Læsetid: 4 min.

Ingmar Bergman bevæger sig fra optimisme til mørke i løbet af én stramt og elegant fortalt sekvens i ’Fanny og Alexander’

Personerne er på en vild rejse i en sekvens fra Ingmar Bergmans ’Fanny og Alexander’, som har inspireret den danske filminstruktør May el-Toukhy. Bergman fylder 100 år den 14. juli, og Information hylder den banebrydende svenske filmkunstner ved at bede en række markante danske filmfolk udvælge en scene eller sekvens, der har haft betydning for dem
Hovedpersonen i ’Fanny og Alexander’ er drengen Alexander, hvis velhavende familie ejer et teater i Uppsala. Han lever et lyst og lykkeligt liv fuld af historier, fester og familiesammenkomster, men da hans far pludselig dør, og moren gifter sig med byens puritanske biskop, ændrer hans liv sig radikalt.

Hovedpersonen i ’Fanny og Alexander’ er drengen Alexander, hvis velhavende familie ejer et teater i Uppsala. Han lever et lyst og lykkeligt liv fuld af historier, fester og familiesammenkomster, men da hans far pludselig dør, og moren gifter sig med byens puritanske biskop, ændrer hans liv sig radikalt.

Ronald Grant Archive

3. juli 2018

Det var på Statens Teaterskolen, at May el-Toukhy for alvor begyndte at interessere sig for Ingmar Bergman. Bergman bevægede sig ubesværet mellem teatret og filmen, og for ham var det ene ikke finere end det andet. Det var meget opmuntrende for el-Toukhy, der endnu ikke havde erkendt, at hun hellere ville lave film end teater.

»Bergman var et pejlemærke for mig,« siger instruktøren, som siden gik på Den Danske Filmskole og i 2015 spillefilmdebuterede med det humoristiske kærlighedsdrama Lang historie kort. Lige nu er el-Toukhy ved at klippe en ny film, Dronningen, der har Trine Dyrholm i hovedrollen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Hjerl-Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
Morten Hjerl-Hansen, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Katrine Damm

Jeg synes nu scenen, hvor de endelig er sluppet fri og kommet ud i lyset igen, men nej - for den onde biskop går igen (eller lever i Alexanders sjæl) og dasker til Alexander og beskeden er: mig slipper du aldrig for - er mindst lige så knugende og uhyggelig.

Eva Schwanenflügel

Jeg synes Fanny og Alexander bliver mere og mere uhyggelig, jo ældre jeg bliver..
Det er som om det hele bliver værre med alderen - hvad der netop gør filmen ekstra genial.
Et spejl på Bergman selv, reflekteret i publikum.
Tror angst og empati hænger sammen med den form for kreativitet, som formår at formidle forskellige / dybere budskaber, alt efter hvor man befinder sig i livet.
H. C. Andersen havde også denne evne.

Morten Hjerl-Hansen, Katrine Damm, Bernhard Drag og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Hjerl-Hansen

På en eller anden måde er den films centrale udsagn noget i stil med ”Sådan er det altid gået i verden”, så det virker hihi nærliggende at spørge hvad den så handler om. Den handler nok om mange ting. Alt er sært uden at blive outreret. I en lidt hyhy anden film springer Gene Wilder rundt på springvandskanten og råber til Max: ”I want everything, I've ever seen in the movies!” På svenska: F&A ger så oerhört mycket till sin publik.