Læsetid: 10 min.

Redaktør for lokalavis: »Vi stiller ikke de kritiske spørgsmål, det må jeg helt ærligt sige«

Som en del af det nye medieforlig skal en ny pulje på 25 mio. kroner styrke landets 225 ugeaviser. En af dem er Ugeavisen Guldborgsund. Vi har besøgt avisen, som afdækker, hvad der sker i lokalområdet, og samtidig forsøger at leve op til annoncørernes forventninger. Journalistisk bearbejdede historier og politisk stof må man finde i dagbladet, siger chefredaktør
Torsdagsmødet er et af Ugeavisen Guldborgsunds vigtigste møder. Her finder redaktør Manfred Sørensen (i midten) ud af, hvor mange annoncer der er blevet solgt, og derfor også hvor meget journalistik der skal laves – hullerne omkring annoncerne skal nemlig fyldes ud af små omtaler af begivenheder og lokale historier.

Torsdagsmødet er et af Ugeavisen Guldborgsunds vigtigste møder. Her finder redaktør Manfred Sørensen (i midten) ud af, hvor mange annoncer der er blevet solgt, og derfor også hvor meget journalistik der skal laves – hullerne omkring annoncerne skal nemlig fyldes ud af små omtaler af begivenheder og lokale historier.

Peter Nygaard Christensen

17. juli 2018

»Skal vi lave en potte mere? Den er stærk i dag.«

Klokken er 8.34, og en kande kaffe er kommet på bordet på det ugentlige salgsmøde i Folketidende-gruppen i Nykøbing Falster. Rundt om et ovalt bord af gulligt laminat er de ansvarlige for annoncesalget for dagbladet Lolland-Falsters Folketidende, Ugeavisen Guldborgsund, et livsstilsmagasin og Landbrugsnyt ved at indfinde sig.

Der står en skål med kirsebær midt på bordet. Lokal avl.

»Lolland Falsters største annonceplatform,« står der på en skærm på væggen.

Ugeavisens redaktør, Manfred Sørensen, bladrer sidste uges avis igennem. Det er på dette møde, de vigtigste beslutninger om, hvad der skal bringes i Ugeavisen Guldborgsund, træffes. For det er her, der gøres status på annoncesalg, lokale handelsdrivendes butiksåbninger- og lukninger, begivenheder og arrangementer i nærområdet.

75 procent af Ugeavisen Guldborgsund udgøres af annoncer. Det gøres op i spalteplads, og hullerne omkring annoncerne fyldes ud af små omtaler af begivenheder og lokale historier. Ikke før torsdag ved Manfred Sørensen, hvor mange annoncer der er solgt til næste uges avis, og dermed hvor mange huller, der skal fyldes.

I Danmark findes 225 lokale ugeaviser. Som en del af det medieforlig, der for nylig blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti, bliver der oprettet en pulje på 25 mio. kr. i støtte til distrikts- og ugeaviserne i Danmark »i lyset af disse mediers betydning for nyhedsformidlingen i de lokale områder,« som der står i forligsteksten.

Information er taget til Falster for at besøge Ugeavisen Guldborgsund, som er en af de aviser, der kan få del i den nye pulje. På landsplan er ugeaviserne nogle af de mest læste trykte medier.

Flere end 2,5 mio. danskere læser mindst én lokal ugeavis hver uge, viser tal fra Danske Medier. Til sammenligning er der cirka 1,4 mio. læsere til et lokalt eller regionalt dagblad hver uge.

Og der er god grund til at styrke lokaljournalistikken og ugeaviserne, der »i den grad« trænger til et journalistisk løft. Det mener Anker Brink Lund, medieforsker ved CBS.

»Udgangspunktet for folks mediebrug er deres hverdag. Det lokale er der, hvor man selv bor og en radius af to kilometer. Det er kun ugeaviserne, der kommer helt ned på det niveau. Problemet med dem er, at de fleste er journalistisk elendige,« siger han.

Anker Brink Lund byder den nye pulje velkommen. Hans håb er, at den kan bidrage til at styrke den kritiske dækning af det kommunale og lokalpolitiske område, og at foreningslivet vil blive fulgt tættere.

»Det er principielt en god idé,« siger han.

»Men man kommer jo ikke langt med at fordele 25 mio. til 225 ugeaviser.«

Annoncørernes forventninger

Over for det lille tekøkken, hvor morgenens anden kande kaffe brygger, hænger en stor tavle fyldt med billeder af prominente folk, der har været forbi lokalradioen Radio SydhavnsØerne, som holder til på anden sal.

