Læsetid: 3 min.

Stol ikke på nogen i aldersgruppen 35-65!

I maj 1968 fødtes ungdommen som politisk subjekt og de gamle røg på porten. 50 år senere dannes nye alliancer mellem generationer – mellem dem, der har set det hele før, og dem, der skal være på denne jord mange år endnu
15. juni 2018

Forfatteren Ebbe Kløvedal Reich beskrev det som en satellit, der stod og udsendte signalet »Make love, not war« – og som kloden drejede, ramte den hver dag et nyt land, hvor de unge samlede sig i synkrone protester med enslydende paroler. Det var i foråret 1968.

50 år senere har vi ikke behov for metaforer for at begribe de sociale bevægelser. Internettet forbinde de unge, der ønsker en anden verden end den, deres forældre er ved at overgive til dem. Parolerne er i dag memes og YouTube-videoer, og mens sagerne varierer, synes der at være et gennemgående træk i de unges protester: En oplevelse af, at løfterne om en bedre verden blev svigtet, og at det er andre, der alt for længe har defineret retningen. Som den 27-årige britiske teologistuderende James Schneider citeres for i dagens avis:

»Det her er min generation. Vi er de rasende tweeters. Vi er de autodidakte YouTube-marxister. Vi er de fallerede hipstere og de evige freelancere. (…) Vi er de tyve-til trediveognoget-årige, der har opbygget Storbritanniens venstrefløj. Problemet med min generation er, at vi ikke har nogen magt.«

Endnu, kunne man tilføje. For der er en af sejrene fra ’68, der ikke, kan rulles tilbage: I maj for 50 år siden blev de unge født som politiske subjekter, der til alles overraskelse – også dem selv – havde styrken til at nedbyde et system, der ellers syntes unedbrydeligt. Som Ejvind Larsen erindrer i dagens interview:

»Alt virkede så forstenet, at vi havde forberedt os på, at vi skulle ase og mase for at vælte en voldsom massiv port, og så røg vi sgu lige igennem, og før vi så os om, stod vi sgu selv der med ansvaret!«

Det fejrer vi i dette tillæg.

Du kan læse om, hvad der skete i 1968. Om drømmene dengang, og de spor de trak. Men vi skal også se på, hvor der i dag er bevægelser med de unge i front. I USA, hvor kampen mod den liberale våbenlovgiving nu har spredt sig langt ud over det liberale USA’s højborge. Derud i Midtvesten, hvor der faktisk er noget på spil, som man kan læse i dagens reportage.

Til Storbritannien, hvor James Schneider og hans jævnaldrende samles omkring Jeremy Corbyn i sådan en grad, at ordet ’youthquake’ sidste år blev kåret som årets ord af Oxford English Dictionary.

Og til gaderne i Paris, hvor de studerende igen samler sig. Denne gang for at protestere mod et nyt optagelsessystem, som de mener indfører en uretfærdig udvælgelsesproces baseret på sociale kriterier. 

Det er i de danske medier efterhånden blevet den gængse analyse af de nuværende studenterprotester i Paris, at de er konservative og derfor det modsatte af dem, der satte gaderne i brand for 50 år siden i maj 1968. Fordi de er systembevarende, ikke nedbrydende, mangler de legitimitet. Og det modsætter en af de unge studerende, som Information har talt med, sig da heller ikke. Men som han siger:

 »Vi kæmper for at bevare et system, som efter 50 år har formået at indføre bare en lille smule lighed«.

Et ungdomsoprør forudsætter jo ikke, at hele landsbyen brændes ned. Kritikken af, at de franske studerendes oprør er systembevarende, afpolitiserer de unges kamp. Som var unge til alle tider alene motiveret af driften mod et hormondrevet fadermord – og efterfesten bagefter.

Det er udtryk for en manglende anerkendelse af, at de unge tænker og handler politisk. At de f.eks. skal bo på denne her klode en hel del længere end os andre, så derfor må minde os om, at det, vi har foretaget os de seneste 50 år, er ubæredygtigt i enhver tænkelig forstand.  

Og det modbevises også i dag af nogle interessante alliancer. For ’68 var ikke bare et opgør med det gamle system. Det var et oprør mod de gamle mennesker – stol aldrig på nogen over 30, som parolen hed. I dag er der nye alliancer på tværs af generationer. Tidens politiske rockstjerner er ikke bare over 30. De er tre gange 30. Mindst.

