De findes stort set ikke længere.
Men fra 1920 og indtil anden halvdel af århundredet havde enhver provinsby af en vis størrelse en danserestaurant. Den var for romantikken dengang, hvad forsamlingshuset var for demokratiet i 1880’erne: det vigtigste mødested. Gennem årtier har danserestauranter lagt dansegulv til mødet mellem unge kvinder og mænd.
Som nu Sommerlyst på Ærø.
»Dengang var der mange danserestauranter. De lå ofte lidt uden for byerne og blev brugt til eftermiddagsarrangementer om søndagen og til bal om lørdagen. Men de fleste er lukket ned nu,« siger Erik Kromann.
Han er 71 år og bor i Marstal. Som ung i 1960’erne og 1970’erne tog han til bal på Sommerlyst, stævnede ud sammen med sine kammerater fra havnen i Marstal og sejlede langs kysten til Sommerlyst, hvor de lagde til ved badebroen.
»Man kunne sådan set lige så godt spadsere,« siger han.
»Men der var noget ekstra ved at sejle hjem sådan en sommermorgen, når solen stod op. Og hvis man var heldig, havde man en dejlig pige med hjem i båden.«
Fra badebroen gik de op til Sommerlyst og ind i balsalen for at drikke den bittersøde likør Riga Balsam og danse. Selskabelig Forening i Marstal havde siden starten af 1900-tallet arrangeret dans på Sommerlyst, hvor dannebrog blev hejst i de små flagstænger over gavlen ud mod vandet, og hvor herrer i blankpudsede sko og damer med svæv i skørterne havde trådt dansen i den store sal.
I dag er det mere opdelt: Enten tager man ud for at spise eller for at danse. Dengang var maden og dansen en del af det samme sociale arrangement.
Som andre steder i Danmark blev der i de første årtier på Sommerlyst danset klassiske standarddanse som engelsk vals og wienervals, men efter en afstemning i Selskabelig Forening i 1926 blev tango og andre ’vrikkedanse’ tilladt.
Erik Kromann dansede i 1960’erne og 1970’erne. Nogle gange var det Papa Bue eller andre musikere udefra, men ofte var det de lokale Andy and Sure Brothers. På et billede fra en af koncerterne kan man se Andy og hans band på den halvrunde scene for enden af salen, i hvid skjorte og slips og med guitaren spændt op midt på brystet.
»Der var altid levende musik,« siger Erik Kromann.
»Det var før den døde musik var opfundet.«
Om natten eller om morgenen hentede Erik Kromann sin jakke og købte en portion hønsekødssuppe i garderoben, inden han sejlede hjem til Marstal i sin jolle.
I dag er Sommerlyst lukket. Der er stadig Skipperkroen og Toldboden inde i Marstal, hvor Erik Kromann af og til kommer.
»Der er stadig orkester. Men man kan ikke være mere end ti par på dansegulvet,« siger han.
Sommerlyst er overtaget af en ny ejer. Planen er at restaurere og genåbne stedet.
Forladte steder
Den danske sommerferie er en historie for sig selv. Fra overklassens badehoteller i 1920’erne til arbejderklassens feriekolonier i 1950’erne. Fra trampoliner og medbragte madpakker i 1980’ernes sommerland til indendørs vandrutsjebane og kunstige bølger i 1990’ernes feriecentre. Historien om vores sommerferie afspejler tiden, men tiderne skifter, og nogle steder forsvinder. Information har besøgt nogle af dem
Seneste artikler
Et lille stykke Albertslund i første klitrække
24. juli 2018Den danske sommerferie er en historie for sig selv. Fra overklassens badehoteller i 1920’erne til arbejderklassens feriekolonier i 1950’erne. Fra trampoliner og medbragte madpakker i 1980’ernes sommerland til vandrutsjebane og kunstige bølger i 1990’ernes feriecentre. Historien om vores sommerferie afspejler tiden, men tiderne skifter, og nogle steder forsvinder. Information har besøgt tre af demEn tur gennem det nedlagte Fyns Sommerland minder en om en svunden tid med medbragte medpakker
13. juli 2018I 1980’erne var der små sommerlande over hele Danmark. Med trampoliner, cykelbaner, ponyridning og borde, hvor man kunne spise sin medbragte madpakke. »Dengang var det en værdi i sig selv at komme på tur,« siger lektor i kultur- og fritidshistorie
