Læsetid: 7 min.

Svenske medier har fundet et nyt offer i #MeToo-kampagnen – denne gang er det en mand

En af de mest omtalte #MeToo-sager i Sverige førte til, at en journalist på Aftonbladet måtte forlade sit job. Ny dokumentar finder en lang række svagheder i mediedækningen af hans påståede overgreb, og debatten raser nu om, hvorvidt svenske medier opgav presseetikken for at være med på #MeToo-bølgen
En af de mest omtalte #MeToo-sager i Sverige førte til, at en journalist på Aftonbladet måtte forlade sit job. Ny dokumentar finder en lang række svagheder i mediedækningen af hans påståede overgreb, og debatten raser nu om, hvorvidt svenske medier opgav presseetikken for at være med på #MeToo-bølgen

SVT

6. juni 2018

»Metoo er en bevægelse med stor kraft og et vigtigt budskab, som sikkert kommer til at påvirke samfundet i lang tid fremover. Men at undersøge, hvad medierne har gjort i bevægelsens navn, viste sig at være betydeligt sværere, end vi kunne forestille os,« lyder det fra den journalistiske reporter i det undersøgende tv-program Uppdrag granskning i en ny og stærkt omdiskuteret dokumentar om #MeToo og en af Aftonbladets prominente journalister, Fredrik Virtanen, der måtte forlade sit job efter at førende svenske medier havde bragt en lang række anklager mod ham for overgreb og seksuelle krænkelser.

»Og mange synes, at det her program aldrig skulle være lavet,« fortsætter Uppdrags gransknings reporter.

På anklagebænken sidder ikke længere de kendte svenske mænd, som i kølvandet på den globale #MeToo-bevægelse blev forbundet med overgreb mod kvinder.

I stedet er det nu medierne selv, der er under anklage – dem, der viderebragte kvinders anklager og vidneudsagn fra de sociale medier uden at efterprøve dem tilstrækkeligt, før de publicerede navn og billede – blandt andet af Fredrik Virtanen.

Var medierne i virkeligheden bange for at havne på den forkerte side af historien, og satte de derfor presseetiske regler ud af spil for at være med på den samfundsomstyrtende bølge, spørger Upprag granskning, der er Sverige TV’s (SVT) prisbelønnede dokumentarprogram for reportage og undersøgende journalistik.

Det er en bølge, der slog magtfulde mænd omkuld og er blevet beskrevet som anledningen til det afgørende øjeblik i historien, hvor offentligheden pludselig begyndte at tro på kvinders vidneudsagn om, hvad mænd uden konsekvenser havde udsat dem for.

De, som synes, at dokumentaren ikke skulle være lavet, har efterfølgende skabt røre på de sociale medier og kritiseret udsendelsen for blandt andet at miskreditere voldtægtsofre.

Andre har – her drejer det sig om journalister og ansvarlige mediechefer – nægtet at stille op til kritisk interview med Uppdrag granskning (UG), mens en journalist fra et kvindeligt medie- og #MeToo-netværk har frarådet andre at tale med UG’s journalister.

Han hedder!

Historien om, hvordan Fredrik Virtanen pludselig havnede på førende svenske medier løbesedler som overgrebsmand, starter sådan her:

I 2006 traf Fredrik Virtanen – der ifølge eget udsagn levede et rockstjerneliv, før han stiftede familie, med masser af sprut og natklubbesøg – den kendte »mediepersonlighed« Cissi Wallin på en bar i Stockholms centrum. De to deler en taxa hjem til hans lejlighed, og derefter begynder deres oplevelser af situationen at variere kraftigt.

Det kommer frem fem år senere, hvor Wallin anmelder Virtanen til politiet. Virtanen benægter anklager om, at han blandt andet skulle have forsøgt at presse sin penis ind i Wallins mund, da de vågner op i samme seng morgenen efter deres barbesøg. Politiet efterforsker sagen, men ender med at lægge den ned, da der ikke kan findes nok beviser for overgrebet.

Men så starter #MeToo-kampagnen på den anden side af Atlanten, og i oktober 2017 skriver Cissi Wallin, der ifølge svenske medier bliver en af frontfigurerne i den svenske #MeToo-bevægelse, om hændelsen på Instagram:

»Den mægtige mediemand, som gav mig stoffer og voldtog mig i 2006, hedder Fredrik Virtanen.« Beskeden spredes hurtigt via andre kvindelige mediepersonligheder til en halv million følgere.

Og Wallins historie følges op af andre kvinders. Herefter ruller sagen mod Virtanen. Svenska Dagbladet bringer en stort opsat artikel, hvor 12 anonyme kvinder beskylder ham for »systematiske overgreb«. Kun fem kvinders anonyme beretninger er gengivet, den sjette er Wallins.

Virtanen afviser anklagerne i UG’s program. Men selv om Virtanen ikke er dømt for noget, og det er ord mod ord, vælger avisen at bringe hans navn.

»Han er en offentlig person, som giver udtryk for sine meninger, også om hvordan mennesker skal leve. Jeg mener, at der er stor almen interesse i at skrive om det,« siger Svenska Dagbladets chefredaktør i programmet, hvor det også kommer frem, at han ikke har læst »forundersøgelsen«, som fører til, at politiet ikke rejser sag.

Der stilles også spørgsmålstegn ved, om avisens journalister har læst forundersøgelsen, for der henvises ikke til Virtanens svar på politiets spørgsmål eller vidneudsagnene fra undersøgelsen i artiklen.

Her fremgår ellers f.eks., at ingen af sagens vidner kan få Wallins anklager til at stemme med det, de hørte hende fortælle i 2007 om natten med Virtanen. En veninde havde bl.a. i sit vidneudsagn fortalt, at Wallin fnisende fortalte hende om episoden, kort efter at den var sket.

Uppdrag granskning påpeger også flere fejl i dækningen. Blandt andet at en samtaleterapeut, som afhøres af politiet, bliver gjort til psykolog og ekspert i sin bedømmelse af Wallins tilstand fem år efter det påståede overgreb.

Efter at programmet er blevet vist, har Svenska Dagbladets chefredaktør, Fredric Karén udtalt til Aftonbladet:

»De (UG, red.) forsøger at drive en tese helt i mål, når man især tager det frem, som jeg ikke synes holder. Jeg synes stadig, at vores arbejde er solidt. Så kan man have forskellige holdninger til, om det var rigtigt at offentliggøre hans navn. Det er en af de sværeste beslutninger, jeg har truffet i mit liv som udgiver.«

Expressens kulturredaktør, som i en lang række tilfælde har optrådt i medierne på baggrund af avisens dækning af Virtanen, vil ikke stille op til interview. Det vil avisens chefredaktør heller ikke med henvisning til, at sagen har fået et juridisk og presseetisk efterspil.

Fredrik Virtanen har efterfølgende meldt Cissi Wallin og en række medier til den svenske presseombudsmand. Det har 25 andre ifølge Aftonbladet også gjort i forbindelse med #MeToo-sager.

14-årig fan

Dagen efter Cissi Wallins Instagram-opslag offentliggøres endnu en anklage mod Virtanen på de sociale medier, der senere bliver stærkt omtalt. En svensk debattør fortæller i et opslag, at hun i 2007 kontaktede Virtanen på Facebook i en alder af 14 år og skrev, at hun var stor fan og ville i erhvervspraktik hos ham. Virtanen svarede:

»Så meget at du vil gå i seng med mig?«

Flere medier viderebringer historien som et eksempel på, at Fredrik Virtanen misbruger sin stilling, men de har ikke anden dokumentation end den kvindelige debattørs udsagn. Hun har ikke længere sine opslag på Virtanens ’væg’. UG beder til gengæld Virtanen om at downloade sin Facebook-historik. Og det viser sig, at den første meddelelse fra den unge pige er:

»Fredrik, jeg forguder dig.« Virtanen har altså ikke vidst noget om, at hun var 14 år, og der står heller ikke noget om erhvervspraktikplads. Alligevel har medier som public servicestationen SVT viderebragt historien som et eksempel på Virtanens overgreb alene baseret på det, en SVT-chef i udsendelsen beskriver som én, der virkede som en »troværdig« person.

Debattøren har efterfølgende oplyst, at hun nævner erhvervspraktikpladsen efter Virtanens første svar. Og skriver desuden på sin blog, at han derfor skulle have sagt undskyld for sin opfordring til sex, da han burde have gennemskuet, at det kom fra en under 18, da unge ofte bruger ordet »prao« (erhvervspraktik, red.).

Klager over UG

Der er ingen tvivl om, hvem der er offeret i Uppdrag gransknings dokumentar. Virtanen, der i dag er arbejdsløs, fortæller om at få sit liv ødelagt.

Og om hvordan det har været pludselig at skulle håndtere alle de forskellige anklager på de sociale medier, som bliver liket og delt af journalister og tv-værter, der f.eks. i ét tilfælde er venner med Wallin og dækker historien intenst – og som handler om noget, der er foregået for 10-15 år siden.

Selvom han har udtalt, at UG har »reddet hans liv med god journalistik om dårlig journalistik«, bliver der også i programmet fokuseret på, hvor ubehageligt det er for ham at skulle svare på alle anklagerne én efter én på tv.

Aftonbladets tillidsmand siger i udsendelsen, at hun mener, at den gensidige overenskomst om, at Virtanen skulle forlade avisen, ikke hviler på nogen gyldig grund.

Det siger hun på baggrund af, at hun har deltaget i avisens egne interne undersøgelse, hvor man heller ikke har kunnet finde nye ofre. Kun sager, der skulle være foregået for 10-15 år siden.

Det er til gengæld faldet mange svenske seere for brystet, at det er en påstået overgrebsmand, der nu bliver gjort til offer. Den såkaldte Granskningsmannen for radio og tv-indslag har modtaget et rekordstort antal klager over UG’s program. Mange ifølge den svenske myndighed, fordi klagerne mener, at UG holder hånden over Fredrik Virtanen.

Desuden er der kritik af, at programmet i stedet for udelukkende at fokusere på mediernes #MeToo-håndtering også miskrediterer de personer, der vidnede mod overgrebene.

For hvad skulle deres interesse være i at berette, hvis der ikke var noget om det? Og der henvises til, at forskningen for længst har gjort op med den stereotype forestilling om voldtægtsofferet, der kan reagere både ved at gemme traumatiserende hændelser bort eller berette om det lige umiddelbart efter.

Aftonbladets kulturredaktør, Åsa Linderborg, har tidligere advaret mod etablerede mediers kritikløse gengivelse af de sociale mediers folkedomstol, som hun mener har sat retssikkerheden og presseetikken i Sverige under pres. Men hun har også selv været udsat for kritik, efter at en kendt teaterchef begik selvmord i kølvandet på Aftonbladets #MeToo-kampagne mod ham.

Ifølge Linderborg er Uppdrag granskning også i gang med at afdække den sag, hvilket hun hilser velkomment og henviser til, at hun både har forsvaret dækningen og selv påpeget fejlvurderinger.

Til Aftonbladet har Åsa Linderborg udtalt, at sagen om Fredrik Virtanen er det største overgreb i svensk pressehistorie:

»I den gode sags tjeneste har journalister ageret aktivister. Hallelujakor og gabestok har erstattet problematisering og kildekritik,« siger hun til avisen.

Se programmet på Upddrag gransknings hjemmeside www.svtplay.se/uppdrag-granskning.

Harvey Weinstein har i løbet af de seneste måneder kunnet se fundamentet under sig smuldre – og fredag i sidste uge ramte han et lavpunkt, da han blev præsenteret for de formelle anklager mod sig.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Egill Masson
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Egill Masson, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Bjerrehuus

#MeToo kampagnen er blot en fortsættelse af tidligere tiders manipulationer i de små landsby samfund. Alliancer er i århundreder blevet befæstet ved hjælp af sladder og bagtalelse omkring kæret. Sladderen har til alle tider været et effektivt våben i den sociale kontrol. “Løse” kvinder blev sendt til Sprogø med henblik på genopdragelse, og regelmæssig kirkegang var en forudsætning for accept af det bedre borgerskab.
Med de sociale medier har småborgeren fået et sprog, der tidligere forblev indenfor sognets grænse. Kombinationen af ryggesløse journalister der skriver og politikere der taler for egen vindings skyld, er en ildelugtende cocktail.
Journalistikken er blevet en del af magten, de færreste journalister beskæftiger sig med afdækning af sandheden, de fleste tjener magten ved at fordreje den. (Disse journalister kaldes spindoktorer, informationsmedarbejder og lign.) Dertil kommer at avisernes indtjening på nettet afhænger af klik på den enkelte historie, hvilket får journalisten til “at vinkle sin historie”.
Domstolene står (endnu?) fast på retssamfundet.
Det er vigtigt at holde fast i at den anklagede er uskyldig, indtil han/hun er dømt. Anonyme udsagn kan kun bruges som sladder.
Lad domstolene dømme de skyldige, lad journalister bringe væsentlige problemstillinger frem, lad politikere lodde folkedybet, og folkedomstolen (sociale medier) rode rundt i sølet.

Niels Jakobs, Egill Masson, Flemming Berger, Ole Frank, Jørn Andersen, Mogens Holme, Hans Aagaard, P.G. Olsen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Ingen skal være i tvivl om min afstandstagen fra de afskyelige overgreb kvinder og mænd har været udsat for. Overgrebene udstiller normløse mænd og kvinder, som i deres magtfuldkommenhed i flere århundreder/årtusinder har kunne udleve deres laster, beskyttet af lakajer uden moral.

Når det er sagt, så oplever jeg også at især kvinder bærer og kolporterer et grænseløst had til mænd, og det hvadenten de selv er ofre, eller bare vil ride med på "MeToo" kampagnen.

Niels Jakobs

"Debattøren"brugte et fransk undergreb da hun indleder kontakten med F.V. med et "Jeg forguder dig" ! CW fortæller fnisende om det hun senere " fortryder " i den grad , at hun sværter F.V. til mange år senere..Der er åbenbart fedt at blive et kendt offer, især begge dele samtidig.
Morale: Manden må ikke give efter overfor forførende kvinder! ? Hvis han har magt og status risikerer han offentlig gabestok/ afpresning også i al eftertid!
Kvinder skal du så betragte med mistillid og frygt . Er #metoo ikke en vidunderlig ting ?

David Joelsen

Seksuelle overgreb sker som regel ud fra et magtmisbrug. Der er sjældent den underkuede som forgriber sig på sin herre. I så fald straffes vedkommende prompte og hårdt.

Kvinder er i den grad underrepresenteret magtmæssigt i hele verden, derfor er de også dem det næsten altid går ud over. Så selv om #MeToo i enkelte tilfælde misbruges eller misforstås, så sidder vi mænd stadigt på magten og teer os som vi har lyst.

Det kunne være interessant, hvis Information dukkede ned i Juno Diaz-sagen. Den berømte forfatter er anklaget for at have prøvet at kysse en dame på 26 år, og generelt opført sig dårligt, men der ikke tale om overgreb eller voldtægt. Alligevel svines han til. Måske berettiget, men det virker som at sagen mangler proportioner. Nu har Boston Revir besluttet at han kan beholde sit job som redaktør, med det resultat at mange sviner bladet til.
Selvom #MeToo er vigtigt, så virker det som om at det også er blevet en platform, hvor kvinder kan give los på deres had og frustrationer overfor mænd.