Når de unge samler sig omkring Sanders eller Corbyn, er det, som om de rækker hen over deres forældres generation og tager fat i deres bedsteforældre. Hør, siger de, sagde I ikke, at under asfalten findes stranden? At vi skulle være realistiske og derfor forlange det umulige? Var det ikke jer, der pegede på, at samfundet skulle være federe, friere og mere lige?

Og hvem har egentlig lyst til at være ’det modsatte’ af det?

Serie

Opgøret med '68

I både USA og Europa er 1968 gået over i den kollektive erindring som et ungdomsoprør mod efterkrigstidens konservatisme, autoriteter og undertrykkende strukturer. Men de lokale årsager til oprørene var forskellige, ligesom de konsekvenser de fik for samfundene op til i dag.

I denne artikelserie fokuserer Information på et usædvanligt år i Tyskland, Frankrig, USA og Østblokken.

Seneste artikler

  • Hvis man skal sige noget kort om tiden dengang, så skal man nok citere Freewheelin’ Frank fra ’Flipkompagniet’

    1. juni 2018
    I anledningen af 50-året for 1968 husker en række kunstnere og kulturpersonligheder, som selv var der, tilbage på personer, kunstværker og begivenheder, som gjorde indtryk på dem dengang. Ifølge musiker Karsten Vogel, som spillede med Burnin Red Ivanhoe, er det tegneserien Flipkompagniet, som bedst sætter ord på tiden dengang
  • I USA var 1968 kulminationen på ti års frihedskamp. Herefter satte modreaktionen ind

    30. maj 2018
    Midt i de kaotiske begivenheder i USA i 1968 var det meget svært at gennemskue, hvordan det hele skulle ende. En af iagttagerne var Todd Gitlin, der havde været formand for Students for a Democratic Society i 1963-64 og var blevet dybt involveret i antikrigsarbejdet i San Francisco. »Det Nye Venstre overvurderede det revolutionære potentiale,« fortæller han i et interview
  • »Vi troede på fremskridtet, på det nye menneske«

    29. maj 2018
    Den 89-årige ungarske filosof Ágnes Heller var håbefuld aktivist og teoretiker i 1968. Foråret i Prag slukkede endegyldigt hendes tro på, at sovjetkommunismen kunne reformeres, men som del af det nye venstre holdt hun fast i drømmen om det retfærdige samfund
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til: "Du kan læse om, hvad der skete i 1968. Om drømmene dengang, og de spor de trak".

Indtil videre har Informations dækning være meget orienteret mod begivenheder og de særlige oplevelser, der er forbundet hermed. En dybere forståelse af de ret voldsomme ændringer, på en række områder, der skete på få år, omkring året 1968, er der gjort meget lidt ud af at formidle.

Dette ungdomsoprør var, historisk set, ret revolutionerende på områder som kunst og kultur samt mentalitet og bevidsthed, selvfølgelig muliggjort af en række samfundsmæssige ændringer, der bl.a. har med økonomi og teknologi at gøre.

Som Ejvind Larsen og David Rehling er inde på, var det en nødvendig og uundgåelig udvikling, men der mangler noget i deres forståelse, når de ikke ser det, der efterfølgende fulgte med, i form af den eskalerende politisering og marxismen, som noget nødvendigt og uundgåeligt.

Forhåbningerne hos mange unge studerende, der ikke kunne realiseres her og nu, og som førte til en radikalisering, fordi samfundets institutioners måde at fungere på ikke sådan lige er til at ændre. Til dels et udtryk for ungdommelig utålmodighed og naivitet.

Når de taler om en oplevelse af nærmest at slå en åben dør ind, er det udtryk for en kulturradikal holdning uden socialistiske tendenser. De oplevede ikke det, som andre gjorde, i form af "repressiv tolerance": en form for politisk undertrykkelse, hvor dem, der har magten, tillader eller opmuntrer til kritik af samfundssystemet, så længe kritikken ikke retter sig grundlæggende mod den måde, som samfundets institutioner fungerer på. Et begreb, der bl.a. er centralt i Herbert Marcuses tænkning.
https://www.information.dk/indland/2018/05/troede-kraefter-hamre-giganti...