Læsetid: 5 min.

Antikke provokatører 5: Den flammende demonstrativt forstokkede Cato

Cato den Ældres primære politiske mål var at ødelægge Karthago, bandlyse filosofi, astrologi, græsk lægekunst og luksus, ophøje kålpis og at drive gård ved effektiv brug af slaver. Man kan frygte den dag, han kommer på mode i managementfilosofien
Et god råd fra Cato den Ældre, hvis du har ondt i røven – en lidelse, der ikke er blevet mindre udbredt siden antikken: »For at forebygge slidsår: Læg en kvist af pontisk bynke under anus, når du skal ud på en rejse.«

Et god råd fra Cato den Ældre, hvis du har ondt i røven – en lidelse, der ikke er blevet mindre udbredt siden antikken: »For at forebygge slidsår: Læg en kvist af pontisk bynke under anus, når du skal ud på en rejse.«

Ditte Ahlgren

4. august 2018

Cato den Ældre er den måske mest berømte inkarnation af den romerske konservatisme – kendt for at afslutte sine taler for Senatet med ordene:

»I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges.« 

Fordi Cato ikke blot var forstokket, men flammende demonstrativt forstokket, fortjener han at nævnes som en af antikkens store provokatører.

Marcus Porcius Cato døde som tudsegammel i 149 f.v.t. og nåede dermed lige akkurat ikke at se sit ønske om Karthagos ødelæggelse blive opfyldt. Der er lidt uenighed om, hvor gammel han blev, men ingen bud er under 85 år.

Han havde en lang karriere som militærmand og politiker og gennemgik hele listen af de høje embeder, inklusive det ukrænkelige embede som censor – den øverste ansvarlige for offentlig moral, hvis bestemmelser var uimodsigelige.

Hans primære politiske mål var (udover det med Karthago) at bandlyse alt, der ikke var i tråd med gammelromersk moral. Filosofi, astrologi, bacchanalier (kvindekult, der dyrkede vinguden Bacchus og skejede ud seksuelt, red.), græsk lægekunst og enhver form for overdreven luksus skulle udraderes fra samfundet.

Hadet til den græske kultur kommer stærkt til udtryk i et overleveret citat fra hans – i øvrigt tabte – værk Formaninger til sin søn:

»På det passende sted vil jeg fortælle dig om disse grækere, min søn Marcus, og jeg vil påvise, hvad jeg lærte om dem i Athen, og hvilken nytte man kan få af at læse deres skrifter, uden dog at spilde for megen omhu på dem. De er et komplet udueligt og uforbederligt folkefærd – regn mine ord for profetiske! Når dette folk fremturer med sine skrifter, ødelægger de alting. Og især når de sender deres læger til os. De har aflagt ed på at ville dræbe alle barbarer med deres lægekunst – og de tager sig endda betalt for det, for at vække tiltro til faget og gøre ødelæggelsen nemmere. Desuden kalder de os barbarer, og de besudler os med det endnu værre navn opici. Jeg forbyder dig at have med læger at gøre!«

Nådesløst landbrug

Catos skrev et historisk værk om romerske traditioner, Origines, i syv bøger, som også skulle vise, hvordan romerne var grækerne overlegne. Men det eneste overleverede værk fra hans hånd er en lille håndbog om landbrug, De agri cultura. Der er ikke meget landidyl at finde i den bog.

Den handler om, hvordan man som romersk rigmand driver et stort og nådesløst landbrug med flokke af slaver i fodlænker på den mest effektive og indbringende vis.

Det er afstumpet og stærkt ubehagelig læsning, og man kan frygte den dag, hvor Cato den Ældre kommer på mode i managementfilosofien, som det er sket med f.eks. Sun Tzus Krigskunst, stoikerne og Machiavelli:

»Når pater familias ankommer til gården og har gjort sin hilsen til husguden, bør han straks samme dag, om muligt, gennemgå hele anlægget; hvis ikke samme dag, så den følgende. Når han har fundet ud af, hvordan det står til med gården, og hvilke opgaver, der er udført, og hvilke der mangler at blive udført, bør han den følgende dag indkalde opsynsmanden og spørge ham, hvor meget arbejde der er udført, og hvad der mangler, og om arbejdet blev udført i tide, og om det resterende kan indhentes, og hvor stort udbyttet var af vin, korn og øvrige afgrøder. Derpå bør han lave en udregning ud fra arbejdernes og dagenes antal. Hvis udbyttet ikke svarer til det, han regner sig frem til, hævder opsynsmanden, at han har arbejdet ihærdigt, men at nogle slaver var syge, vejret var meget dårligt, nogle slaver var flygtet, og han måtte bruge tid på offentlige arbejder. Når han er kommet med disse og lignende undskyldninger, så henvis ham nok engang til din udregning ud fra tid og antal arbejdere. Har det været regnvejr, kunne de have udført den passende slags arbejde … Hvis slaver var syge, burde de ikke have været tildelt så meget mad. Når dette er blevet pålagt ham med ro i sindet, så sørg for, at det resterende arbejde bliver udført.«

En udpræget grad af nærighed kommer også til udtryk:

»Sælg de gamle køer, trækokser og får med skavanker, uld, skind, en gammel vogn, gamle jernredskaber, en gammel slave, en syg slave og alt, hvad der ellers er overflødigt. Pater familias skal være en sælger, ikke en køber.«

Varm urin

De agri cultura rummer desuden anvisninger på, hvordan forskellige slags arbejde skal udføres, og en hel del opskrifter på vin, kager og hjemmelavede lægemidler.

Hvor Cato mangler tiltro til de græske læger, har han til gengæld en næsten uendelig tillid til den gavnlige virkning af kål og amurca, som er presserester fra fremstilling af olivenolie.

Kål kan f.eks. kurere alle slags sår, hævelser og svulster, alle slags maveonder, feber og endda døvhed (hvis man blander det med vin og hælder det direkte i øret.)

»Endvidere: Bevar urinen fra en person, som hyppigt spiser kål, varm den op og nedsænk et menneske i den, og straks vil denne blive kureret; det er gennemprøvet. Og hvis man vasker spædbørn med denne urin, vil de aldrig blive svagelige. Og hvis nogen er svagtseende og smører deres øjne med urinen, bliver deres syn bedre. Hvis man har ondt i hovedet eller halsen og vasker det med den varme urin, forsvinder smerten. Og hvis en kvinde varmer sit skød med denne urin, bliver hendes skød aldrig plaget af onder, og det bør gå for sig på denne måde: Opvarm urinen i et fad og stil det under en stol med et hul i sædet. Lad kvinden sætte sig på denne og dæk hende til med klæde.«

Det kan blive komisk med de lange opremsninger af kålpissets velsignelser, men det er ikke sikkert, at de græske læger var til meget større hjælp mod tidens sygdomme.

Et sidste godt råd skal vi have med fra Cato den Ældre. Det kan måske hjælpe mod ondt i røven, en lidelse, der ikke er blevet mindre udbredt siden antikken:

»For at forebygge slidsår: Læg en kvist af pontisk bynke under anus, når du skal ud på en rejse.«

Serie

Antikke provokatører

Flabethed er en klassisk dyd! Hen over sommeren præsenterer forfatter Harald Voetmann seks af den klassiske oldtids mest irriterende personager: Digtere, filosoffer og politikere. Tre grækere og tre romere. Døde hvide mænd med et særligt og stadigt inspirerende talent for at bringe pis i kog.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Aagaard
  • David Zennaro
Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Touhami Bennour

Mange politiske og militær folk spurgte hvorfor Hannibal ikke kom med det samme forslag: "iøvrig mener jeg Rom bør ødelægge". Det vat muligt for Hannibal at ødelægge Rom da han var lige på kanten. Som det siges Cato var yderst reactionær i alle områder. Det var ikke i Hannibal intentioner at ødelægge Rom selvom han vidste det og diskuterede det. Hannibal sagde i en tale til den Italienske folk: " jeg er ikke kommet her for at ødelægge det italienske folk". Så filosofien var tydeligt klare. Vesten har arvet Cato, og Irak var et eksempel. Men Hannibal har fremtid , verden kan ikke blive ved med at ødelægge.