Læsetid: 4 min.

Sommerstatus

Bogverdenen puls slår i en anden takt, når det bliver sommer. Så nu gør vi boet op og gør status over forårets bogsæson med tillægget Sommerbøger
8. juni 2018

Vi er kommet til det tidspunkt på året, hvor vi gør status. Ikke status på hele året, men status før den lange pause fra livet, som vi kalder sommeren.

Jeg ved godt, at verden ikke har tænkt sig at holde fri, bare fordi det bliver sommer, men i bogverdenen slår pulsen i en anden takt, og her indretter man sig trofast på sommerferie, så snart juni bliver juni. Der udgives næsten ingen titler i anden halvdel af måneden og slet ingen i juli. Derfor skal kufferten pakkes med det bedste fra det, der lige har været.

Så nu gør vi boet op og afgør, hvad der her i foråret blot havde affektionsværdi, og hvad der repræsenterer en reel værdi, afgør, hvilke værker der har tiden for sig, og hvilke der hurtigt løb tør for kredit.

Mest effektivt og hårdtslående gør Erik Skyum-Nielsen på de følgende sider status over forårets bogsæson. Det gør han ved at fremhæve en række værker, som ikke nødvendigvis er årets bedste, men som har udmærket sig ved på forhånd at have været så store begivenheder, at kritikken har afvæbnet sig selv og reduceret sin omtale til tandløse referater eller positiv benovelse.

Skyum-Nielsen bruger mest krudt på en af forårets mest omtalte og på forhånd hypede udgivelser, nemlig Theis Ørntofts første roman, Solar.

Værket var, kunne man konstatere bagefter, præget af stor forhåndsandægtighed hos de mandlige kritikere, mens den ene kvinde var lidt mere forbeholden. Det virkede lidt, som om de mandlige kritikere i deres anmeldelser skulle bekræfte sig selv i, at der selvfølgelig var store ting i vente fra digteren bag den hyldede samling Digte 2012.

En forhåndsforventning, som værket, når det kom til stykket, ikke kunne indfri.

Det er derfor befriende på lidt afstand at få en læsning fri af det a priori opstemte og al hypen omkring den konkrete udgivelse. Det er derfor, vi fra tid til anden gør status over en bogsæson – derfor vi hele tiden prøver at blive lidt klogere på bøgerne.

Det fører i Skyum-Nielsens tilfælde ikke bare til en hård dom over den konkrete roman og til interessante betragtninger over andre af sæsonens markante udgivelser af f.eks. Leonora Christina Skov og Helle Helle, men også til et kritisk eftersyn af egen praksis i forhold til eksempelvis anmeldelsen af Kim Leines seneste og højt priste roman Rød mand / sort mand.

Ikke fordi Leines roman i mellemtiden er gået hen og blevet dårlig, men fordi Skyum-Nielsens egen kritik aldrig for alvor formåede at komme ind på livet af værket og kvalificere sig som litterær kritik.

Og det fører til følgende opsang og fordring om, at »efterbearbejdelsen fremkalder andet og mere end referatet og den positive smagsdom og giver os lejlighed til at bruge vores litteraturkritiske faglighed til at give andet og mere end et ekko af, hvad forfatter og forlag og formidlere ved udgivelsen valgte at pakke værket ind i«.

Længere henne i dette tillæg gør Informations øvrige kritikere status over forårssæsonen ved at anbefale to aktuelle bøger og en klassiker. Interessant nok kan man her konstatere fraværet af særligt én bog, nemlig Solar.

Og der er meget mere status i dagens Sommerbøger.

Knud Romer gør status over sin skrivekrise med at skrive en opfølgning på sin bemærkelsesværdige debutroman fra 2006, Den som blinker er bange for døden, ved rent faktisk at få skrevet bogen om omsider at få skrevet den bog. Nanna Goul vurderer den tolv år lange indsats.

Indiske Arundhati Roy har overgået Knud Romer og ladet der gå hele tyve år, inden hun er blevet klar med sin anden roman efter den kolossale internationale succes De små tings Gud. Den nye roman anmelder Nanna Goul, mens Anna Sperling har mødt Arundhati Roy i København til en samtale om hendes nye bog og sin frygt for højpopulismens ægteskab med den nye teknologi.

Katrine Marie Guldager gør status over midtvejskrisen som noget, mandlige forfattere i lang tid har haft en slags monopol på, ved at skrive romanen Bjørnen med omvendt kønsfortegn. Hos Guldager er det altså for en gangs skyld kvinden, der er i krise og overgang. Thomas Thurah anmelder det nybrud.

Knud Sørensen gør med digtsamlingen Inden så længe status over et langt liv som digter, og Erik Skyum-Nielsen gør i sin anmeldelse tilsvarende status over sit mellemværende med forfatterens bøger.

Journalist Rasmus Tantholdt gør endnu en gang status over sit liv som rejsende reporter i verdens krigszoner. Den indsats vurderes af Lasse Jensen.

Debattør Tarek Ziad Hussein gør i en ny debatbog status over sit liv som dansk muslim, og den indsats vurderes af Khaterah Parwani.

Psykoterapeut Esther Perel gør ligeledes status over, hvad utroskaben kan lære os om kærligheden, og den tages under kyndig behandling af Søren Gosvig Olesen.

Den britiske filosof Simon Critchley gør status over sit liv som pessimist. Det er Anna Ravn, som  introducerer os til denne vigtige tænker for humaniora i dag.

Kritikeren Lilian Munk Rösing gør i en ny kunstbog status over sin livslange passion for maleren Anna Ancher og får hende placeret helt centralt i den tidlige danske modernisme. Den bog vurderes af Karen Syberg.

Og en række fodboldentusiaster gør her inden VM status og skriver om en bog om fodbold, som de synes andre skal læse.

Endelig gør jeg status over og analyserer de utroligt mange bøger, der efter Brexit, Trump og højrepopulismens sejr ved flere europæiske valg er udkommet om populismen og et demokrati i krise. Konklusionen er, at demokratiet ligger på dødslejet – men mest i bøgernes titler.

Et blik tilbage på tolv af årets bøger viser, at kritikerne for let lod sig afvæbne af hype og af den forhåndsforventning der kan være til bestemte bøger
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu