Vandrutsjebanen er det sidste, der er tilbage.
Den løber 30-40 meter gennem det fynske landskab fra toppen af en lille bakke og ned i bassinet for enden af banen. Vandet i bassinet er mørkegrønt.
Et par runde plastikmoduler fra en ødelagt rutsjebane flyder rundt i overfladen, og mellem betonfliserne og bassinkanten er en busk vokset op.
Selvsåede træer vokser langsomt ind over det udendørs badeland, som engang var hovedattraktionen i Fyns Sommerland.
Det er smukt. Men også lidt trist.
I 2006 lukkede Fyns Sommerland. Fra åbningen i 1978 og frem til 1990’erne var sommerlandet hvert år udflugtsmål for tusindvis af børnefamilier, som smurte madpakker, pakkede 20 eller 50 kroner til entreen i tasken og besøgte parken på Vestfyn.

Når entreen var betalt, var alle forlystelser gratis, og man kunne sagtens bruge en hel dag derude: Der var en ridebane med ponyer, hvor man kunne blive trukket rundt i en lukket bane, en cykelbane, hvor man kunne låne en BMX og køre rundt på de små bakker. Der var trampoliner og et udendørs badeland og borde og bænke, hvor man kunne spise sin medbragte madpakke.
Det var måske mere en legeplads end en forlystelsespark. Men det var fint dengang.
Sådan var det også i andre sommerlande.
Sådan var det i Varde Sommerland og i Falster Sommerland. I Sommerland Syd i Tinglev og i en række andre mindre sommerlande rundt omkring i landet.
Sådan var det faktisk også i Danmarks første sommerland, Fårup Sommerland, som åbnede i 1975 med aktiviteter som robåde og heste. Det kostede fire kroner at komme ind.
»Dengang var det en værdi i sig selv at komme på tur,« siger Nan Dahlkild, som er lektor på Københavns Universitet og forfatter til flere bøger og artikler om kultur- og fritidshistorie.
»Der skal noget mere til at begejstre børn i dag.«
I begyndelsen af 00’erne investerede ejeren af Fyns Sommerland i et rallyland med benzindrevne crossere og ændrede navnet til Fun Park Fyn.
»Der er ingen tvivl om, at folks forventninger gik imod noget større og vildere,« skriver den tidligere daglige leder Peter Madsen i en mail.
»Især forældrenes.«
Der blev også købt en bane med radiobiler og nye legepladser og hoppepuder for at trække folk til. Det samme gjorde en række af de andre sommerlande, blandt andet Djurs Sommerland, som ifølge Randers Amtsavis har investeret mere end 400 millioner kroner i produktudvikling og nye forlystelser de seneste ti år for at følge med tiden.
De danske sommerlande har faktisk fulgt så meget med tiden, at det i dag kan være svært at forestille sig, at der engang har været en anden tid. En tid, hvor det var en værdi i sig selv at komme ud.

Forladte steder
Den danske sommerferie er en historie for sig selv. Fra overklassens badehoteller i 1920’erne til arbejderklassens feriekolonier i 1950’erne. Fra trampoliner og medbragte madpakker i 1980’ernes sommerland til indendørs vandrutsjebane og kunstige bølger i 1990’ernes feriecentre. Historien om vores sommerferie afspejler tiden, men tiderne skifter, og nogle steder forsvinder. Information har besøgt nogle af dem
Seneste artikler
I 1950’erne var danserestauranten romantikkens forsamlingshus
28. juli 2018Den danske sommerferie er en historie for sig. Fra overklassens badehoteller i 1920’erne til arbejderklassens feriekolonier i 1950’erne, fra trampoliner og medbragte madpakker i 1980’ernes sommerland til vandrutsjebane og kunstige bølger i 1990’ernes feriecentre. Historien om vores sommerferie afspejler tiden, men tiderne skifter, og nogle steder forsvinder. Information har besøgt tre af demEt lille stykke Albertslund i første klitrække
24. juli 2018Den danske sommerferie er en historie for sig selv. Fra overklassens badehoteller i 1920’erne til arbejderklassens feriekolonier i 1950’erne. Fra trampoliner og medbragte madpakker i 1980’ernes sommerland til vandrutsjebane og kunstige bølger i 1990’ernes feriecentre. Historien om vores sommerferie afspejler tiden, men tiderne skifter, og nogle steder forsvinder. Information har besøgt tre af dem