Læsetid: 4 min.

I ’Scener fra et ægteskab’ kratter Bergman dér, hvor såret er dybest

Den danske filminstruktør Pernille Fischer Christensen elsker, at Ingmar Bergman dvæler ved det indre drama i sine personer og stoler på, at de er spændende nok i sig selv. Det er en af grundene til, at hun føler, at hun får serveret noget ægte menneskeligt i en særlig scene i ’Scener fra et ægteskab’
Bergman stoler på, at dramaet findes i hans personer, hvorfor det ikke er nødvendigt at tilføre ydre drama, fortæller filminstruktør Pernille Fischer Christensen. Det er spændende nok bare at se på Liv Ullmanns Marianne, der fortæller, mens Erland Josephsons Johan lytter.

Bergman stoler på, at dramaet findes i hans personer, hvorfor det ikke er nødvendigt at tilføre ydre drama, fortæller filminstruktør Pernille Fischer Christensen. Det er spændende nok bare at se på Liv Ullmanns Marianne, der fortæller, mens Erland Josephsons Johan lytter.

Foto fra filmen

4. juli 2018

»Bergman har eksisteret altid i mit liv,« siger Pernille Fischer Christensen. Den danske filminstruktør, der debuterede med En soap (2006) og siden har lavet blandt andet En familie (2010), En du elsker (2014) og den kommende Unge Astrid (2018), opdagede den svenske filmskaber, da hun var blot fem år gammel. Hun var sløj og lå på familiens sofa og så Ingmar Bergmans tv-udgave af Mozarts Tryllefløjten (1975). Hun ved ikke hvorfor, men den gjorde et dybt indtryk på hende, og da hendes far nogle år senere tog hende med i biografen, ville hun se Fanny og Alexander (1982), som lige havde haft premiere.

»Jeg ser den film mindst en gang om året, fordi den rummer så meget, der minder mig om, hvad jeg gerne selv vil lave, og hvordan jeg selv synes, at livet er,« siger instruktøren, der snart er aktuel med Unge Astrid om Astrid Lindgren.

»Fanny og Alexander rummer både kærlighed, kompleksitet, ondskab, religion, skyld, barndom, humor, varme. Den kan det hele, og det er sjældent, at film kan det.«

Et tredje af Bergmans værker, som har haft stor betydning for Pernille Fischer Christensen, er Scener fra et ægteskab (1973), der ligesom Fanny og Alexander er både en film og en miniserie. Hun har set den mange gange, og den inspirerer hendes eget arbejde som filminstruktør.

Helt grænseløst

»Den handler om en skilsmisse, og dramaet begynder med, at manden, Johan, forlader kvinden, Marianne,« siger Pernille Fischer Christensen.

»Han gør det på den mest perfide og voldsomme måde, og hun står tilbage krænket og som et offer. Man følger dem gennem flere år, og Bergman renser alt væk og koncentrerer sig om de to menneskers historie. Man kan mærke, at han vil så dybt ind i dem, som han overhovedet kan komme. Og han får de to skuespillere, Liv Ullmann og Erland Josephson, til at stille sig fuldstændig til rådighed. Det er helt grænseløst. Han får lov til at gå ind og røre ved dem overalt. Og de kæmper og kæmper og kæmper.«

Scenen, som Pernille Fischer har valgt, er blandt de sidste i film og serie. Det er mange år siden, at Johan og Marianne blev skilt, men nu har de indledt en affære med hinanden, og de mødes i smug i et sommerhus og er for første gang ærlige over for hinanden.

»Den scene rummer nogle af mine yndlingsreplikker og er så velskrevet og ond, men også fuld af kærlighed. De ligger og taler om hendes nye mand. De er begge to selvfølgelig også masochister, og Johan beder Marianne om at fortælle, hvorfor hun er sammen med sin nye mand. Og så fortæller hun, hvordan den nye mand har fået hende helt op at ringe erotisk.«

Et friere menneske

Scenen spejler en tidligere scene i Scener fra et ægteskab, hvor Johan fortæller Marianne om sin nye, unge kærestes seksuelle appetit, og den fortsætter til et punkt, hvor han ikke kan klare det mere og begynder at angribe Marianne og hendes nye mand.

»Hun fortæller, hvordan hun er blevet et friere og gladere menneske, og han kryber sammen over hendes frigørelse og begynder at håne hende: ’Jeg er fuld af beundring over din frigørelse. Det er imponerende. Du burde skrive en roman.’ Han kan slet ikke tåle det. Og så beder han hende om at gå i seng med ham, så han kan føle sig selv som mand igen. Det er så ydmygende og smukt og komplekst,« siger Pernille Fischer Christensen.

Det er en lang scene, men Bergman stoler på, at dramaet findes i hans personer, hvorfor det ikke er nødvendigt at tilføre ydre drama. Det er spændende nok bare at se på Liv Ullmanns Marianne, der fortæller, mens Erland Josephsons Johan lytter.

»Der er ét sted, hvor hun helt løsner op og spillemæssigt skifter rytme. Man kan bare se på Marianne, at ja, det er sandt. Hun er kommet videre. Det er ikke kun noget, hun ønsker sig. I det her moment, lige nu, er hun faktisk fri, og hun nyder den magt, hun har i det øjeblik. Hun har fået ham tilbage, og han ligger dér helt krøllet sammen og kan ikke finde meningen med sit liv.«

Pernille Fischer elsker enkelheden i scenen, og det faktum, at Bergman tager sig tid til at bore sig ind i sine personer. Hun forsøger det samme i sine egne film og får tit at vide, at hendes scener går langsomt.

»Men de går dobbelt så hurtigt som Bergmans,« siger hun.

»Jeg føler virkelig, at jeg får noget af Liv Ullmann. Jeg bliver ikke kun underholdt, jeg får noget ægte menneskeligt serveret. Det er det, jeg oplever med Bergman: En vilje til at række ind og virkelig forstå mennesket – at række ind og kratte dér, hvor såret er dybest.«

Serie

Ingmar Bergman 100 år

Få filmskabere har tematisk, filmisk og kunstnerisk betydet så meget som svenske Ingmar Bergman. Den 14. juli ville den produktive, kompromisløse og dybt personlige instruktør, der døde i 2007, være blevet 100 år gammel. I den anledning har Information bedt en række danske filmfolk om at gennemgå en scene fra en af Bergmans film, som har inspireret dem. Se alle artiklerne på information.dk

Seneste artikler

  • »Jeg er nødt til at bruge mig selv som både træ og økse«

    14. juli 2018
    I dag ville den svenske filmskaber Ingmar Bergman være fyldt 100 år. Få instruktører har haft lige så stor indflydelse som han med den lange række dybt personlige og kunstnerisk kompromisløse film, han nåede at lave i løbet af karrieren. »Han var en pioner,« siger dokumentarist Jane Magnusson, der i anledning af den runde fødselsdag har lavet et portræt af Bergman ud fra et enkelt afgørende år i hans lange, meget produktive liv
  • Bergmans liv endte på lærredet

    14. juli 2018
    Ingmar Bergman både omskrev de gamle kapitler og føjede nye kapitler til den store filmkunstneriske håndbog. Det er grunden til, at hans 100-årsdag skal fejres
  • Bergmans ’Persona’ fortæller om, at den erotiske oplevelse har en kæmpe værdi i livet

    13. juli 2018
    Ingmar Bergman graver dybt i menneskets sjæl, siger den danske filminstruktør Christian Tafdrup, der som ung var misundelig på den svenske mester. I morgen ville Bergman være blevet 100 år, og i den anledning fortæller Tafdrup om sin favorit blandt svenskerens film, kammerspillet ’Persona’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Hjerl-Hansen
Morten Hjerl-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu