.

Så nåede #MeToo og Weinstein til retssalen

Den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein blev forrige fredag lagt i håndjern og fremstillet i retten i New York. Han er nu tiltalt for seksuelt overgreb og voldtægt og risikerer op til 25 års fængsel. Samtidig er han genstand for efterforskninger i både Californien og London og har flere civilretlige og potentielt meget kostbare sager hængende over hovedet
Harvey Weinstein har i løbet af de seneste måneder kunnet se fundamentet under sig smuldre – og fredag i sidste uge ramte han et lavpunkt, da han blev præsenteret for de formelle anklager mod sig.

Harvey Weinstein har i løbet af de seneste måneder kunnet se fundamentet under sig smuldre – og fredag i sidste uge ramte han et lavpunkt, da han blev præsenteret for de formelle anklager mod sig.

JUSTIN LANE

2. juni 2018

Det var en tavs og tilsyneladende chokeret Harvey Weinstein, der fredag formiddag i sidste uge iført håndjern blev ført ind i retten i New York. Weinstein havde forinden overgivet sig frivilligt til politiet på Manhattan og var blevet arresteret for i 2013 at have voldtaget en kvinde og i 2004 tvunget en anden, skuespilleren Lucia Evans, til oralsex.

Mere end 80 kvinder har siden oktober sidste år, hvor The New York Times afslørede de første anklager, fremsat beskyldninger om seksuelle overgreb mod Weinstein, men en række af sagerne – det gælder, de overgreb, der er sket før 2001 – er faldet for forældelsesfristen og kan derfor ikke retsforfølges af anklagemyndigheden. Dette er den første af politiets og statsanklagerens fælles efterforskning af anklagerne mod ham, hvor man har vurderet, at beviserne er stærke nok til at bære en arrestation.

Cyrus Vance, New Yorks statsadvokat, er flere gange blevet skarpt kritiseret for at være for langsom, fordi det har taget ham og hans folk syv måneder at nå så langt. Han har til gengæld meddelt, at der kan blive flere anklager føjet til sagskomplekset for overgreb mod andre kvinder, der indtil videre er anonyme.

Inde i retssalen i New York stod den 66-årige og engang så magtfulde filmproducent nu med let åben mund og et forstenet udtryk i det askegrå ansigt og lyttede, mens der blev læst op af anklageskriftet. Kun da den assisterende statsanklager, Joan Illuzzi-Orbon, knyttede følgende kommentar til anklagerne, reagerede Weinstein ved at løfte sit ene øjenbryn: 

»Den anklagede er anklaget for to voldelige tilfælde af grove, seksuelle overfald på to forskellige kvinder. Anklagerne er resultatet af måneders efterforskning og grundig analyse af beviserne og loven. Efterforskningen viser, at den anklagede udnyttede sin position, penge og magt til at lokke unge kvinder ud i situationer, hvor han kunne udnytte dem seksuelt.«

Mulig flugttrussel

Det var en anderledes afslappet og måske endda optimistisk Harvey Weinstein, der to timer tidligere dukkede op på politiets Station 1, der ligger tæt på det nu konkursbegærede filmselskab, The Weinstein Co., han ikke længere er en del af. Iført mørkeblå blazer og lyseblå pullover over en hvid skjorte skridtede Harvey Weinstein ind på politistationen omgivet af et par sikkerhedsvagter og sin advokat og med et par bøger under armen.

Den ene handlede om musicalkongerne Rogers og Hammerstein, den anden om filminstruktøren Elia Kazan, der ødelagde sit eget eftermæle, da han under heksejagten i Hollywood i 1950’erne besluttede sig for at angive sine kolleger over for storinkvisitoren selv, senator McCarthy.

Weinstein tillod sig et skævt smil til de mange forsamlede pressefolk, men sagde ikke noget.

Det var en helt anden mand, der siden og under stor pressebevågenhed blev ført ind i retten, og som kun sagde »ja«, da han blev spurgt, om han forstod betingelserne for den beskyttelse af identiteten på et af hans ofre, som retten samtidig havde beordret. Kautionen blev sat til ti millioner dollars – eller en million i kontanter, som Weinsteins advokat, Benjamin Brafman, betalte med check – og Weinstein, der åbenbart blev anset for at være en mulig flugttrussel, blev samtidig beordret til at aflevere sit pas og bære en GPS-fodlænke, så politiet kan holde øje med, om han forlader staterne New York og Connecticut. Det må han nemlig ikke.

Fundamental holdningsændring

Hele affæren tog blot 10 minutter, og så blev Harvey Weinstein ført ud igen. Brafman, der efter fremstillingen mødtes med pressen uden for domhuset, fortalte, at filmproducenten ville erklære sig ikke skyldig og fastholde, at den seksuelle omgang med de to kvinder – og alle andre kvinder, der beskylder ham for overgreb – var med deres samtykke.

Det er svært at frigøre sig fra, at den globalt tv-transmitterede fremstilling i retten af Weinstein markerer en eller anden form for fundamental holdningsændring i den amerikanske underholdningsbranche. Der er selvfølgelig stadig en fare for, at filmproducenten forbliver et symbol på Hollywoods mørke sider og en syndebuk for andre magtmænd, som rystende sidder bag deres store skriveborde og frygter afsløring. Men det var så bemærkelsesværdigt at se ham blive lagt i håndjern og opleve, hvordan den storskrydende, højtråbende og generelt uhæmmede mand nærmest resigneret syntes at se sit eget endeligt i øjnene.

Hvis han ikke allerede var symbolet på en verdensomspændende bevægelse, #MeToo og #TimesUp, og et længe ventet opgør med grænseoverskridende og kriminel adfærd i filmbranchen og flere andre mandsdominerede brancher, er han i hvert fald blevet det nu.

Weinsteins jagtmark

Det er kun et par uger siden, at en de kvinder, som har anklaget Harvey Weinstein for voldtægt, den italienske skuespiller og instruktør Asia Argento, stod på en scene til prisuddelingen på filmfestivalen i Cannes og udskammede den filmbranche, der i mange år har holdt hånden over ham.

»Til stede her i aften er der dem iblandt jer, som skal stilles til ansvar for hans opførsel mod kvinder, for en opførsel, der ikke hører til i denne industri eller arbejdsplads. I ved selv, hvem I er. Men vigtigst af alt: Vi ved, hvem I er. Og vi har ikke tænkt os at lade jer slippe af sted med det længere,« sagde en harmdirrende Argento, der beskylder Weinstein for at have voldtaget hende på et hotelværelse i Cannes i 1997.

Arrestationen og fremstillingen af ham tyder på, at hun havde ret.

Onsdag i denne uge mødtes så en grand jury for at vurdere beviserne og afgøre, om der skulle rejses tiltale mod Weinstein. Der må ikke gå mere end seks måneder fra en fremstilling af en anklaget, før man fremlægger sagen for en jury, og anklagemyndigheden i New York valgte at gøre det blot nogle få dage senere, blandt andet fordi Weinstein gennem sin advokat meddelte, at han ikke ville vidne på egne vegne for juryen.

En formel anklage

Juryen besluttede at rejse sag mod Harvey Weinstein, og Cyrus Vance udtalte: »Denne tiltale bringer den tiltalte endnu et skridt tættere på at blive holdt ansvarlig for de voldelige forbrydelser, han er anklaget for. Den tiltaltes nylige angreb på de overlevendes og retssystemets integritet er forudsigelig.«

Da juryen havde offentliggjort sin beslutning, sagde Weinsteins advokat, Benjamin Brafman, til pressen, at »det kommer ikke som en overraskelse. Vi vil gerne minde alle om, at en tiltale blot er en formel anklage. Weinstein har tænkt sig at forsvare sig mod disse ikkeunderbyggede beskyldninger, som han benægter på det kraftigste. Vi vil snart formelt forsøge at få afvist tiltalen, og hvis sagen rent faktisk ender i en retssal, forventer vi, at hr. Weinstein bliver frifundet.«

Hvis han bliver dømt, risikerer han fem til 25 års fængsel. Men Weinstein bliver også efterforsket for sexforbrydelser i Californien og London, hvor der ingen forældelsesfrist er – nogle af anklagerne handler om overgreb angiveligt begået i 1980’erne – hvilket kan ende med endnu flere tiltaler og i yderste konsekvens flere domme. Dertil kommer civilretlige sager, som den skuespilleren Ashley Judd har anlagt mod Weinstein for at have ødelagt hendes karriere, og som kan komme til at koste ham mange penge.

Næste gang, han og Brafman skal møde i retten, er den 20. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er nødt til at komme med en politisk meget ukorrekt kommentar - ja nogen vil kalde den antisemitisk/jødehadende - men det skal selvfølgelig ikke holde mig tilbage, for det mener jeg ikke den er .
Weinstein er en brutal, arrogant og magtfuld jøde, der sammen med sin bror kunne noget særligt med film. Jeg mener at huske, at deres selskab var det eneste, der ville distribuere en af Michael Moores film. Respekt for det.
For nogle år siden røg en østkyst-amerikansk jødisk mand mange år i fængsel for at have skabt sig en formue ved at love 15 procents forrentning på investeringer ved at bedrage. I en tv-udsendelse om ham var der en mand som spillede i samme golfklub i Florida der understregede at bedragerens værste forbrydelse var, at han også havde snydt andre jøder. Underforstået at det var næsten tilgiveligt at gøre sig rig på at bedrage ikke-jøder. Desværre husker jeg kun at mandens navn begynder med M.
Den der os-dem er desværre ikke så unormalt blandt nogle jøder. Det ville være spændende at vide, om Weinstein også havde misbrugt jødiske skuespillere. Og her mener jeg reelt misbrugt.
Kønne, ambitiøse kvinder har altid haft en lettere vej frem/op, når der var liderlige mandlige chefer, de kunne få fordele af at tilbyde kropslige fornøjelser. Det er nok også sket inden Weinstein blev decideret ulækker. De kunne bilde sig selv ind, at det var ok. Men nogle af de historier, der har været fremme, er langt ved siden af selv en stor skydeskive for det acceptable. Ingen tvivl om at Weinstein er et stort svin. Men også overfor jøder - sine egne?