Læsetid: 6 min.

Er Museum of Ice Cream fremtidens museum?

Museum of Ice Cream er et modefænomen, som leger med den traditionelle opfattelse af et museum. Det er der intet galt i, mener museumsinspektør og kurator Mathias Ussing Seeberg fra Louisiana. Museumsdirektør på ARoS, Erlend Høyersten kalder Museum of Ice Cream, Museum of Candy, Museum of Pizza og en række af de andre nye, kommende og ekstremt populære udstillinger i USA for rendyrkede pengemaskiner
Det er ikke kun på Museum of Ice Cream, at folk ivrigt tager billeder og poster dem på Instragram. På Danske ARoS er installationen Your Rainbow Panorama af Olafur Eliasson »det mest Instagram-egnede stykke kunst i Danmark«, ifølge museumsdirektør Erlend Høyersten selv.

Det er ikke kun på Museum of Ice Cream, at folk ivrigt tager billeder og poster dem på Instragram. På Danske ARoS er installationen Your Rainbow Panorama af Olafur Eliasson »det mest Instagram-egnede stykke kunst i Danmark«, ifølge museumsdirektør Erlend Høyersten selv.

Jens Kirkeby

20. juli 2018

Betydningen af et smukt instagramfoto er ikke fremmed for danske kunstgiganter som ARoS og Louisiana.

Olafur Eliassons regnbueinstallation Your Rainbow Panorama på toppen af ARoS er, ifølge museumsdirektør Erlend Høyersten selv »det mest Instagram-egnede stykke kunst i Danmark«.

Da Instagrams officielle profil, @Instagram, for et par år siden delte et billede fra ’regbuen’, fik det da også mere end 700.000 likes.

Og da den japanske forfatter og kunster Yayoi Kusamas Infinity Mirror Rooms, som har været en direkte inspiration for Museum of Ice Cream, blev udstillet på Louisiana, blev det hurtigt en af de mest populære og besøgte udstillinger i museets historie.

Vi har spurgt ARos og Louisiana om deres holdning til den lille lyserøde ny: Hvad er Museum of Ice Cream for en størrelse? Og hvilken betydning har Instagram for kunst i dag?

Museumsdirektør på ARos, Erlend Høyersten

– Hvad synes du om Museum of Ice Cream og de andre Instagram-venlige museer?

»De her gallerier er i virkeligheden ikke museer, for så skal man ud over udstillingerne have en samling. Og jeg forestiller mig ikke, at de har en stor opbevaret samling af hverken is, slik eller pizza. De er i virkeligheden bare pengemaskiner, som misbruger museumnavnet. De er en tom scene eller kulisse, hvor de besøgende kan spille med selv. De er kun lavet med det formål at tjene penge uden noget fokus på nye samfundstendenser, sociale strukturer, politik eller andet dannende. De ville aldrig overleve uden sociale medier og har ingen værdi uden for sociale medier. De minder mig mest af alt om stort opsatte juledekorationer i storcentre i Europa og USA. Deres mål er at sælge, og oplevelsen bliver også derefter. Med et klassisk ord er det kitsch.«

– Så du opfatter ikke disse nye gallerier/museer som kunst?

»Det er jo USA, hvor der bliver designet mange ting til underholdningsindustrien. Og de er jo faktisk bare en forlystelsespark. Kunst kan godt være underholdende, men den skal som minimum bevæge og flytte dig mentalt og intellektuelt. De her steder ville nok ikke have megen succes uden for sociale medier, men jeg har ikke noget imod, at folk har en sjov oplevelse med det.«

– I hvor høj grad trækker jeres regnbuepanorama på toppen af ARoS folk til for at tage Instagramfotos?

»Den er det mest Instagram-egnede stykke kunst i Danmark og selvfølgelig var tanken, at den installation skulle opleves med andre mennesker, men Instagram var slet ikke et fænomen dengang, at regnbuen åbnede for publikum i maj 2011, så sociale medier var ikke målet med den installation, men det blev en konsekvens.«

– Får regnbuens succes på Instagram jer til at tænke videre i de baner?

»Det ville være problematisk, hvis vi løb efter folk på de sociale medier, for så taler vi kun med dem, som er der, og når ikke ud til dem, som ikke bruger f.eks. Instagram. Så vi kommer aldrig til at indtænke Instagram og sociale medier, når vi udvælger kunst. Hvis vi følger den tankegang, ville vores institution blive irrelevant og simpelthen falde fra hinanden. Vores formål er ikke at skabe flotte billeder på sociale medier. Hvis alt, folk tænker på, er at tage et fedt billede, så ser de ikke ordentligt på kunsten, læser ikke den tilhørende tekst, oplever ikke kunstverdenen. Det kræver fordybelse. Det er altid tilladt at tage fotos på ARoS, og vi ser gerne, at folk bruger hashtags og tager effektfulde billeder. Men jeg vil have, at vores besøgende er til stede. Vi bruger så megen tid og indsats på en udstilling, at det nogle gange kan være forfriskende, hvis folk slet ikke rører ved deres mobiltelefoner. Som direktør for Den Gamle By Thomas Bloch Ravn har sagt, så har vi ikke et museum for at tjene penge, men vi tjener penge for at lave et bedre museum.«

Museumsinspektør og kurator Mathias Ussing Seeberg, Louisiana

Er Museum of Ice Cream et egentligt museum?

»Der hører en del forpligtelser med til statsanerkendte museer, som Museum of Ice Cream næppe lever op til. Men der findes mange forskellige kategorier og typer af museer herhjemme og i udlandet, som ikke er statsanerkendte, men som seriøst løfter en museal opgave. Det tror jeg dog ikke Museum of Ice Cream gør. Det står jo i og for sig frit for alle at kalde sig et museum. Det er lidt som at kalde sig en dj. Det kan alle også gøre, men der er jo stor forskel på, hvem der gør det, og hvad de kan. Så længe man ikke får statsstøtte, kan folk ikke tage betegnelsen fra nogen. Så der er ingen konflikt i, at de kalder sig Museum of Ice Cream. De leger vel med det, som museer traditionelt bliver set som.«

– Hvad opfatter du det som?

»Jeg ser det som et modefænomen – og det er jo ikke nødvendigvis en dårlig ting. Et tilbud om en oplevelse, hvor dokumentationen, det at man tager billeder, er selve pointen og ikke bare et biprodukt. Det forekommer som et fuldkommen gennemkommercialiseret rum. Men Museum of Ice Cream skjuler jo ikke noget eller lader som om, at de er noget andet end det. Det er der intet i vejen med.«

– Er det et ismuseum?

»Normalt fortæller museer om det, vi gør og har gjort. Og selvfølgelig kan man lave et museum om is: Hvornår opstod isen, hvornår kunne vores samfund fryse ting, hvordan har is set ud gennem tiden osv. til at fortælle en historie om os selv gennem is. Men det er ikke det, Museum of Ice Cream gør, tror jeg. De beder dig ikke tage videre stilling til tilværelsen eller historien derinde, så på den måde ligner det mest et eventrum. Men jeg mener, det er vigtigt, at sådanne steder også findes; at der er mange forskellige typer mere eller mindre kulturelle rum med plads til varierende oplevelser; både det knastørre, mildt fugtige og der, hvor der løber is ned ad væggene.«

– Er det kunst?

»Det synes jeg ikke – men jeg har ikke noget problem med, at folk kalder det kunst eller stedet for et museum, hvis de oplever det sådan. Men jeg ser heller ikke nogen, der påstår, at det er kunst. Stedet eksisterer som et alternativ til mere konventionelle museumsformater, og det er jo godt, at der er noget at vælge imellem.«

– I hvor høj grad tænker I på Instagram, når I planlægger kommende udstillinger?

»Vi laver ingen udstillinger overhovedet med det for øje, om der kan tages gode fotos. Vores marketingafdeling tænker på Instagram, og vores udstillingsafdeling står for at udvælge fremtidige udstillinger, og marketingsafdelingen har ingen som helst indflydelse på, hvad der udstilles på Louisiana.«

– Er det ikke fristende at tænke i de baner, når jeres udstilling med Yayoi Kusama, der blandt andet var inspirationskilde til Museum of Ice Cream, blev så populær på Instagram?

»Besøgstallene for Kusamas udstilling var helt ekstremt høje. Det var en af Louisianas absolut mest populære og besøgte udstillinger i museets historie. Det er bare fakta, men vi ved ikke, om det var på grund af Instagram. Men vi ved selvfølgelig, at word of mouth har en stærk effekt, som løber rigtig hurtigt på Instagram.«

– Er det så ikke fristende?

»Kusama var en usædvanlig udstilling med en 85 år gammel kunstner, der har lavet ’infinity rooms’ siden 1960’erne. Så de kunstværker er åbenlyst ikke lavet med Instagram i tankerne. Nu tager kulturen bare kunsten ind på en ny måde. Men bag de prikkede rum ligger en historie om sindssyge og mørke. Kusama har været indlagt, frivilligt, på sindssygehospitaler i måske 40 år, så det er ikke kunst, der kan sammenlignes med et tinderrum på Museum of Ice Cream. Det kommer simpelthen et helt andet sted fra.«

– Men hvis folk oplever kunsten på en ny måde, skal man så ikke følge med tiden?

»Folk tog også billeder før Instagram, så det er ikke noget nyt, at folk har behov for at dokumentere deres oplevelser. Der er bare blevet mange flere billeder, som er lette at dele med omverdenen. Og på Louisiana har vi altid opfordret folk til at tage billeder. Man skal ikke være bange for, at folk tager billeder. Det er en måde at se verden på. Det kan der også være omtanke i. Det lærer jeg da mine børn i hvert fald. Vi kommer aldrig til at lade det styre udvælgelsen af kunst heroppe på museet, men personligt bruger jeg selv Instagram rigtig meget. Det er jo et fantastisk redskab til at holde øje med, hvad der foregår lige nu i Frankfurt, Beijing og resten af verden.«

Museum of Ice Cream er skabt til Instagram-fotos, og installationerne har ikke nogen kunstnerisk afsender. Foruden en krymmelpool indeholder det blandt andet stiliserede rum med banangynger, kæmpe-ispinde, der er smeltet ind i vægge, lyserødt sand og lige så lyserøde palmer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu