Baggrund
Læsetid: 3 min.

Öyvind Fahlström var ikke en opdrager, han var et vidne

Öyvind Fahlström opbyggede sine politiske billeder med rablende undertekst fra tegneserier og reklamer, poppede kollager og rapporter fra den tredje verden
Öyvind Fahlström opbyggede sine politiske billeder med rablende undertekst fra tegneserier og reklamer, poppede kollager og rapporter fra den tredje verden

Wikimedia Commons

Kultur
16. juli 2018

Han er måske mere end nogen anden beskriveren af det, situationisterne kaldte la société du spectacle – samfundet hvor alt er spillet for dig af noget andet og nogen andre, intet er ægte undtagen løgnen, samfundet hvor en marionetdukke fra noget, nogen endnu kalder fjernsyn, kan dingle helt ind i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus og være den sprogløst brutale konge af det ingenting, hele verden derved er blevet.

Öyvind Fahlström er født i Brasilien, men dukkede først op som kunstner i Sverige, i første halvdel af 1950’erne, med sit manifest for konkret poesi. Det har titel efter Ugles forsøg i Peter Plys på at skrive »hjerteligt tillykke på fødselsdagen« til det sorgfulde Æsel.

»Hätilä ragulpr på fåtskliaben«, står der.

Senere flyttede han til New York, det var først i 1960’erne, hvor alt det dengang nye skete. Det var samtidig med poppens indtog i finkulturen, Andy Warhol og The Beatles. Nogle så det som blank og ligegyldig overflade, men i virkeligheden – i en ny virkelighed – var det en opdagelse af det gamle modernes endegyldige visnen og rusten i spektaklets greb.

Med gestik og rablende undertekst hentet fra tegneserier og reklamer, med tilsyneladende poppede kollager, der med nye midler rapporterede fra steder i verden som Chile, hvor Salvador Allendes demokratiske styre faldt, kommenteret af tekststumper fra Sylvia Plath og Garcia Lorca, på et endeløst frit bånd af dansende bogstaver sprunget ud i det blå fra alle mulige ord, med sammenstuvninger af tegneserielemmer hentet fra kunstnere som R. Crumb, som kunne være mekanisk organiserede med magneter på metalflader, så billedets elementer frit kunne flyttes rundt mellem hinanden af hvem som helst, opbyggede Fahlström sine politiske billeder.

Junglen er den gennemgående baggrund, junglen i Chile, junglen i Vietnam, hvor det tyvende århundredes slutspil viser sig frem i al sin uforståeligt blændende klarhed, hvis emblem kan være en plastikplade, hvor varemærket ESSO pryder den ene side, mens der står LSD på den anden i en verden, hvor den falske psykedeliske kapital som en snurrende mønt kastet af en blind og døv dommers hånd afgører, hvem der i enhver situation er de gode og de onde, hvem der skal have solen i ryggen og spille for evigt ned ad bakke som altid.

Man kan, i et af hans store, bevægelige billeder bestående af levende mennesker, selv gribe et af de store skilte, Fahlström stiller til rådighed, med et foto af enten den idiotiske diktator Mao eller den idiotiske skuespiller Bob Hope og selv være en demonstration af, at sådan er det.

»Jeg ser ikke mig selv som en opdrager, men som et vidne,« siger Fahlström.

»Jeg har lavet hundredevis af improvisationer for at finde former, der både er interessante i sig selv, men også samtidig »unaturlige« hvad angår det faktiske indhold og den plads, der behøves for at det kan være der. Disse sammenstød resulterer i former der, når det lykkes, kan have noget over sig som den overraskende skønhed, vi findes i tropiske fisk.«

Det handlede i begyndelsen om »de ord, man misbilliger, de ord der, trods det poetiske vokabulariums enorme udvidelse i løbet af det sidste halve århundrede, endnu ikke menes at kunne holde sig tørre på poesiens ordtæpper«.

Politiske og æstetiske tæppetissere altså. Også billederne: »cko cko cke cka cke cki cki cka cka,« siger de. Også med billeder.

Hätila ragulpr på fåtskliaben!

Serie

30 suveræne svenskere

Efter vores kanon over tysk kultur og russisk kultur portrætterer Information nu 30 svenskere, der suverænt har formet ikke blot svensk kultur, samfund og selvforståelse, men som også har formet, inspireret og forandret os her over Sundet – med blandt andet botanik, pop, poesi, film, politik, dramatik, ulovlig streaming og billige møbler.

Seneste artikler

  • På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    17. august 2018
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Gunnar Ekelöf skabte sit eget ensomme kongerige i skandinavisk litteratur

    17. august 2018
    Den svenske digter Gunnar Ekelöf var sine læseres bedste ven, digternes digter, forskernes udfordring og tænkernes inspiration. Og så lærte han os at stole på ensomheden, lytte til naturen og være samtidige med oldtiden
  • Gud skabte – Linné ordnede

    17. august 2018
    Præstesønnen fra Småland skabte et sprog til at benævne den levende verden, indførte en slags arternes ligestilling og pegede frem mod Darwins evolutionslære 124 år senere
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her