Baggrund
Læsetid: 4 min.

Mbappé er præmieeksemplet på de stortalenter, der bliver udklækket i Paris’ trøstesløse forstæder

Intet sted i Europa udvikles der flere fodboldtalenter end i de trøstesløse boligblokke nord for Paris – de såkaldte ’banlieues’. I eftermiddag skal en stamme af spillere fra dette område forsøge at spille Frankrig i VM-semifinalen
19-årige Mbappé er et præmieeksempel på den type af stortalenter, der bliver udklækket på den mest fertile ynglemark for håbefulde fodboldaktører på det europæiske kontinent i disse år – nemlig de trøstesløse forstæder i det brede befolkningsbælte nord for Paris.

19-årige Mbappé er et præmieeksempel på den type af stortalenter, der bliver udklækket på den mest fertile ynglemark for håbefulde fodboldaktører på det europæiske kontinent i disse år – nemlig de trøstesløse forstæder i det brede befolkningsbælte nord for Paris.

Pilar Olivares

Kultur
6. juli 2018

Det fortælles ifølge The New York Times, at første gang formanden for Kylian Mbappés barndomsklub så det unge vidunder i aktion, reagerede han med et enkelt ord:

»Wow.«

Lørdag eftermiddag i sidste uge kunne hele den globale fodboldverden gøre ungdomslederens udbrud efter, da den 19-årige franskmand nærmest egenhændigt ekspederede Messi og resten af La Albiceleste ud af VM og sendte Frankrig videre til kvartfinalerne.

Mbappé er en af disse sjældne spillere, om hvem man føler, at noget vidunderligt og uventet kan ske, hver gang han får bolden. Han giver beskueren den samme følelse af at se fodbold opfundet forfra, som den unge Neymar og Messi også bibragte (og også Maradona for den sags skyld). Og hans præstationer er nærmest et helt VM værd i sig selv.

Eftersom han er den første teenager, der scorer to mål i samme kamp ved et VM siden en vis Edson Arantes do Nascimento tilbage i 1958, er sammenligningerne med Pelé naturligvis straks blevet draget. Om Mbappé virkelig fortjener at blive løftet op i den vægtklasse, kan kun fremtiden vise, men et faktum er det i hvert fald, at den unge franskmand er et præmieeksempel på den type af stortalenter, der bliver udklækket på den mest fertile ynglemark for håbefulde fodboldaktører på det europæiske kontinent i disse år – nemlig de trøstesløse forstæder i det brede befolkningsbælte nord for Paris.

Alene i fransk landsholdssammenhæng er spillere som Paul Pogba, Anthony Martial, N’Golo Kanté, Kingsley Coman, Blaise Matuidi og Kylian Mbappé blevet udviklet i disse såkaldte banlieues, som franskmændene kalder de ghettolignende boligområder, hvor arabiske og nordafrikanske indvandrere og deres efterkommere klumper sig sammen i små, spartanske lejligheder.

Også de algierske landsholdsstjerner Riyad Mahrez og Yacine Brahimi kommer fra disse kår – ligesom i øvrigt flere af landsholdsspillerne fra Marokko og Senegal.

Ud af fattigdommen

Ja, hvis reglerne tillod det, ville Les Banlieues formentlig have kunnet stille med sit eget – og ganske slagkraftige – mandskab ved dette VM.

Arsenals tidligere træner Arsène Wenger har engang kaldt de fattige forstæder nord for Paris for den næststørste talentfabrik i hele fodboldverden efter Sao Paulo i Brasilien. Og årsagerne til, at så mange fodboldtalenter udvikles i den franske hovedstads nordlige udkant, er sådan set de samme som grunden til, at de snævre gyder i Sao Paolo producerer så mange boldartister: Det er den hurtigste vej ud af fattigdommen.

For mange franske indvandrerdrenge udgør fodbolden den bedste mulighed for at slippe væk fra håbløsheden i de nedslidte boligkvarterer, som resten af Frankrig har vendt ryggen til.

Eller som Paul Pogba engang formulerede det, da han blev bedt om at forklare, hvorfor der blev ved med at strømme fodboldtalenter ud fra de nedslidte højhuse:

»(Det skyldes), at der kun er fodbolden. Uanset om du er i skole eller hjemme i dit eget kvarter, så spiller du fodbold. Og fodbolden sikrer, at du ikke hænger ud på gadehjørnerne og gør dumme ting. Hver dag har du bolden. Og du har ikke andet end den.«

Af samme grund er det for mange familier i les banlieues en fælles projekt at støtte og fremme fodboldkarrieren hos en af familiens sønner, hvis han viser sig at have anlæg for spillet – ligesom det i de amerikanske storbyers inner cities betragtes som en kollektiv opgave at hjælpe en sportsbegavet atlet ud af ghettoen og videre til et scholarship eller en professionel kontrakt.

Og Mbappé er altså én af dem, der slap ud.

Det overrasker ikke dem, der kendte ham som dreng.

»Han gjorde bare alting hurtigere, bedre og hyppigere (end sine jævnaldrende, red.),« erindrer hans ungdomstræner Antonio Riccardi i The New York Times.

Især husker træneren Mbappés særlige evner til at gå forbi modstanderne med skarpe, lynhurtige træk.

»Jeg bad ham aldrig om at stoppe med at drible (…) Hvorfor skulle jeg det? Han var den bedste, jeg nogensinde har trænet. Han er formentlig den bedste, jeg nogensinde vil opleve.«

Ikke flere regnbuer

Da Frankrig vandt verdensmesterskabet med et etnisk blandet mandskab i 1998, skabte det begejstring internt i Frankrig for det såkaldte Regnbuehold, der bestod af »Black-Blanc-Beur« – altså spillere med rødder i både Afrika, Europa og Arabien.

Mandskabet blev set som et symbol på det moderne Frankrig, hvor de forskellige befolkningsgrupper kunne leve i harmoni og skabe store resultater ved fælles hjælp. Zinedine Zidanes portræt blev på jubelnatten efter finalesejren over Brasilien blæst op på Triumfbuen, mens hundredetusindsvis af franskmænd festede under slagordet »Zidane for President«. Unge arabiske indvandrere har efterfølgende fortalt, hvordan de for første gang følte, at det franske landshold også tilhørte dem.

Men selv om det nuværende landshold er mindst lige så etnisk blandet som dets forgænger, er der ingen, der taler om et moderne regnbuehold i dag. Dertil har tingene ændret sig for meget – også i Frankrig, hvor det indvandringskritiske Front National (der for nylig skiftede navn til Le Rassemblement National) for længst har etableret sig som en af de største partier.

På godt og ondt kan man sige, at der er krøbet en større realisme ind i franskmændenes forhold til deres nationalmandskab. Men de har stadig en af verdens mest lysende fodboldtalenter. I denne omgang er det bare ikke playmakeren Zidane med de algierske rødder, men en lynhurtig og ultracharmerende frontløber med en far fra Cameroun og en mor fra Algeriet.

Man fristes til at udbryde et stille: »Kylian for President!«

Serie

VM i fodbold 2018

VM 2018 står for døren, og vi gør på Information det, vi prøver på altid at gøre: Vi skærer alt det uvæsentlige fra og leverer hver dag den ene artikel fra VM i fodbold, som du skal læse, hvis du ikke vil læse andet. Vi gør dig klogere på en begivenhed, man indimellem kan frygte, at man bliver lidt dummere af. Følg vores dækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bettina Jensen

Nutidens gladiatorer; arven fra Romerriget fornægter sig ej (fordømte hér på jorden, rejs jer med en bold).