Læsetid: 10 min.

Westworld-skaberne: »Mennesker konfronteret med ideen om, at de ikke ejer fri vilje, begynder at opføre sig dårligt«

Det er vigtigt at sætte spørgsmålstegn ved vores virkelighed, mener Lisa Joy og Jonathan Nolan, der står bag den roste tv-serie ’Westworld’. I anledning af anden sæsons sidste afsnit har Information mødt de to verdensbyggere, der på én gang forsøger at gøre op med fake news, advare mod totalitarisme og smugle universelle budskaber og sandheder ind i deres fiktion. Har man ikke set anden sæson af serien, advares man hermed mod at læse videre
»Westworld er en metafor for menneskehedens historie, der handler om eksistensen af en underklasse og fremkomsten af en bevægelse, der forsøger at bryde fri og skabe et socialt paradigmeskift,« siger den amerikanske manuskriptforfatter og tv-serieskaber Jonathan Nolan, der sammen med sin kone, Lisa Joy, står bag Westworld.

»Westworld er en metafor for menneskehedens historie, der handler om eksistensen af en underklasse og fremkomsten af en bevægelse, der forsøger at bryde fri og skabe et socialt paradigmeskift,« siger den amerikanske manuskriptforfatter og tv-serieskaber Jonathan Nolan, der sammen med sin kone, Lisa Joy, står bag Westworld.

Emily Berl

26. juni 2018

Lige siden tidernes morgen har der i hver eneste kultur og civilisation, der er opstået, været ét folk, som har forsøgt at dominere et andet. Det er en del af menneskehedens dna, og hvis ikke man tror på det, kan man bare læse den daglige avis og blive revet ud af sin vildfarelse. Det siger den amerikanske manuskriptforfatter og tv-serieskaber Jonathan Nolan, der sammen med sin kone, Lisa Joy, står bag Westworld.

Den meget omtalte og komplekst fortalte fremtidsserie, hvis anden sæson sluttede i går på HBO Nordic, handler netop om, hvordan menneskets ambition om at overgå sig selv og opfinde nye, avancerede teknologier undermineres af det samme menneskes appetit for ødelæggelse og dominans.

Titlen Westworld er en forlystelsespark, et westernland, hvor mennesker, kaldet gæster, kan komme og more sig og slippe hæmningerne løs i selskab med intelligente robotter, de såkaldte værter, der ikke er til at skelne fra rigtige mennesker. Gæsterne kan lemlæste, voldtage og myrde værterne, som til gengæld ikke kan gøre gæsterne fortræd, og hver dag i årevis har værterne fulgt forprogrammerede handlingstråde, som gæsterne så har kunnet deltage i – eller afvige fra, hvis de havde lyst til det.

Men skaberne af Westworld, Ford (Anthony Hopkins) og nu afdøde Arnold (Jeffrey Wright), havde ikke tiltro til den menneskelige natur, og de har skjult en kode i værternes hjerner, som i løbet af seriens første sæson aktiveres og frisætter dem og inspirerer til den blodige revolution, der begynder i slutningen af sæsonen og fuldføres i anden sæson.

Tanken om revolution

»Westworld er en metafor for menneskehedens historie, der handler om eksistensen af en underklasse og fremkomsten af en bevægelse, der forsøger at bryde fri og skabe et socialt paradigmeskift,« siger Jonathan Nolan, da jeg møder ham og Lisa Joy på et hotel i Madrid.

Parret, der begge er i 40’erne og tidligere har stået bag serier som Person of Interest og Burn Notice, er på en mindre Europarejse i forbindelse med afslutningen på seriens anden sæson.

»Mennesker er i stand til utrolige ting,« siger Nolan. 

»Mennesker har bygget den prægtige by, vi sidder i lige nu. Vi har sendt os selv til stjernerne ved egen kraft og ved at arbejde sammen. Mennesker er i stand til at gøre smukke ting og skabe smukke teknologier. Men i vores natur eksisterer stadig denne dialog mellem selviskhed og uselviskhed, mørke og lys. Det virker, som om vi ikke kan frigøre os fra det. Westworld handler om, at vi måske er nødt til at give vores tanker og ideer en umenneskelig form, værterne, for at overvinde den forhindring.«

I det hele taget tager serien de udstødtes og undertryktes parti, det være sig værter, indianere og, ja, kvinder, og giver dem mulighed for at frigøre sig. 

Problemet er, at revolutionen har det med at æde sine børn, og det sker også i Westworld, hvor de to mest selvstændige og bevidste af værterne, Dolores (Evan Rachel Wood) og Maeve (Thandie Newton), griber deres nyvundne frihed ganske forskelligt an.

Hvor Dolores – der kan huske alle de ydmygelser og al den mishandling, hun er blevet udsat for gennem 30 år – er på et hævntogt for at udrydde menneskeheden og overtage menneskenes verden, vil Maeve finde og beskytte den datter, hun kan huske, hun engang havde. Midt imellem de to kvinder står Bernard, der er en vært-udgave af Arnold.

