Læsetid: 5 min.

Coutinho er Brasiliens sjæl. Han tillader legen og beundrer sin kammerat Neymar, mens han tavst orkestrerer spillet omme bagved

Neymar og Phillipe Coutinho er myten om Brasilien, som resten af verden har købt med kyshånd: Dén om maestroen og hans tro væbner. Neymar er avantgarden, og Coutinho følger trop. Samtidig med at de er bedste venner, er de også hinandens modsætninger
Hårpragten på de to ungdomsvenner Neymar og Coutinho fortæller historier: Dén om Neymars uforudsigelighed, den brasilianske leg med bolden, som for længst er vandret ind i fodboldens globale katalog af klicheer. Og dén om Coutinhos kliniske akkuratesse.

Hårpragten på de to ungdomsvenner Neymar og Coutinho fortæller historier: Dén om Neymars uforudsigelighed, den brasilianske leg med bolden, som for længst er vandret ind i fodboldens globale katalog af klicheer. Og dén om Coutinhos kliniske akkuratesse.

Christophe Simon

2. juli 2018

Man kan se det allerede på håret.

Neymar, den altoverskyggende stjerne på det brasilianske fodboldlandshold, fremviser ny frisure i nærmest alle kampe. I åbningskampen mod Schweiz var modeverdenen i chok over den 26-årige Paris Saint-Germain-forwards frække 80’er-update – gul minivac på mørk bund. Mod Serbien bølgede – nærmest balancerede – de afblegede lokker som fine krusninger oven på issen, mens den skarpt optrukne kant i nakken mest lignede rammen om et kunstværk eller et metroseksuelt bandetegn.

Phillipe Coutinho har bare det hår, han nu engang har.

Bevares, sideskilningen er trukket med geometrisk præcision, og helhedsindtrykket er let pomadiseret. Man skal passe gevaldigt på med ikke at læse for meget kultur ind i sport – bolden skal jo bare i kassen – men hårpragten på de to ungdomsvenner fortæller historier: Dén om Neymars uforudsigelighed, den brasilianske leg med bolden, som for længst er vandret ind i fodboldens globale katalog af klicheer. Og dén om Coutinhos kliniske akkuratesse.

Som Rory Smith skrev i New York Times oven på Brasiliens 2-0-sejr over Serbien, så er de to et kuriøst match.

Hjemme i Brasilien spillede Coutinho for Vasco da Gama, Neymar for Santos. De var begge med på Brasiliens U16-hold og blev bedste venner under en turnering i Spanien. Coutinho blev solgt til Inter i 2010, videre til Liverpool i 2013 og købt for over en milliard kroner i 2018 af FC Barcelona som erstatning for Neymar.

Neymar, derimod, blev i hjemlandet og var allerede superstjerne, da Barca sikrede sig ham i 2013.

Neymar, skriver Smith, er udadvendt, et modeikon og et marketingsfænomen. I hans verden er der privatfly og flamboyante fester. Han omgiver sig med en broget flok, som fungerer som hænge ud-buddies og konsulenter af forskellig slags. Og så selvfølgelig Neymars allestedsnærværende far, Neymar Senior, som efter sigende er i daglig kontakt med Real Madrids præsident, Florentino Pérez. Dér vil junior nemlig gerne hen efter sommerferien.

Coutinho er den levende kontrast. Han er introvert og genert. Da han var i Liverpool, holdt han sig mest til de andre latinamerikanske spillere. I 2012 giftede Coutinho sig med Aine, som han blev kæreste med allerede som 14-årig i Rio di Janeiro. Han har to børn og to hunde og kan godt lide barbecue.

Utroligt, så meget hår fortæller.

På grønsværen er det, som om der er en usynlig snor imellem Neymar og Coutinho.

Neymar tiltrækker sig al opmærksomheden. Han fryser kampens tid, leger med modstanderen på grænsen til arrogance og eksploderer så mod målet eller langs flankerne. Imens klistrer bolden til kroppen som en basketballspiller.

Benene er ikke trommestikker, som en Messi, der kommer op i fart, de er mere storbygazellens, der suser nonchalant og alligevel træfsikkert gennem gaderne. Letheden og det drengede minder om Robinho; det atletiske om Kaka (selv om han blafrede mere med armene end Neymar); og den næsten hysteriske evne til at spinne rundt om sin egen akse – inklusiv nedarvede finter som Zidane-piruetten og Ronaldinhos elastico – har han fra Romário.