Rasmus Seebach, Joey Moe, Mette Frederiksen og Pia Kjærsgaard hænger side om side.

På væggen er også en indrammet plakat, hvor ord som ’Vandkantsdanmark’, ’Femern-forbindelsen’, ’Handl lokalt’ og ’Lægemangel’ tegner omridset af Lolland-Falster.

På første sal holder ugeavisens lille redaktion til. De faste folk er redaktør Manfred Sørensen, en journalist, som er på ferie, og en fotograf, der også arbejder for dagbladet. I alt er ugeavisens oplag 34.517.

»Jeg kan tydeligt se, hvor stor en indflydelse vores avis har,« siger Manfred Sørensen. Dialekten er let syngende. Han har et markeret ansigt og korttrimmet gråsprængt hår og skæg, og han er iført en kortærmet blå skjorte. Selv er han tilflytter, men har været redaktør på Ugeavisen Guldborgsund i 25 år.

Avisen udkommer om tirsdagen i to sektioner. På forsiden af denne uges 1. sektion er der et stort billede af »Hitmageren Bro«, som er et af fire »topnavne«, når Radio SydhavnsØerne »med garanti« fylder torvet i Nykøbing med en stor livekoncert 1. august.

Det er indhold, som er typisk for ugeavisen, fortæller han.

»Folk vil have deres annoncer, og vi prøver at leve op til de forventninger, vores annoncører har. Vi er en vigtig medspiller for vores annoncesælgere,« siger han og forklarer, at det ikke betyder, at ugeavisen kun skriver om det, der er annoncer på. Foden kan godt blive sat ned, hvis historien er for tynd eller lille.

»Vi vil gerne hjælpe de små forretninger, for de er meget afhængige af os. Hvis vi mener, det har nyhedsværdi, skriver vi om det. Men vi stiller ikke de kritiske spørgsmål, det må jeg helt ærligt sige. Artikler af den slags tager vores dagblad sig af.«

På bordet, der tilhører den ferierende journalist, ligger en åben pose saltlakridser. Selvfølgelig købt på færgen. Alt slik hernede bliver købt på færgen, forklarer Manfred Sørensen.

Yderste kartoffelrække

Der er potentiale i ugeaviserne. Næsten ni ud af ti danskere modtager mindst én gratis husstandsomdelt ugeavis hver uge. Derfor burde man udvikle og fremtidssikre det medie, hvor der faktisk er læsere, frem for at satse på at vende dagbladenes faldende oplagstal, mener Anker Brink Lund.

»Det er demokratiets drivkraft, vi taler om. Lokaldemokratiet er kernen i velfærdsstaten og der, hvor de fleste skattekroner bliver brugt. Christiansborg taler, men det er kommunerne, der laver arbejdet. Og de bliver kun dækket sporadisk af nyhedsmedierne,« siger han.

»Vi giver støtte for, at journalistikken skal berige demokratiet, kulturlivet og hæve niveauet for den offentlige samtale. Men jeg frygter, at vi blot kommer til at se mere af det, jeg kalder ’nærheder og særheder’,« siger Anker Brink Lund.

– Hvad er så ugeavisens berettigelse?

»At det er den eneste avis, der kommer ud i den yderste kartoffelrække. Jeg vil hellere spørge: Hvad er det lokale dagblads berettigelse? Dagbladene har en begrænset dækning og er underbemandede til at fylde en avis de seks dage om ugen, der er et af kravene for at få støtte. Ugeavisen har en berettigelse, fordi der er et publikum, og derfor burde man støtte dem fremfor dagbladene – hvis de til gengæld styrkede journalistikken,« siger han.

Dagbladet Lolland-Falsters Folketidende får 4.050.092,50 kr. i tilskud til redaktionel produktion ifølge en foreløbig beregning fra Kulturministeriet fra juni i år. Et af kravene er, at mindst halvdelen skal være redaktionelt stof.

»Skal man lave en fremtidsrettet mediepolitik, skal der være et incitament til, at lokaljournalistikken udvikles. Det er der ingen garanti for. Som det ser ud nu, kan vi være ret sikre på, at vi fastholder de medier, vi har, og ikke nødvendigvis udvikler journalistikken,« siger han.

Politik i dagbladet

På sit chefredaktørkontor ved dagbladets news room er Lars Hovgaard ikke overraskende positiv over for Anker Brink Lunds idé om at udvikle lokaljournalistikken.

»Dagbladene har det svært. Ugeaviserne kommer ud til stort set alle, og det er oplagt at tænke, om man kan nå ud til flere med journalistik, end man gør i dag,« siger han.

»Det, der skal berettige os til at få del i pengene fra den nye pulje, er, at vores ugeaviser er i kontakt med langt de fleste mennesker i vores udgivelsesområde, og det forpligter,« siger han og peger på, at de skal finde »den rigtige kobling mellem ugeavis og dagblad«.

»For tingene hænger sammen. Men der er et potentiale, der kan udvikles. Folk kan have forskellig sult, men de skal have en god fornemmelse af at være velinformerede og mætte, når de har læst ugeavisen«.

– Men nu gemmer I jo det politiske til dagbladet. Hvilket ansvar har I for at holde de folk orienterede, der læser ugeavis, men ikke dagblad?

»I vores dagblad beskæftiger vi os rigtig meget med det politiske. Og jeg kan kun anbefale, at man køber det. Man kan godt overveje, hvordan man i højere grad kan indarbejde en politisk vinkling i ugeavisen. Men vil man have de journalistik bearbejdede historier og mere systematisk holde sig orienteret om, hvad der sker på politisk niveau, skal man købe dagbladet.«

Nærområdet

Det er ved at være frokosttid i Nykøbing, og gågaden myldrer med folk i korte ærmer, solbriller og sommerkjoler. Rundt om hjørnet fra redaktionen ligger en nyåbnet Søstrene Grene, der endnu ikke har annonceret i avisen. Det er ellers rimelig normalt, at selv større butikker som H&M indrykker en åbningsannonce, forklarer Manfred Sørensen.

Den store bygning er stadig kun beklædt med rockwool, som to håndværkere er ved at sætte fast. Fundamentet blev støbt før finanskrisen, men projektet løb tør for penge i 2007, og den store byggegrund lå halvfærdig hen i årene efter.

»Det er fedt. Så der ikke er et hul i gaden. Der er vigtigt, at vi kan bringe historien om en ny butik, der åbner, for det er en del af den større historie om, at det går godt hernede. Tomme butikslokaler bliver hurtigt fyldt igen. Og vi ved jo, at hvis det går godt for handelsstandsforeningen, så går det også godt for os,« siger Manfred Sørensen.

Længere nede ad gågaden ligger urbutikken Emil Hansen og Søn, hvor lokale og sommerens turister gennem 85 år har kunnet købe ure og smykker.

Lokalet er stort og lyst. Disken står midt i rummet og er bygget af glasmontrer. Butikkens ejer, Flemming Hansen, gør en handel færdig med en kunde og indvilliger med et forsigtigt smil i at fortælle om sit forhold til byens ugeavis, som han »indimellem« selv annoncerer i.

»Jeg har boet her hele mit liv, og avisen bliver bladret igennem på ugentlig basis. Den giver en form for fællesskab i det lille samfund hernede, fordi man kan orientere sig om nærområdet. Kulturelle ting og det, der sker i butikkerne. Det er jo ikke alle, der har brug for at læse noget helt fra Sydsjælland,« siger Flemming Hansen.

En mand, som Manfred Sørensen beskriver som »en god samarbejdspartner«.

Mere menneskestof

For Manfred Sørensen er både annoncerne og den lokale journalistik vigtig for læserne.

»Ud over at folk skal have deres annoncer – for det vil folk gerne – så mener jeg, at vi skal komme bredt rundt. Lige fra det mindste til det største. Men hvis man leder efter det kritiske, journalistiske stof, skal man læse dagbladet, hvilket jeg også tror, læserne har det fint med,« siger han.

En forbedring af det redaktionelle indhold vil kræve folk til at skrive og plads i avisen. Og det koster. Derfor hilser han den nye pulje velkommen.

»Der er jo ikke tale om de helt store beløb pr. ugeavis, men det kan trods alt være medvirkende til, at vi kan komme lidt længere væk fra en tankegang om, at hullerne rundt om annoncerne skal fyldes ud. Det kunne være spændende at lave menneskestof. Features, som ikke var kritiske, men som også kan være god journalistik. På de områder kan vi gøre mere,« siger han og byder en saltlakrids.

Kulturordfører Alex Ahrendtsen (DF): Adgang til de helt nære nyheder er vigtigt

Uge- og distriktsaviserne har ikke tidligere kunnet søge mediestøtte, fordi der har været grænser for reklamer.

Men fordi flere og flere ugeaviser angiveligt ønsker at lave mere journalistik, og fordi de fleste danskere får en ugeavis ind ad brevsprækken, lægger regeringen og Dansk Folkeparti i deres medieforlig op til at oprette en pulje på 25 mio. kr., der skal styrke den helt lokale journalistik og hæve kvaliteten af den.

– Alex Ahrendtsen, hvorfor er det vigtigt at styrke den lokale journalistik?

»Det er vigtigt for mange mennesker at få adgang til de helt nære nyheder. Jeg har været i kommunalpolitik i mange år, og det nære optager virkelig mange mennesker. Ikke bare på regionalt og kommuneniveau, men så sandelig også ned på sogneniveau. Jeg har også selv været redaktør på en ugeavis på Fyn, Østfyns Avis, og du drømmer ikke om, hvad der er af lokale historier. Folk går op i det, når de kan læse om naboen. Men hvis der skal være plads til historierne, så skal der også være økonomi. Det er blandt andet baggrunden for puljen.«

– Professor Anker Brink Lund stiller spørgsmål ved, om 25 mio. er nok. Har han ret?

»Det tror jeg, han for så vidt har ret i. Men det er et skridt i den rigtige retning. Tidligere kunne ugeaviserne slet ikke blive en del af mediestøtten. Det er de nu. Og så tror jeg, at vi kommer til at evaluere på det for at høste erfaring og se, om det skal styrkes. Om vi f.eks. skal sænke barren for, hvor mange reklamer der må være, for at man kan søge.«

– Anker Brink Lund efterlyser, at ugeaviserne højner niveauet og kigger de lokale magthavere mere i kortene, men han frygter, at vi får mere af det samme. Hvordan vil I sikre, at det journalistiske niveau bliver højnet?

»Jeg kan godt forstå hans frygt. Derfor synes jeg, at Anker Brink Lund skal kommentere lovforslaget, når det kommer i høring, for aftalen skal omskrives til lov. Men jeg er for så vidt på linje med ham: Man kan godt frygte, at nogle ikke vil hæve kvaliteten, men jeg er sikker på, at andre vil gøre det. Og allerede er i gang. Vi har holdt møder med nogle meget ambitiøse ugeaviser, som allerede gør det, vi gerne vil.«

– Men I kunne godt overveje at stille mere direkte krav til, at pengene skal højne det redaktionelle niveau?

»Ja. Eller, man kunne også gøre noget andet, nemlig få folk som Anker Brink Lund til efter nogle år at se ugeaviserne efter i sømmene for at se, om det har haft en effekt.«

– Hvornår begynder I arbejdet med at fastlægge krav, som der står i aftalen, at I skal?

»Det første lovforslag er sendt i høring her i juli, og der kommer en række lovforslag på baggrund af medieaftalen. Så det sker ret hurtigt.«

I et helt frit mediemarked i et lille land som vores vil antallet og udbredelsen af publicistiske medier blive reduceret voldsomt over tid uden støtte. Det har vi ikke råd til som samfund
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det kunne være spændende at lave menneskestof. Features, som ikke var kritiske, men som også kan være god journalistik
Klart, lokalredaktioner kan ikke risikere at støde hverken erhvervsliv (annoncører) eller læsere med kritiske spørgsmål, så det bliver bare mere af det samme udfylden huller omkring annoncerne. Tyggegummiartikler.

Flemming Berger, Arne Lund, Trond Meiring, Anders Reinholdt, Anne Schøtt, Tue Romanow, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er derfor Mette Bock vil støtte lokalaviserne.
Mindre kritisk stof til eftertanke..

Flemming Berger, Arne Lund, Trond Meiring, Carsten Munk, Tue Romanow og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Bernhard Drag

Det kunne være morsomt at læse hvad Vendsyssel lokallerne har skrevet om kvotekongerne.

Lars Bo Jensen

I det mindste tør lokalaviser indrømme at de ikke stiller de kritiske spørgsmål, mens de store aviser inkl. Information, ikke tør indrømme at de er mindre kritiske over for stor annoncører og ejernes venner.

Bo Carlsen, Arne Lund, Peter Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Lars Bo Jensen - DU har desværre ret. Derfor kan Inf. godt skriver kritisk om kødforbruget, men avisen vil ikke afvise annoncer fra fx COOP, der pusher kød. Og Inf og andre medier skriver skam også kritisk om flytrafik, men da der er vandtætte skodder mellem avisens redaktion og annonceafdelingen, så siger avisen ikke nej til at bruge flyannoncer.
Ad nauseam….

Lars Bo Jensen - DU har desværre ret. Derfor kan Inf. godt skriver kritisk om kødforbruget, men avisen vil ikke afvise annoncer fra fx COOP, der pusher kød. Og Inf og andre medier skriver skam også kritisk om flytrafik, men da der er vandtætte skodder mellem avisens redaktion og annonceafdelingen, så siger avisen ikke nej til at bruge flyannoncer.
Ad nauseam….