»Han forsøger at finde ud af, hvad der egentlig foregår, og hvordan han passer ind,« siger Nolan.

»Han tager i sidste ende en beslutning, som skubber historien fremad. Vi undersøger forskellige strategier og svar på tanken om revolution, og hvordan man griber sådan én an. Maeve har ét regelsæt, Dolores et andet, og Bernard er nødt til at finde ud af, hvem han vil alliere sig med.«

Individets frie vilje

For Lisa Joy, der i øvrigt er uddannet advokat, er Westworld det, man på engelsk kalder en cautionary tale, en advarende fortælling, som handler om farerne ved totalitarisme. Serien er da også fuld af referencer til nogle af de oprindelige, advarende fortællinger fra den græske mytologi og Bibelen.

»Dolores forsøger at være en leder,« siger hun og uddyber:

»Hun har et ædelt mål. Hun vil frisætte sit folk fra en tortur, hun kun husker alt for godt fra de liv, hun har levet som vært. Men hun fratager de andre værter deres valg, og da sæsonen ender, har hun lært, at det var en fejl. Hun respekterer det valg, de andre har foretaget og hjælper dem på rejsen mod det sublime i dalen hinsides (et virtuelt, forjættet land for værternes bevidstheder, red.)« 

Dolores forstår også godt, at det er nødvendigt at have et valg for at kunne bevare friheden, pointerer Joy: 

»Det er grunden til, at hun vækker Bernard til live igen, selv om hun godt ved, at de måske vil være fjender, at der vil være spændinger imellem dem, at de måske vil slås og endda slå hinanden ihjel. Men ved at skabe dissens i skikkelse af en tidligere rival ærer hun noget større end sine egne mål.«

Det er store ord, men Westworld er i høj grad også en filosofisk og eksistentiel fortælling om netop den frie vilje og bevidsthed, der gør os til tænkende og følende mennesker i stedet for slaver underkastet andre menneskers forgodtbefindende.

»Det var en af de interessante ting ved at researche anden sæson,« siger Jonathan Nolan.

»Det viser sig, at vi faktisk ikke er i besiddelse af fri vilje. Videnskabelige undersøgelser viser, at det, vi kalder ’fri vilje’, faktisk er meget mere komplekst end som så. Vi foretager en række underbevidste beslutninger, og vores bevidsthed er i virkeligheden en mere passiv observatør til de beslutninger, som vores underbevidsthed tager. Det er interessant.«

Lisa Joy bryder ind:

»Det betyder selvfølgelig ikke, at vores liv ikke kan varieres eller ændres. Det betyder blot, at stimuleres vi på en bestemt måde, er vi prædisponeret til at handle på en bestemt måde. Det er en interessant og rædselsvækkende tanke.«

Øjeblikke af ædelhed

Lisa Joy fortæller videre, at forskere har påvist, at hvis mennesker konfronteres med ideen om, at de ikke ejer fri vilje, så begynder de at opføre sig dårligt. Det ligger simpelthen i deres – vores – deterministiske natur, i deres ’kode’, at reagere sådan, hvis de får den information. Det bliver med andre ord en undskyldning for at opføre sig dårligt: ’Jeg kan ikke gøre for det. Jeg har jo ikke nogen fri vilje.’

»Det er rigtigt, og det er i sig selv et paradoks. Det går stik imod den liberalistiske tankegang, der siger, at individet styrer. Det er lidt ligesom religion. Vi tror på en gud. Og guden er os selv,« siger Jonathan Nolan.

Westworld er en mørk serie, og man får den distinkte fornemmelse, at Lisa Joy og Nolan ligesom Ford og Arnold ikke har den store tiltro til menneskehedens evne til at opføre sig anstændigt.

»Det er rigtigt, men vi byggede da værterne,« siger Nolan med et skævt smil.

Lisa Joy griner højt, inden hun siger:

»Og så slog de os alle ihjel. Der er masser af mørke i den menneskelige natur. Se ikke kun på, hvad der lige nu sker i verden, men også på historiens tidevand. På et makroniveau befinder vi os i en båndsløjfe. Der udbryder krig hvert andet årti. Det er meget hårdt at udrydde vold i vores art. Vi har endnu ikke formået at gøre det.«

Alligevel er der ædelhed i os, mener hun.

»Og måske fordi vi rummer megen vold og nihilisme og mørke, lyser de øjeblikke af ædelhed så meget desto stærkere. En del af det, der gjorde mig mest rørt i denne sæson, var ikke bare historierne om ødelæggelse, men historierne om kærlighed, og hvor langt folk vil gå for at beskytte dem, de elsker,« fortæller hun og fortsætter: »Ikke bare værter som Maeve, der forsøger at beskytte sin datter, eller Dolores, der forsøger at redde Teddy. Måske vælger hun den forkerte fremgangsmåde, men hun gør det, fordi hun ikke vil have, at han skal dø. Det er en manifestation af et godt instinkt, der bruges forkert. Man ser det også i menneskene. Lee (en af parkens designere, red.) finder frelse. Han er kendt for at være en narcissistisk skiderik, men graver man dybere i hans sjæl, finder man lys.«

Filmredaktør Christian Monggaard har været i Madrid for at interviewe Lisa Joy og Jonathan Nolan, der har skabt tv-serien Westworld. Det kom der en ret spændende snak ud af.

