Læsetid: 13 min.

Krogerup Højskoles nye forstander: »Mennesker bliver svimle af at kigge indad«

Krogerup Højskoles nye forstander, 36-årige Rasmus Meyer, savner et sted i den moderne verden, hvor man kan gå hen og diskutere livets store spørgsmål. I en tid, hvor flere og flere føler ubehag, og hvor mistilliden til det politiske stiger, er der brug for et rum, hvor vi oprigtigt og uden ironi og afstand kan diskutere, hvad det vil sige at være menneske. Det rum – siger han – skal højskolen være
På mange måder handlede det på Grundtvigs tid om at pumpe selvtillid og mod ind i folk. Det var den progressive vision, og sådan bør det også være i dag, mener Rasmus Meyer.

På mange måder handlede det på Grundtvigs tid om at pumpe selvtillid og mod ind i folk. Det var den progressive vision, og sådan bør det også være i dag, mener Rasmus Meyer.

Sigrid Nygaard

27. juli 2018

Allerede i telefonen, da jeg ringer til Rasmus Meyer for at høre, om han vil stille op til interview, viger han lidt tilbage.

»Jeg er bedre til at snakke om verden end om mig selv,« siger han, da jeg har præsenteret ham for ideen om både at tale om tidens store spørgsmål og om, hvad han er rundet af. Ikke desto mindre siger han ja til at være med, og en af de uhørt varme solskinsdage, vi nok kommer til at huske sommeren 2018 for, cykler jeg til hans hus i Valby.

Familien er i gang med at sælge huset, for 1. august tiltræder Rasmus Meyer som forstander på Krogerup Højskole, og med jobbet følger en forstanderbolig ved højskolen i Humlebæk. Han er 36 år, men har nået mere end de fleste 36-årige, jeg kender. Han er gift og far til en femårig, en seksårig og en otteårig. Har en bachelorgrad fra Roskilde Universitet og er master i sociologi fra The New School i New York, har været kampagnechef i SF, undervist i tænketanken Cevea og på Politikens Kritikerskole, og de seneste år har han været direktør i Dansk Socialrådgiverforening. Og nu skal han altså være højskoleforstander.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Arne Albatros Olsen
  • Anker Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Ulla Søgaard
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Jørn Andersen
  • Dina Hald
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Ervin Lazar
  • Oluf Husted
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Arne Albatros Olsen, Anker Nielsen, lars søgaard-jensen, Kristen Carsten Munk, Gunilla Funder Brockdorff, Morten Hjerl-Hansen, Ulla Søgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Jørn Andersen, Dina Hald, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Ervin Lazar, Oluf Husted, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Åh, jeg savner at være på højskole.

Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Hanne Brandi, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Ervin Lazar, Anker Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Rasmus Meyer :
"Ja ja, men det er bare ikke så underligt, at det er svært at være menneske. Løgstrup sagde engang, at man ikke må inficere børnelitteraturen med håbløshed. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at man på en eller anden måde må være ansvarlig for ikke at inficere voksenlitteraturen med total despair. Der må være at være et lys derude."

Det er på grund af alle de dystopiske tanker, samt den altgennemtrængende følelse af isolation og ensomhed, at vi bliver mere og mere deprimerede og angste idag.
Ovenstående er egentlig banalt i sin enkelhed, men forbandet klogt.

Anne Mette Jørgensen, Hanne Brandi, Morten Hjerl-Hansen, Annika Rasmussen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Jørn Andersen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

I min buddhistiske kreds nævner vi nogen gange og snakker om: det man gerne vil blive bedre til skal man dyrke og prøve og det som giver lidelser m.v. bør man undlade. Det er sålettere sagt end gjort, men som jeg læser det her er det en af pointerne.
I øvrigt slog en gammel tanke ned i mig: Min far skulle al
lid spørge de kvinder/piger jeg havde med hjem og de kvinder jeg har været gift med og hende jeg nu er gift med: "hår du wæret o højskuel"? Det har ingen af dem så været, men han var som udgået fra den stråtækte meget stolt af at han som ikke formuende bonde havde været det.
Men godt at nogen stadig tør, men økonomisk er det jo svært da systemet som sådan ikke bare giver et tilskud for "hva nøt ær et te?"

Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen, Hanne Brandi, Trond Meiring, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg var på højskole i min grønne ungdom med støtte fra min kommune.
Blev anbefalet det af nogle ældre personer indenfor højskolebevægelsen på en ø-lejr.
De var så søde og støttende, at jeg tænkte det var en oplevelse jeg måtte have.
Så afsted jeg drog, og oplevede at blive et meget bedre menneske.
Mindre egocentrisk, mere udadvendt.
Musikken var det altoverskyggende, kor og orkester, rejser til andre lande.
Fantastisk og altforandrende.

Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Morten Hjerl-Hansen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Ja, højskole er fantastisk, alle burde have mulighed for at komme på højskole mindst én gang i livet og gerne flere.
Nu, hvor der bliver talt op af vægge ned af stolper om integration, integration, integration ... er højskole så ikke en fantastisk mulighed ? Lur mig om det ikke også ville vise sig som en god "investering".
På højskolen møder man mennesker, man formodentligt ellers ikke ville have mødt, får både indsigt og udsyn og indgår i et unikt fællesskab.

Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Randi Christiansen, Kristen Carsten Munk, Hanne Brandi, Steffen Gliese, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Du har en vital pointe, Katrine..
Afsted på højskole med de der unge mennesker, der oplever stigmatisering, ensomhed og meningsløshed. .
Man har slet ikke mulighed for at dyrke sine egne mangler på en højskole.
Fordi alle andre har dem.

Men.. Det kræver at kommunerne igen giver tilskud, og de tilskud prioriteres af Finansministeriet.

Med de nuværende rundbarberinger kan vi vidst godt glemme alt om højskoler for alle.

Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen, lars søgaard-jensen og Hanne Brandi anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Vi savner højskolen mere end nogensinde.
Alle politikere skulle på højskole mindst et år, før de kan vælges ;-)

Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Randi Christiansen, Hanne Brandi og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Eva Schwanenflügel
Ja, du har ret. Vi har fået centralstyring i Danmark, og det er indført af det såkaldte liberale parti, der går ind for decentralisering.

Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi klumper os sammen ovenpå og ved siden af hinanden og bliver stressede og trængte i vores hjemmebyggede verden af beton og asfalt. Hvis vore børn skal have et rodnet til resten af tilværelsen, kan vi håbe på, at højskolen ligger ude i naturen.

Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Daniel Rasmussen

"»Historisk i højskolebevægelsen har der altid været en diskussion om, hvorvidt man må undervise i noget ’nyttigt’. Noget, man kan bruge arbejds- eller uddannelsesmæssigt. Mit synspunkt er, at hvis man gerne vil tale med de børn og unge, som jeg voksede op med i Albertslund, skal man ikke være bange for give folk noget nyttigt i instrumentel forstand med sig fra højskole. Gør man det, tror jeg faktisk, man kan tale til nogle andre grupper af unge. Hvis de kan se, at det, de lærer på en højskole, kan de drage nytte af i forhold til et videre uddannelsesforløb.«" Meget enig. Det er stort set altid hvad man høre de unge fra underklassen sige mens de suser forbi en på deres scootere, med en smøg i kæften på vej til den næste druk fest."Hvis bare højskole bevægelsen var mere målrettet i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet, sådan at jeg kunne benytte mig af et ophold til at fremme mine fremtidige karriere mål, så var jeg taget på et ophold"

Daniel Rasmussen

"»Historisk i højskolebevægelsen har der altid været en diskussion om, hvorvidt man må undervise i noget ’nyttigt’. Noget, man kan bruge arbejds- eller uddannelsesmæssigt. Mit synspunkt er, at hvis man gerne vil tale med de børn og unge, som jeg voksede op med i Albertslund, skal man ikke være bange for give folk noget nyttigt i instrumentel forstand med sig fra højskole. Gør man det, tror jeg faktisk, man kan tale til nogle andre grupper af unge. Hvis de kan se, at det, de lærer på en højskole, kan de drage nytte af i forhold til et videre uddannelsesforløb.«"

Meget enig. Det er stort set altid hvad man høre de unge fra underklassen sige mens de suser forbi en på deres scootere, med en smøg i kæften på vej til den næste druk fest."Hvis bare højskole bevægelsen var mere målrettet i forhold til uddannelse og arbejdsmarkedet, sådan at jeg kunne benytte mig af et ophold til at fremme mine fremtidige karriere mål, så var jeg taget på et ophold"

Viggo Okholm

Daniel:
Et højskoleophold kan så være både og, og sådan er det mange steder, men karakterracet sal være bandlyst det sted. Jeg selv fik godt nok min ungdomsuddannelse den vej på en officiel højskole, men det lå lige på kanten, fordi mange søgte stedet for enten realeksamen og senere HF, men som privatist. Men det gav et stort skub mod andre værdier også i den brogede elevskare og lærer og ikke mindst forstanderen på Hesbjerg.

Anne Mette Jørgensen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

De, som virkelig har brug for et højskoleophold, har ikke råd. Det er f.eks. aldeles umuligt for overførselsindkomstmodtagere, med sådan en tur.

Regeringspartierne, df's og s' diskurs er en helt anden - næh, her skal 1 årige, som skønnes - af hvem og med hvilken autoritet? - at have behov, i 25 t ugentlige læringsforløb med egenbetaling for mad og bleer hvis de vil beholde retten til børnepenge. Det er de facto tvang, idet de færreste af de, som skønnes at have behov for denne tidlige førskoletilretning, har råd til at miste børnepengene.

Danmark for folket eller for den ene procent?

Anne Mette Jørgensen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Randi, jeg er 100% enig.
Før i tiden kunne unge mennesker via kommunen komme på et højskoleophold med lommepenge - det var ikke styrtende rigdomme, men dog nok til at føle sig en smule selvstændig.

Men det var selvfølgelig før afskaffelsen af amterne og den centraliserede og djøf-styrede verden vi nu som måbende passagerer er blevet indrulleret i..

Jeg tror virkelig man kunne løfte integrationen ved at tilbyde højskoleophold til unge med sociale problemer i bagagen, de ville komme væk fra eventuel familiekontrol og få mulighed for at udvide horisonten.

Eva Schwanenflügel

PS. Og ja, jeg mener også det er tvang at sanktionere med børnepengene, som de færreste nye familier har råd til at undvære - slet ikke de der er på overførselsindkomst.

Det paradoksale i situationen melder sig, når man fremhæver Ballerup kommune som forbilledlig, men glemmer at nævne, at integrationen er foregået uden straffesanktioner, men ved samarbejde med familierne.

Anne Mette Jørgensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Som datter af en højskoleforstander genkender jeg og hilser med glæde beskrivelsen, men der er sten på vejen.
Da man var mere rundhåndet med tilskud kom der desværre også unge afsted, som ikke havde interesse for opholdet. Nogle få kunne ødelægge for de mange. Langtfra alle, men nogen var nærmest tvangsdeporteret, fordi det var en nem og håbefuld metode til, at slippe for problemet.
Men jeg synes alligevel, at man bør genindføre tilskud, så det ikke alene er de nysgerrige og indsigtsfulde der får et højskoleophold.
Ja, eleverne og lærerne møder folk fra hele landet, men ikke fra alle samfundslag. At vi overhovedet har et opdelt økonomisk ulighed samfund er i sig selv med til at skabe debatten.
Uanset parti, så har de alle købt præmissen og taler, som om det er genetisk og ikke lader sig ændre.