Læsetid: 4 min.

August Strindberg: Samfundsrevseren, kvindehaderen, selvødelæggeren, den nænsomt poetiske drømmer

Strindbergs tekster besidder uanset genre en besættende intensitet og smittende vitalitet. I sin jagt på præcision er han oftest videnskabeligt grundig, og i sin stræben efter sandfærdighed skåner han ingen og allermindst sig selv
Strindbergs tekster besidder uanset genre en besættende intensitet og smittende vitalitet. I sin jagt på præcision er han oftest videnskabeligt grundig, og i sin stræben efter sandfærdighed skåner han ingen og allermindst sig selv

bearbejdet af iBureauet

11. august 2018

Ikke længe efter sit gennembrud (1879) med den satiriske samtidsroman Det røde værelse modtog 30-årige August Strindberg pr. brev følgende skudsmål af Edvard Brandes: »De er den Mand, som skal være Fører for den nye Tid. Om kort Tid vil Deres Navn nævnes ved Siden af det bedste, som nordisk Litteratur besidder.«

Danskeren fik ret, for så vidt angår ryets størrelse, og den glans, der står om forfatterens navn, er langtfra blegnet med tiden. Samfundsrevseren, kvindehaderen, selvødelæggeren, den nænsomt poetiske drømmer Strindberg rager op ved sine bedrifter i hele den brede vifte af genrer, som han kastede sig over: romanen og novellen, den korte (af H.C. Andersen inspirerede) eventyrfortælling, selvbiografien, dramatikken. Men »fører for den nye tid« forblev han ikke længe, dertil var han for urolig og ustyrlig en ånd.

Til gengæld besidder hans tekster, uanset genren, en besættende intensitet og smittende vitalitet. I sin jagt på præcision er han, trods arbejdstempoet, oftest videnskabeligt grundig, og i sin stræben efter sandfærdighed skåner han ingen og allermindst sig selv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Lystlund
  • Kurt Nielsen
  • Jørn Andersen
  • Morten Hjerl-Hansen
  • Trond Meiring
  • Ejvind Larsen
Søren Lystlund, Kurt Nielsen, Jørn Andersen, Morten Hjerl-Hansen, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Ett drömspel har stor betydning for mig. Det styrker kærlighedsevnen. Jeg opfatter det som meget generøst og vellykket.

Kierkegaard, som Strindberg læste mere end uduelige Hamsun læste Kierkegaard, til gengæld hang der et fint portræt af Strindberg over Hamsuns seng, kom til at skrive i en Opbyggelig Tale fra 1844 at åbenmundede ateister gør andre mennesker ulykkelige. Det er for mig endnu mere formørket end det han sagde om jøder, som heller ikke var hverken rigtigt, ordentligt eller godt. Strindberg må, tænker jeg mig, have mærket og sanset den slags forsimplinger hos mesteren eftersom stykket handler om sorgens kærlighedskomponent: Det er synd for menneskene.