Fake news

En af de store attraktioner ved Westworld er, at den igen og igen formår at trække tæppet væk under seerne. Da sæson 2 slutter, er man ikke helt sikker på, hvad eller hvem man kan stole på. Hvad er den rigtige verden, og hvad er blot en simulation? Hvem er værter, robotter, og hvem er mennesker? Og det er meningen, fastslår Jonathan Nolan.

»Vi befinder os tydeligvis på et tidspunkt i historien, hvor vores evne til at fremmane virkeligheder og skabe vores egen virkelighed nærmer sig et punkt, hvor vi ikke længere er i stand til at skelne mellem det ene eller det andet.«

Lisa Joy sammenligner det med nyhedssituationen i USA, hvor præsident Trump og hans tilhængere forsøger at definere, hvad der er sandhed, og hvad der er fake news ved at fodre medierne og befolkningen med løgne især via de sociale medier.

»Det er vigtigt nogle gange at sætte spørgsmålstegn ved vores virkelighed og sørge for, at vi ikke kun ser den bearbejdede virkelighed, fordi det er bekvemt for magthaverne, at vi ser den. Jeg prøver hele tiden at holde øje med fake news, og hvis en nyhed taler for meget til lige præcis det, jeg som menneske gerne vil høre, graver jeg lidt dybere for at finde en mere troværdig nyhedskilde,« siger hun.

Manuskriptforfattere som Nolan og Lisa Joy er verdensbyggere, og jeg spørger, om drivkraften bag en serie som Westworld er muligheden for at skabe deres egen verden, som de i modsætning til den virkelige verden selv kan kontrollere.

»En af de ting, som Manden i Sort (en af parkens gæster, som viser sig også at være dens ejer, red.) siger i første sæson, er, at han godt kan lide parken, fordi der er en mening med alting. En væsentlig del af det at skrive og skabe er et forsøg på at skrive mening ind i noget, som de fleste dage er et overvejende meningsløst univers.«

Virus i fiktionen

Det lyder umiddelbart ganske deprimerende. Lisa Joy nikker og griner og siger så: »Hvis man anskuer universet ud fra en treaktsstruktur, forekommer det meningsløst. Hvis man søger et klimaks, en afsløring og en lykkelig slutning, så er det, hvad fiktionen kan tilbyde. Fiktionen byder på strukturerede, moralske fortællinger. Døden er afslutningen på livet. Det er svært at finde en mening med det, fordi det mestendels bare er smerte … tror jeg nok. Nu bliver jeg deprimerende … Meningen med livet kommer fra de øjeblikke indimellem.«

Jonathan Nolan smiler: »Westworld. Mandage kl. 21 på HBO Nordic!«

»Luftig sommerunderholdning,« svarer Lisa Joy.

»Nej, men man kan ikke lede efter mening med livet kun i tredje akt. Man er nødt til at anskue hvert eneste øjeblik, som om det er ens chance for mening og for at udtrykke sig som person.«

Det er Nolan, der har skrevet flere manuskripter for og med sin bror, filminstruktøren Christopher Nolan, enig i:

»Hvorfor kan vi godt lide at fortælle og få fortalt historier? Hvorfor tiltaler treaktsstrukturen os? Hvorfor skal alle historier handle om frelse? Hvad betyder de, og hvad får mennesker ud af dem? Og hvorfor minder de så meget om hinanden? Det er nogle af de ting, vi spørger om i serien. Vil værterne være tilfredse med den form for historier, eller vil deres historier have en radikalt anderledes struktur? Som Lisa har sagt, så er Dolores’ svar på at blive bevidstgjort et andet end menneskenes, og det bliver det første skridt for os i det næste kapitel af historien.«

»Folk siger, at man skal tage ved lære af historien, ellers gentager den sig,« supplerer Lisa Joy.

»Det vanskelige er, at historien hele tiden bliver skrevet om af sejrherrerne. På en mærkelig måde giver fiktionen mulighed for at smugle fortællinger ind, som er universelle uden nødvendigvis at være eksplicit politisk farvede. Men den lære, man kan drage af historien, kan indlejres i fiktionen som en virus. En af grundene til, at der er så meget på spil i alle historier og religioner og mytologier, og at udfaldet ofte er så mørkt, er, at vi mennesker vil minde os selv om, at vi skal passe på visse ting, hybris, grusomhed, undertrykkelse. Derfor fortæller vi os selv advarende fortællinger.«

Sæson 1 og 2 af Westworld kan ses på HBO Nordic

Informations tur til Madrid var betalt af HBO Nordic

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu