Læsetid: 4 min.

Olof Palme: Markant, modsætningsfyldt – og myrdet

Nabolandets statsminister var 1900-tallets mest omstridte svenske skikkelse. Uden nazismens rolle i Sverige kan hans liv ikke forstås – og måske heller ikke hans død
Nabolandets statsminister var 1900-tallets mest omstridte svenske skikkelse. Uden nazismens rolle i Sverige kan hans liv ikke forstås – og måske heller ikke hans død
31. juli 2018

Ingen svensk politisk skikkelse var i 1900-tallet mere omstridt end den socialdemokratiske statsminister Olof Palme. Og fuldt så kontroversielt som hans liv og virke blev hans død ved skuddrab i Stockholm februar 1986. Efterforskningen blev politisk højspændt og politimæssigt forfejlet og er endt blindt. Som en forklaring på Palmes karriere – og måske også hans død – spøger den nazisme, som Sverige aldrig fik gjort op med efter sit tætte samarbejde med Hitler-Tyskland.

At Palmes manddomsgerning kom til at ligge i Socialdemokratiet, endda på partiets venstrefløj, blev af mange svenske borgerlige set som et forræderi. I 1927 var Palme født ind i en familie, der var adelig, højreorienteret, tyskvenlig, forsvarsbegejstret og antisocialdemokratisk. Helt frem til slutningen af Olofs teenagertid var der ikke tegn på, at han ville bryde dette mønster. Han meldte sig til dragonerne som 18-årig, optrådte som skribent i højreavisen Svenska Dagbladet og rakkede ned på den evindeligt siddende socialdemokratiske regering. 

USA: Vendepunkt

Vendepunktet i Olof Palmes liv indtraf, da han som 20-årig – i 1947 – kom et år på collegeophold i USA. Han blev betaget af den amerikanske efterkrigsgeneration – som han siden beskrev: »med hele dens sprudlende vitalitet og med dens blanding af livsbekræftende materialisme og naiv idealisme«.

Palme blev begejstret Franklin Roosevelt-demokrat – det, som man i USA kalder ’liberal’ – men som betyder noget andet i Europa, nemlig: frisindet, social humanist.

Og det blev Palme ved med at være resten af sit liv, uanset at naiviteten lagde fælder for ham, og at han blev trukket ud i betonbaner af det Socialdemokrati, som han endte med at skulle holde sammen på.

Ved hjemkomsten skrev Palme en klog avisartikel om USA’s politik. Den artikel blev læst af den svenske studenterorganisation SFS, der er søsterforening til DSF, Danske Studerendes Fællesråd. Og SFS stod just for at skulle opruste sin deltagelse i idealistisk internationalt studenterarbejde. Baggrunden er således beskrevet af Palmes levnedsskildrer Henrik Berggren i hans roste Palme-biografi Aristokraten, der blev socialist fra 2010:

»I slutningen af 1930’erne havde en højrøstet og reaktionær studenteropinion – først og fremmest ved universitetet i Uppsala – krævet, at Sverige skulle lukke sine grænser for jødiske flygtninge fra Nazi-Tyskland. Skammen – om ikke skylden – bevirkede, at SFS ikke kunne fortsætte med at hyppe sine provinsielle kartofler, men var tvunget til at tage den bølge af ung internationalisme, som opstod i krigens kølvand, meget alvorligt.«

Og derfor ansatte SFS den 22-årige Palme som sekretær for foreningens internationale udvalg – den ansættelse, der blev springbrættet for Palmes politiske karriere.

Talent bevist

Palme beviste sit politiske talent og sin manøvredygtighed ved at få sprængt Den Internationale Studenterorganisation IUS, der havde haft hovedkvarter i Prag og derfor var faldet i kommunisters klør efter det stalinistiske kup i Tjekkoslovakiet i 1948. Palme fik sig placeret som lederen af de ikke-kommunistiske studenterorganisationer i Vesten og tredjeverdenslandene. Dem fik han i 1950 samlet i Stockholm til stiftelsen af en ny ikkekommunistisk international organisation. At amerikanske CIA pr. mellemmand betalte det nye sekretariat, havde Palme formentlig næppe gennemskuet. Og at det i 1966 blev afsløret i et amerikansk tidsskrift, var pinagtigt for ham.

I den svenske studenterorganisation steg Palme til international formand, dernæst formand for alle svenske studerende. I sin afskedstale til dem skitserede han en vej bort fra skammen over svensk underdanighed over for nazisterne: at genoprette Sveriges moralske ære gennem humanitær bistand, støtte til demokratibevægelser og aktiv flygtningehjælp.

Og det blev det program, som Palme fulgte, da han gjorde landspolitisk lynkarriere. Han blev sekretær for den socialdemokratiske landsfader, statsminister Tage Erlander, dernæst dennes nærmeste rådgiver, rigsdagsmedlem, minister og – ved Erlanders afgang i 1969 – statsminister som 42-årig.

Nu brugte Palme opdriften fra den svenske skyldfølelse til at løfte sig op i rollen som hele verdens dårlige samvittighed. Navnlig den vestlige. USA’s bombninger af Nordvietnam i december 1972 sammenlignede han med nazisternes jødeudryddelser, og han marcherede i stockholmsk protestfakkeltog sammen med Nordvietnams Moskva-ambassadør. USA’s Nixon-regering nedfrøs i protest forbindelserne til Sverige. Måske var det hele et indforstået spil for galleriet. I hvert fald viser efterfølgende undersøgelser, at mellem Sverige og USA fortsatte såvel handel som hemmeligt militært samarbejde uanfægtet i hele den tilsyneladende konfliktperiode.

Også andre dobbeltspil var Palme involveret i. Han optrådte som international fredsmægler, men var samtidig optaget af at sælge militært udstyr for den svenske våbenproducent Bofors.

Mordet

En iskold februarnat i 1986 blev Palme dræbt af pistolskud, da han med sin hustru Lisbet spadserede hjem fra en biografforestilling i Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret.

Men det kom til at vise sig, at også i Palmes død spillede nazismen en rolle. Hitlers ideologi blev hyldet af flere af de ensomme, bitre mænd, der har været under mistanke som skyldige i mordet. Hvad værre er: Nazismen var også tilbedt af en række af de ledende mænd i det stockholmske politikorps, der forkludrede opklaringen så eftertrykkeligt, at det kan nære mistanke om meddelagtighed.

Den svenske efterforskning nåede frem til en politisk bekvem skyldig: en ensom, politisk forvirret gerningsmand uden medsammensvorne, den hidsige narkoman med mange uvenner i det kriminelle miljø, Christer Petterson.

Christer Petterson endte med at blive frifundet for drabet. Det svenske politi har – uden entusiasme – skullet genstarte efterforskningen. Den har indtil nu ikke bragt resultater.

Omstændighederne omkring Palmes død og de fejlslagne politiundersøgelser har – sammen med mange konspirationsteorier – været med til at kaste et helgenskær over Olof Palme. Det slører for historieforståelsen. Nogen helgen var Palme ikke. Men derimod en markant og genstridig politisk skikkelse, der i indland og udland formåede at sløre Sveriges tvetydige rolle under Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig.

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finn Årup Nielsen

"en ensom, politisk forvirret gerningsmand uden medsammensvorne". Frasen "politisk forvirret" forstår jeg ikke. Jeg mindes ikke at have stødt på ret meget information om Christer Pettersons politiske holdning.

Den svenske neutralitet er en spøjs størrelse, for den findes efterhånden kun på papiret og i skåltalerne. Både Sverige og Finlander med i NATO's Joint Expitionary Force, der med kort varsel skal kunne udsende styrker til evakueringer, krisesituationer, kapacitetsopbygning, fredsbevarende missioner eller regulær krigsførelse.
Sverige har lige købt USA's Patriot-missiler - for 6 mia SEK.
I januar deltog de to "partnerlande" Finland og Sverige for første gang i NATO's udenrigsminister-møde, hvilket udløste russiske protester. Russerne ser ikke venligt på, at de to lande medvirker i NATO-øvelser og -operationer på Balkan og i Afghanistan.
Sverige og Finland er efterhånden så integreret i NATO, at det er svært at se hvori neutraliteten består. De er med i JEF, og Sverige har aftalt med USA om oplagring af militært materiel på svensk jord. I september 2017 afholdes den største militærmanøvre i Sverige siden 1990 med deltagelse af over 19.000 soldater, bl.a. fra USA, der bidrog med krigsskibe og kampvogne.

Sveriges forsøg på at stå med et ben i hver lejr, formilder ikke NATO's høge: Enten er man fuldt medlem, og så gælder art. 5., eller også er man ikke medlem, og så må man klare sig selv.
I Sverige drømmer de borgerlige om NATO-medlemskab. Socialdemokraterne er splittede mens venstrefløjen og et flertal i befolkningen er imod. Tåbeligt, hvis Rusland tror man kan forhindre et svensk-finsk medlemskab af NATO ved at true i stedet for at berolige. Trusler vil blot bringe de to lande tættere på NATO.
Så tvetydigheden lever i fuldt flor hinsidan.