Imens holder Coutinho skarpt øje. Hvor er Neymar henne? Selv siger han, at han prøver at skabe sig selv i Neymars spejlbillede, for Neymar er den fuldendte fodboldspiller.

Det er ligesom ved VM i 1982. Brasilien lavede kunst, men vandt ikke guld og var ifølge Péle én stor midtbane. Neymar ville have været Falcao, det sprællevende, forvoksede legebarn. Coutinhos alter ego fra ’82, Socrates, var derimod den myndige strateg, pasningsmesteren, men uden den speed, Coutinho har i dag – og netop med blikket for spillet, og ikke legen, o jogo bonito.

Derfor er Coutinho pulsen og pasningerne. Neymar er rykkene og driblingerne. Coutinho er mere oprejst i overkroppen (ligesom Socrates, der lignede et stykke vandrende træ med fuldskæg), hvor Neymars hoved hele tiden dingler, og brystet hopper rytmisk op og ned.

Maestroen og hans tro væbner

Myten om Brasilien, som resten af verden har købt med kyshånd, er dén om maestroen og hans tro væbner. Neymar er avantgarden, og Coutinho følger bare trop. Og som Rory Smith skriver, så var det faktisk sandheden i mange år: Når Neymar løb, så løb Coutinho. Når Neymar stoppede, gjorde Coutinho det samme. Når Neymar pludselig var for langt væk, satte Coutinho i galop for at komme tæt på ham.

Det skægge er, at Tites arbejde som landstræner for Seleção er blevet et langt mere demokratisk projekt end for bare fire år siden, samtidig med at Coutinho er trådt i karakter som holdets elegante metronom. I Barcelona krævede fansene det umenneskelige af ham: Han skulle fra dag ét være en kopi af Iniesta, men også en Neymar, der var fløjet afsted til Paris. I mellemtiden havde Neymar ikke den store konkurrence i Paris Saint-Germain og vadede fra den ene step over til den næste.

Det var Coutinhos vidunderlige langskud, der holdt Brasilien inde i kampen mod de kloge schweizere. Det var hans Guti-agtige assist til Paulinho, der åbnede ballet mod Serbien. Dermed blev Coutinho den første brasilianer siden Péle i 1958 til at score eller lægge en målgivende aflevering i alle tre gruppekampe ved et VM.

De er bedste venner og følger hinanden i tykt og tyndt. Da Neymar kom til Paris, forsøgte han ihærdigt at overtale sin nye klub til at købe Coutinho. Og da Neymar stadig var i Barcelona, havde ledelsen et godt øje på Coutinho, fordi de tænkte, at hvis han kom, så ville Neymar blive.

Men selvom man skal lede længe efter en lige så elegant fodboldspiller som Coutinho – det skulle da lige være Luka Modric – så har Neymar noget, Coutinho ikke har. Måske fordi spillet ikke tillader det. Måske fordi han har lagt det fra sig i sin taktiske selvforståelse:

Stilstanden. Læg mærke til, hvor meget Neymar står stille. Og hvor meget Coutinho løber.

Tilsammen er det to kendetegn, som fortæller hele den brasilianske fodboldhistorie. Der er udfordringen og de legende drillerier – ’Se mig! Hvad vil du gøre nu?’ – og systemet, den strategiske beherskelse af banen, som i 1958 gjorde Brasilien til den første moderne fodboldnation med deres 4-2-4.

Coutinho er lige nu Brasiliens sjæl. Han tillader legen og beundrer sin kammerat Neymar, mens han tavst orkestrerer spillet omme bagved. Imens rokker sideskilningen sig ikke en millimeter.

Serie

VM i fodbold 2018

VM 2018 står for døren, og vi gør på Information det, vi prøver på altid at gøre: Vi skærer alt det uvæsentlige fra og leverer hver dag den ene artikel fra VM i fodbold, som du skal læse, hvis du ikke vil læse andet. Vi gør dig klogere på en begivenhed, man indimellem kan frygte, at man bliver lidt dummere af. Følg vores dækning her.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu