Baggrund
Læsetid: 4 min.

To taktiske tendenser ved VM 2018: Dødbolde og bundsolide forsvar

Dødbolde er konge, og betonsolide forsvar er vejen til triumf. Det er to af de taktiske tendenser, man indtil nu har kunnet aflæse ved fodbold-VM i Rusland. Og masser af flotte langskudsmål, ikke at forglemme. Vi åbner taktikbogen
Langskud på nye og spidsfindige måder er et af kendetegnene ved VM i Rusland. Luka Modric krøllede kuglen uimodståeligt i kassen fra kanten af feltet mod Argentina er et eksempel på det.

Langskud på nye og spidsfindige måder er et af kendetegnene ved VM i Rusland. Luka Modric krøllede kuglen uimodståeligt i kassen fra kanten af feltet mod Argentina er et eksempel på det.

CHINE NOUVELLE

Kultur
9. juli 2018

Betonforsvar

Belgien og deres kuriøse og meget risikable 3-2-4-1 (afledt af 3-5-2) er stort set den eneste undtagelse, for ellers har alle hold ved VM i Rusland stillet med bundsolide defensiver med formationen 4-2-3-1 som udgangspunkt. Det var det system, som for alvor blev normen efter VM i 2006.

Hvordan lirker man det forsvar op? Vi så, hvor svært Spanien havde det mod Rusland i ottendedelsfinalen. Brasilien og deres lækre kombinationsspil var forgæves mod et bravt kæmpende Schweiz, og Kroatien havde det ikke ligefrem nemt mod Simon Kjær & Co.

Fidusen er at komme ned bag backsene, især når de står højt i banen (og det gør moderne backs ofte). Men også at lægge spillet an på lange, præcise afleveringer. Samt at satse på kontraer, der overrumpler forsvar, som ikke er kommet på plads. Og dødbolde. Masser af dødbolde.

Et beslægtet aspekt af det defensive fokus er det såkaldte ’restforsvar’, det vil sige de spillere, som bliver tilbage, når holdet angriber eller befinder sig i en kontrafase. Her har pivoten – en eller flere defensive midtbanespillere – haft en afgørende rolle, fordi de både har skullet dække af for angrebsivrige wingbacks (Brasilien) og agere backup for et centralt forsvar, der er trukket langt op i banen (Belgien).

Det har været godt og skidt. Mod Argentina forstod Frankrig endelig at bruge Paul Pogba ordentligt. Han deltog i det offensive spil, og han spillede med musklerne i maskinrummet. Til gengæld var en del af årsagen til Tysklands gumpetunge Sisyfos-fodbold, at Toni Kroos – en blanding af 8’er og 6’er – trak for langt tilbage, og afstanden op til angrebet blev alt for stor.

Kælne dødbolde

Man kan mene meget om den nye VAR-teknologi, men faktum er, at det gør noget ved kampenes rytme. Desuden er defensiven tvunget til at opføre sig på en anden måde ved hjørnespark og frispark, fordi den sædvanlige tumult i feltet – fast element i italienernes catenaccio – nu ofte takseres til straffespark.

Af de 38 mål, som blev scoret i de indledende runder, var 21 af dem (53 procent) på dødbolde, og det er en voldsom stigning fra sidste VM (25 procent). Cristiano Ronaldos scoring i sidste øjeblik på frispark sikrede Portugals 3-3 mod Spanien. Colombias Juan Quintero var snu og skød under en hoppende, japansk mur. Og vores egen Jonas Knudsen krydsede banens bredde flere gange for at tage sine berømte, lange indkast ind i feltet.

Skyd på en sjov måde

Når de fleste forsvar trækker sig så langt tilbage af frygt for at efterlade rum bag kæderne, opstår der naturligt mere luft i toppen af defensiven – nærmest som i håndbold. Den kedelige variant har været Spanien, der endeløst trillede bolden fra den ene til den anden station. En mere seværdig er Belgien, som forsøger sig med en variation af korte og lange pasninger både i bredden og dybden.

Kunsten er langskud på nye og spidsfindige måder. Luka Modric krøllede kuglen uimodståeligt i kassen fra kanten af feltet mod Argentina. Nacho traf den suverænt som i en stående helflugter mod Portugal. Philippe Coutinho ramte plet langt ude fra mod Schweiz, og Denis Cheryshev, mere spanier end russer, gjorde det samme mod Saudi-Arabien.

Lange afleveringer og hurtige kontraer

Igen handler det om at låse forsvar op. To af mulighederne, vi har set meget under VM, er præcise lange bolde, der i bedste fald splitter forsvaret, og hurtige kontraer, som udnytter, at defensiven ikke er kommet på plads. Mexico har været eminente til det. I det hele taget har VM 2018 kredset meget om at destabilisere modstanderens organisation.

Det er ikke, som mange ellers påstår, en tilbagevenden til catenaccio (et skældsord, der nu også lyder om Danmarks indsats), men snarere et andet og mere subtilt aspekt ved den italienske fodbold. Nemlig den såkaldte furbizia, kunsten at lukrere på kampens nervøse konflikter; trække tiden; udnytte dødboldene; slå revner i de andres struktur.

Historisk har italienerne selvfølgelig været gode til det, men i nyere tid er det især hold som Argentina og Uruguay, der troner i furbizia-disciplinen. Argentina havde dog mere travlt med at lave svinske frispark og pleje deres Messi-kompleks, mens bolden rullede, og de forsvandt i en rygende, tegneserieagtig deroute fra turneringen. Uruguay, der ellers nok forstår at strække regelbogen til det yderste, har derimod været cool, velorganiserede, og så har de præsteret nogle af de smukkeste angreb i Rusland.

Gense gerne spanske Sergio Busquets’ lange pasning til Diego Costa mod Portugal, der netop viste sig markant mere effektiv end Iscos evindelige småløb på kryds af tværs af den håndboldagtige belejring. Eller hvad med franskmændenes hurtige igangsætninger, der flere gange gav monumentale friløbere til Kylian Mbappé?

Og skønheden på banen: Edinson Cavanis svævende tværbold til Luis Suárez og den efterfølgende positionering i feltet og scoringen med hovedet (eller var det skulderen?) mod Portugal.

De billeder – Cavanis mål, Mbappés sprint, Modric’ krølbold – vil forhåbentligt stå stærkere på VM’s bagkant end det evindelige pedanteri, som VAR har bragt med sig. Kald mig bare romantiker.

Serie

VM i fodbold 2018

VM 2018 står for døren, og vi gør på Information det, vi prøver på altid at gøre: Vi skærer alt det uvæsentlige fra og leverer hver dag den ene artikel fra VM i fodbold, som du skal læse, hvis du ikke vil læse andet. Vi gør dig klogere på en begivenhed, man indimellem kan frygte, at man bliver lidt dummere af. Følg vores dækning her.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Bo Kampmann Walther

Det giver 10, når man lægger cifrene i de forskellige systemer sammen, dog ikke hos russerne - det giver 11. Men hvilken vej skal man opliste holdopstillingen ??

Betyder russisk 4-2-3-1, at der er 4 backs, der losser væk ??
Men hvor er så målmanden - eller har de en mand mere på banen end de andre ??

Ja, og masser af kedelig fodbold.

Kroatien England i en semifinale, det er for kedelig.
Fodbold er død uden Brasilien.

Torben Knudsen

IGEN: indfør ''nøl'' og frispark ved tilbagelægninger.
Fodbold, som de,t spilles nu, vil publikumsmæssigt kvæle sig selv.