Læsetid: 5 min.

Tv-mogulen Les Moonves kæmpede med #MeToo-bevægelsen. Nu er han selv blevet fældet af den

Anklager om upassende seksuel adfærd og efterfølgende trusler har ramt en af de mest magtfulde mænd i amerikansk showbusiness, direktøren for tv-stationen CBS, Les Moonves. Ironisk nok er Moonves samtidig medlem af en kommission, som arbejder på at komme sexchikane på arbejdspladsen til livs. Skandalen bærer vidnesbyrd om et strukturelt problem i hele underholdningsindustrien
les moonves cbs metoo

Ni måneder efter Harvey Weinstein-skandalen er endnu en af den amerikanske underholdningsindustris titaner, CBS-direktør Les Moonves, ramt af anklager om seksuel upassende adfærd.

Krista Schlueter

1. august 2018

En martsdag i 1997 trådte skuespilleren Illeana Douglas ind i tv-selskabet CBS’ knejsende bygning i New York. Hun skulle til møde med en af de mest magtfulde mennesker i den amerikanske tv-branche, Les Moonves, om sin rolle i en kommende tv-serie. Eller det troede hun, at hun skulle. Men hun oplevede, at den magtfulde tv-boss havde lagt andre planer.

Først bad han hende om et kys, og da hun undveg, tog han sagen i egen hånd og tvang sig til et »voldeligt kys«, mens han trykkede hende ned i sofaen og holdt hendes arme over hovedet. Douglas fik vristet sig fri, men da hun ville forlade kontoret, blokerede Moonves døren og mindede hende om, at hun gjorde klogest i at holde episoden for sig selv.

»Det var så grænseoverskridende,« fortæller hun om episoden på tv-bossens kontor. »Det har fulgt mig hele livet, den frygt.«

»Jeg advarer dig ...«

Illeana Douglas er en af seks kvinder, som i denne uge stod frem i magasinet The New Yorker med en række alvorlige sexanklager mod den 68-årige Les Moonves, der som øverste chef for tv-selskabet CBS er en af de absolut mest indflydelsesrige personer i den amerikanske underholdningsindustri.

CBS står blandt andet bag populære talkshows som The Late Show med Stephen Colbert og det hæderkronede journalistiske ugemagasin 60 Minutes. Sagerne mod Moonves daterer sig tilbage fra midten af 1980’erne og helt frem til begyndelsen af årtusindeskiftet og tæller både historier om tiltvungne kys, uønskede befamlinger og efterfølgende trusler.

Til The New Yorker fortæller Illeana Douglas, at hun kort efter episoden fik at vide, at hun ikke havde fået rollen til tv-serien alligevel. Ifølge den officielle forklaring, fordi hun havde »præsteret dårligt under prøverne«, men selv har Douglas en anden udlægning: »Det, jeg blev udsat for, var et seksuelt overgreb, og jeg blev fyret, fordi jeg ikke ville deltage.«

En anden af de kvinder, som taler ud i The New Yorker, er forfatteren Janet Jones, der fortæller, at hun i 1985 blev antastet af Les Moonves på hans aflåste kontor på Twentieth Century Fox, hvor han dengang var vicepræsident, og at hun måtte true med at skrige højlydt efter hjælp, før han låste døren op og lod hende gå.

Efterfølgende modtog hun et ubehageligt telefonopkald: »Jeg advarer dig,« skulle Moonves have sagt: »Jeg vil ødelægge din karriere. Du vil aldrig få et job som forfatter. Ingen vil ansætte dig. Forstår du, hvad jeg siger?«

Les Moonves er ikke alene en markant figur i amerikansk tv, der er kendt i branchen for sin evne til at kunne »starte og stoppe« karrierer; han er også en særdeles rig mand, der er god for en årsløn på knap en halv milliard kroner. Alene af dén grund er anklagerne mod ham opsigtsvækkende, men de bliver ikke mindre opsigtsvækkende af, at de er ført til torvs af den samme journalist, Ronan Farrow, der sidste år var med til at bringe filmfyrsten Harvey Weinstein til fald. 

Farrow har brugt otte måneder på at researche historien, der bygger på snesevis af kilder, og i artiklen fremlægger han blandt andet dokumentation for, at Moonves ikke alene har praktiseret en aggressiv seksuel adfærd over for nuværende og tidligere ansatte, men at han også har været med til at opbygge en kultur på CBS, hvor mænd blev forfremmet, selv om de var anklaget for sexchikane, samtidig med at tv-selskabet indgik forlig med de kvindelige kolleger, der havde anklaget dem.

Og ifølge artiklen er kulturen på CBS stadig så forrået, at Jeff Fager, der er nuværende executive producer på det hæderkronede journalistiske nyhedsmagasin 60 Minutes, åbenlyst tillader chikane i sin afdeling. Som en tidligere producer, der ønsker at være anonym, siger: »Det er en topstyret kultur af ældre mænd, som har hele magten, og du er ingenting. Selskabet dækker over en masse dårlig opførsel.«

Ræven vogter hønsehuset

Ironisk nok har sagens hovedperson, Les Moonves, de seneste måneder markeret sig som en fremtrædende stemme i Hollywoods #MeToo-bevægelse. Så sent som i december var han med til at stifte The Commission on Eliminating Sexual Harassment and Advancing Equality in the Workplace – en kommission, der arbejder på at komme sexchikane på arbejdspladsen til livs.

For de kvinder, der har oplevet Les Moonves aggressive, seksuelle begær, føles hans offentlige engagement i den seksuelle frigørelses- og ligestillingskamp som et slag i ansigtet:

»Har han ingen skam i livet,« tænkte Janet Jones, da hun første gang hørte om det. Mens Illeana Douglas siger, at hun oprindeligt havde tænkt sig at fortælle sin historie til den nyoprettede ligestillingskommission, indtil det gik op for hende, at Moonves var involveret i den: »Jeg synes ikke, at ræven skal vogte over hønsehuset,« forklarer hun.

Les Moonves erkender over for The New Yorker, at hans fortidige opførsel kan have stødt nogle kvinder. Men han afviser, at han skulle have truet tidligere kvindelige ansatte til tavshed.

»Jeg er klar over, at der for mange årtier siden kan have været gange, hvor mine tilnærmelser har fået nogle kvinder til at føle sig ubehageligt til mode. Det var fejltagelser, og jeg fortryder dem inderligt,« siger han. »Men jeg har altid forstået og respekteret, at et nej betyder nej, og jeg har aldrig misbrugt min stilling til at genere eller stoppe nogens karriere.«

Siden The New Yorker publicerede sin artikel, er CBS’ aktier faldet med 6,7 procentpoint, og selskabet har i en officiel udtalelse erklæret, at man nu vil undersøge anklagerne. Samtidig har flere kolleger, venner og familiemedlemmer offentligt forsvaret Les Moonves, herunder hans kone gennem mange år, Julie Chen, der er vært for talkshowet The Talk.

»Jeg har kendt min mand siden sidst 90’erne, og vi har været gift i næsten 14 år. Han har altid været et kærligt, ordentligt og moralsk menneske,« skriver hun på Twitter.

Og hun behøver ikke at tage fuldstændig fejl. Det mener klummeskribent Monica Hesse, der beskæftiger sig med sex og køn i The Washington Post. For nok er anklagerne mod Moonves alvorlige, og hans handlinger – såfremt de har fundet sted – uforsvarlige. Men ifølge Hesse er det samtidig et faktum, at ’gode mænd’ i årtier har lært at følge en række uskrevne ’dårlige regler’ for samværet mellem mænd og kvinder. Det er derfor ikke nok at tale om dårlige fyre, vi må også til at tale om vores dårlige samfund.

»Vores opgave er at leve i det grå område nu. At kæmpe med det samfund, vi har produceret. Og at forsøge at forstå, at vi ikke taler om gode fyre vs. skurke, men om gode fyre, der også er dårlige fyre,« skriver hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Roed
  • Espen Bøgh
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
Niels Roed, Espen Bøgh, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

For de fleste af begge køn, er aggressive og uønskede seksuelle overgreb traumatiserende. Og dem der udfører overgrebene, er ofte magtmennesker renset for enhver anstændig adfærd.

Men "MeeTo"-bevægelsen har åbenbaret en kultur, som der forhåbentlig nu arbejdes på at fjerne. Men bevægelsen har også åbenbaret had og aggressivitet der savner legalitet.

Stort set alle vi mænd har haft en 'rem af huden'. Nogle af os har udført fuldendte voldtægter. Andre af os har ikke respekteret 'nej'et' der blev kastet mod os af piger/kvinder der ikke ønskede at deltage i vore seksuelle krav. I heldigste fald, er vort overgreb stoppet inden vi nåede at går for langt.

Og dynamiske stærke kvinder har nogle steder videreført denne overgrebskultur.

Kan der trækkes en streg i sandet, så man kan sige at anmeldelserne og oplevelserne (måske) har en udløbsdato ? Mange gamle mænd og kvinder trækkes igennem medie- og anmeldelsesmøllen, selvom de har nået en alder på 60+, en alder hvor de flestes seksuelle agressivitet er aftaget eller helt stoppet. Og ja, jeg ved godt at en del over 60+ stadigvæk rider på den Liderlige Buk, men de er ikke i flertal og skal self stoppes.

Men det er patetisk at ofre hiver op til 50 år gamle sager frem, med overgrebspersoner der nu kan være helt op til 90 år gamle. Ofrenes traumatiske oplevelser er måske livslange og ofte er 'helbredelse' ikke mulig, men at italesætte oplevelsen med professionelle behandlere, eller lidelsesfæller, kan være forløsende ... håber jeg.

Mine egne oplevelser der ligger omkring 50 år og mere tilbage, ligger på en støvet hylde hvor de ikke generer i det daglige. Men når nogle piller i støvet, så står oplevelserne knivskarpe for mig, omend jeg vurderer at jeg er kommet videre.

Anders Sørensen

@Børge Neiiendam, jeg skal ikke kunne udtale mig på vegne af mænd generelt, men jeg vil da godt lige hurtigt indskyde, at jeg ikke tilhører den gruppe af "stort set alle vi mænd", der har "udført fuldendte voldtægter" (en noget ... alternativ formulering) eller ikke respekteret et nej. Og jeg håber da virkelig ikke, at jeg her tilhører et mindretal.

Claus Nielsen, Bo Carlsen, Børge Neiiendam, Espen Bøgh, David Joelsen, Maria Jensen, Jørn Andersen, René Arestrup, Finn Egelund, Bjarne Bisgaard Jensen og Troels Larsen anbefalede denne kommentar

Børge, hvorfor skal der trækkes en streg i sandet? Hvorfor må fortidens synder ikke komme frem? Hvorfor skal de ofre, der stadig lider, 'italesætte oplevelsen med professionelle behandlere, eller lidelsesfæller', men tie i offentligheden? Fortjener de ikke fællesskabets opbakning? Fortjener de ikke oprejsning?

Princippet om, at bare man kan skjule sine ugerninger længe nok, så står man ikke længere til regnskab for dem, vil være undergravende, ikke blot for bekæmpelsen af magtmisbruget i forbindelse med #metoo, men for retsfølelsen og moralen generelt.

Jeg håber ikke at du har ret, når du skriver, at alle mænd har 'en rem af huden'. Jeg håber at det er en sexistisk fordom, som nogle mænd har internaliseret, og som derved er blevet til en selvopfyldende profeti.

Alle mænd og kvinder, der har misbrugt deres magtposition til at udnytte en andens svaghed, havde et valg. Og valg har konsekvenser.

Børge Neiiendam, Espen Bøgh og David Joelsen anbefalede denne kommentar

Det må siges at være helt ude på herrens mark, når indstillingen er at "der må trækkes en streg i sandet" for forældelse af forbrydelser, - og så i Amerika(!), hvor alle andre forbrydelser og deres gerningsmænd og -kvinder anholdes med stor medieopmærksomhed fra politimyndighedernes side selv om sagerne er over 60 år gamle.

Det er ikke længe siden en 80 årig blev anholdt for en forbrydelse der sket i 20 års alderen, så det er ganske almindeligt i Amerika, - at forbrydere jagtes hele livet af såvel lokalt politik samt af forbundspolitiet FBI, og under stort medie halløj fremvises som succesfuldt!?

Kulturen eller det paradigme for kulturen i Amerika, som dyrkes i pengemagtens skygge, er en skyggeside af Amerikas sexualundertrykkelse dyrket af både magtfulde mænd og kvinder, overfor håbefulde unge der søger en fremtid i den amerikanske drøm om succes, handler ikke om frihed og lige rettigheder, - som værdier der skråles så højt op om i Amerika.

Det er bagsiden af det amerikanske samfund - forbrydelsesværdier er hvad det er, og vi har tidligere set det i forbindelse med især Hollywoods filmmenageri, hvor fester blev krydret med, hvad der nærmest må betegnes som lolitavoldtægter, som en naturlig del af festen - primært for mænds selvforståelse, - men der er ingen naturlig selvforståelse heri, kun økonomisk magtbegær over sexuel maskulin overtag og selvforvaltning uden legalitet.

Børge Neiiendam

@ Maria, jeg vil gerne fastholde mit synspunkt.

Om ofre ikke fortjener Fællesskabets opbakning eller oprejsning, er jo et stærkt værdiladet ønske. Det er de samme holdninger der åbenbart ligger til grund for tidligere Slavers og koloniers ønske om, at nutiden SKAL yde dem kompensation og komme med undskyldninger. Er ønsket funderet i økonomisk erstatning overfor efterkommere/Nationer der lever i et liv flere hundrede år senere, så er kravene direkte usmagelige. Personligt har jeg meget stor sympati for Godhavn-drengenes ønske om at Staten udtrykker en undskyldning, ligesom nogle Religiøse Samfund SKAL lære at alle overgreb er forbudt og skal anmeldes. Men brug dog hovedet og kom videre. ... jeg ved godt at jeg taler imod en kræveudvikling, der som en orkan voldtager hele verden.

Jeg taler om at alle mænd har en 'rem af huden' og udtrykket er et bevidst valgt og som jeg også fastholder. Jeg siger ikke at alle mænd er voldelige og har udført voldtægter. Men lur mig om ikke alle mænd har haft sexistiske fugle der fløj henover hovedet. De fleste fugle har dog lykkeligvis ikke fået lov til at bygge rede.

Det kan være usmageligt at beskrive egen erfaringer offentligt som her i Information, men jeg føler ikke at jeg længere er i en reel risikozone, tager jeg fejl så tager jeg konsekvensen. Når jeg i løse vendinger inddrager egne erfaringer med kvinder og mænd der har udført overgreb på mig inden mit 18-ende år, så ér det fordi jeg er kommet videre til mit nu 67-ende år. Om jeg har voldtaget nogen, næe og jeg har ikke været i nærheden af den handling. Men jeg har én gang overskredet grænsen hos en pige jeg holder meget af. Hendes insisterende 'NEJ' nåede dog Hypotalamus til sidst, inden der skete noget jeg bitterligt ville have fortrudt.

Fortidens overgreb, af enhver slags, bør kaldes frem i lyset. Af hensyn til ofrene, som herved kan få oprejsning og af hensyn til et samfund som ikke kan leve med at tillade disse overgreb.
Lad mig i sagens tjeneste bevæge mig uden for det seksuelle og nævne de overgreb som folkeskolens elever blev udsat for til langt op i nyere tid. I dag lever der omkring 1.500.000 som gik i skole dengang lærerne svingede pisken. Mange af dem fik livslange mén og måske skabte lærernes mishandlinger et menneskesyn, som hyldede vold. Måske kom dette menneskesyn også til at præge vores seksuelle adfærd.
Skal der ryddes op skal alle skabe åbnes og det er det der er ved at ske nu.

Børge Neiiendam

@Niels: Så er der nok at tage hul på, begyndende med Adam & Eva - hvor vi passende kan give Gud skylden, Han skabte dem jo og fjernede dem ikke inden de fik lavet flere ulykker end at spise af frugten.

Jeg kan sagten følge din argumentation, men hvor stopper det, hvis vi skal have et liv ?

@Børge Neiiendam
Folkeskolens voldelige fortid er et af danmarkshistoriens største traumer og tabuer.
Vidste du at lussinger blev forbudt i 1814 og ikke senere blev tilladt?
Mon ikke det er værd at diskutere, hvordan disse lovovertrædelser kunne finde sted i alle disse mange år.
De fiktive personer Adam og Eva har ikke noget at gøre med overgrebene i folkeskolen.