Læsetid: 4 min.

Ellen Keys radikale pædagogiske tanker er en del af grundlaget for den moderne skandinaviske skole

Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag
Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag

Ritzau Scanpix – bearbejdet af iBureauet

18. juli 2018

Det er sikkert de færreste, der kender til Ellen Key, men de fleste, der har en holdning til børn, opdragelse og skolevæsen i Skandinavien, er lige så sikkert stødt på formuleringen: Dannelse er det, der er tilbage, når vi har glemt alt det, vi har lært. Eller som Ellen Key formulerede det i Barnets Århundrede i år 1900:

»Bildning är lyckligtvis icke blott kunskap om fakta, utan – enligt en ypperlig paradox: ’det som är kvar, sedan vi glömt allt, hvad vi har lärt’«.

For det var den svenske forfatter, lærer og tænker, der meget kort og præcist har defineret dette princip, der er så nemt at holde smukke taler om, men svært at praktisere og nedfælde i lovtekst: dannelse.

Ellen Key selv var også kendt som en usædvanligt god taler. Omkring forrige århundredeskifte og begyndelsen af 1900-tallet rejste hun hele Europa rundt og holdt taler om børn og pædagogik og har sandsynligvis influeret prominente pædagogiske tænkere som Rudolf Steiner og Maria Montessori.

Uden tvivl var hendes ideer om barnets selvstændighed, evner og potentiale af helt afgørende betydning for den reformpædagogiske idé, der voksede frem i begyndelsen af 1900-tallet, men som først i 1960’erne i en udviklet form – f.eks. via Den Blå Betænkning (undervisningsvejledning for Folkeskolen, red.) i Danmark – blev definerende for al skolevæsen i Skandinavien.

Hendes tanker om skolen og børn var voldsomt radikale i år 1900, men i dag er de så udbredte, at vi har glemt, hvorfra gnisten udsprang: Differentieret undervisning med barnet i centrum, ideen om, at man også lærer med sine hænder og sanser, og den opfattelse, at leg, fantasi, medbestemmelse, medansvar og interesse tillægges lige så stor værdi (nogle gange endda større), end indlæringen af alment definerede fakta og kundskaber.

Brændte

Ellen Key stod i flammer hele sit liv.

Fra hun var teenager, skrev hun ikke dagbøger, men tankebøger, hvori hun nedfældede sine ideer, observationer og læsninger af filosofferne Nietzsche, Montaigne og selvfølgelig særligt Rousseau.

Hun skrev essays med titler som »Barnets ret til at vælge sine forældre« og »Sjælemordet i skolen«. Hendes mest berømte bog, Barnets Århundrede, udkom i flere end 20 oplag alene i Tyskland.

Men som idehistorikeren Ronny Ambjörnson skriver i sin monumentale biografi Ellen Key – En europeisk intellektuell, blev hun ofte latterliggjort i hjemlandet. Blandt andet i Strindbergs nøgleroman Svarte fanor, hvor hun karikeres i figuren Hanna Paj som en intrigant portvinsdrikkende tante, der skaber splid, hvorend hun går.

Ellen Key var i sin samtid et langt større navn end Strindberg selv og de fleste andre samtidige mandlige svenske intellektuelle. Af dem blev hun konstant anklaget for at være selvmodsigende og inkonsekvent, en tante, der mente en masse om børn, selv om hun ikke havde nogen selv.

Ja, de kunne lige så godt have kaldt hende et forvirret fruentimmer.

I de sidste år af sit liv fik hun dog rollen som landets kloge gamle kone – samfundsmoderen, kaldte man hende – der ofte blev opsøgt på landstedet Strand af folk, der ville vide, hvad hun mente om dette og hint. Også af én, der siden selv skulle få samme position og endog større betydning for den skandinaviske barndomsopfattelse: Astrid Lindgren besøgte Strand i 1925.

Moderlige træk

Ellen Key var utopist, og hendes visioner for fremtidens samfund handlede ikke kun om børn, men var en helhedstanke. Ronny Ambjörnson, der har dedikeret sit liv til at forstå Ellen Keys, peger på tre bærere af hendes vision: ungdommen, kvinderne og den organiserede arbejderklasse.

Tre grupper, der ved forrige århundredeskifte var på vej ud af undertrykkelse og bar på en vilje til modmagt over for det bestående. Hun var en aktiv kvinderettighedsforkæmper, men mange feminister har det svært med hende, da hendes feminisme byggede på en forestilling om kønnenes særtræk og forskellighed og ikke en lighedstanke.

Kvindens plads var i hjemmet, mente hun. Denne plads skulle blot tillægges større værdi, og i det hele taget skulle samfundet påvirkes af mere moderlige træk.

Hun besøgte børnehaver i Tyskland og forargedes over deres systematiserende ensretning, som, hun mente, var baseret på en industrialiseret og maskulin tankegang fremfor en moderlig fremelskning af det enkelte barns særegne personlighed.

Men selv om Ellen Keys tanker var mangfoldige, og hun i sin tid var kendt som en alsidig europæisk intellektuel, så er det hendes dengang radikale tanker om børn, der i dag fremstår tidløse og afgørende.

Hendes idéer om ’samskolan’ er folkeskoletanken. En skole, hvor alle samfundets klasser, køn og grupperinger skulle forenes og skel dermed nedbrydes, var fundamentet for hendes fremtidsvision:

»Skolan (är) mycket mer än en pedagogisk fråga: den är en samhällets livsfråga«.

Kritikere af Ellen Keys pædagogik vil pege på hendes socialdarwinisme, der var meget udbredt i samtiden, men i dag selvfølgelig er højst kontroversiel, og måske også på, at Ellen Keys tro på og investering i barnets potentiale netop handler mest om potentiale. I sin dedikation i Barnets Århundrede skriver hun:

»Til alla de föräldrer, vilka i det nya århundradet hoppas dana de nya människorna.«

Børnene skulle vokse op og skabe et bedre samfund. Det var målet. Ikke et bedre børneliv i sig selv.

Ellen Key kaldte sit mest indflydelsesrige værk Barnets Århundrede, fordi den formulerede et håb, om at det 1900-tal, hun stod på kanten af, ville blive netop det. Men hun undlod ikke lakonisk at konstatere, at den reformhastighed, der prægede hendes hjemland, nok ville betyde, at hendes ideer om skolen først ville konkretiseres omkring år 2000.

Helt så lang tid skulle der ikke gå, men diskussionen om betydningen af det, der er tilbage, når vi har glemt alt det, vi har lært, har vi stadig.

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu