Læsetid: 7 min.

»Benny Andersen havde sit livssyn, og det holdt han fast ved«

Benny Andersen er død. Vi har bedt en forfatterkollega, en litterat og en tidligere forlagsmand om at se tilbage på det aftryk, han satte sig som digter og menneske
Benny Andersen er død. Vi har bedt en forfatterkollega, en litterat og en tidligere forlagsmand om at se tilbage på det aftryk, han satte sig som digter og menneske

Nikolai Linares

18. august 2018

Litteraten: »Med Snøvsen fik børn ikke bare en ny verden – de fik et helt nyt sprog«

I 1967 vandrede et fabeldyr ind i dansk børnelitteratur og ændrede den for altid, fortæller litteraten Torben Weinreich

Af Rasmus Bo Sørensen

Indtil midten af 1960’erne var det børnelitterære landskab i Danmark lidt af en ørkenvandring. De mest populære udgivelser var De fem-bøgerne og Jan-bøgerne. Der var ingen fornyelse, ingen eksperimenter, ingen udvikling. Der var velmenende bøger, men ikke mange vellykkede af slagsen. Men så, på bare halvanden måned i slutningen af 1967 udkom pludselig fem nye børnebøger, der med ét ændrede dansk børnelitteratur for altid.

Det var Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon – og sidst, men ikke mindst: Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken.

»Der var et sug efter, at der skulle ske noget i børnelitteraturen, og Benny Andersen var en af de forfattere, der bragte den største fornyelse med sig,« siger professor i børnelitteratur Torben Weinreich.

Historien om Snøvsen, det lille fabeldyr med kun ét ben og én tå, og som alle konstant gik fra, introducerede sine læsere – det vil sige alle danske børn i alderen otte-12 år – for en helt ny og fantastisk verden.

Torben Weinreich.

Kristine Kiilerich

»Snøvsen var uden for alt, hvad man ellers kendte til i børnelitteraturen på det tidspunkt. Det var en fabel i dobbelt forstand, for historien var både fabelagtig og fabelagtigt godt skrevet. Det var det, man pludselig fik med Benny Andersen: Han skrev ikke bare forklædt voksenlitteratur, han skrev velskrevet børnelitteratur.«

Ifølge Torben Weinreich skyldes Benny Andersens gennemslagskraft netop hans insisteren på det levende sprog, der var »fyldt med nye ord og sætningskonstruktioner hele vejen igennem«.

»De børn, der læste Snøvsen fik ikke alene en ny verden, de fik også et nyt sprog. Og det bliver meget tydeligt, hvis du i dag genlæser det første kapitel i bogen. Det er, som om ordkraften nærmest slår dig i møde.« 

– Hvad er Benny Andersens børnelitterære eftermæle?

»Sammenlignet med de andre fire epokegørende bøger fra 1967, er Snøvsen formentlig den mest tidsbundne. Det betyder desværre også, at den så småt er ved at gå i glemmebogen. Det har – igen – noget med sproget at gøre. Benny Andersen ønskede at skrive en humoristisk bog om en figur, der skulle leve i en fri og anderledes verden. Men det, der var sjovt i 1967, er ikke nødvendigvis sjovt på samme måde i dag. Humor er meget afhængig af tid, og når tiden går, risikerer den at falde til jorden.«

Det betyder dog ikke, at Benny Andersen ikke længere har appel som børnebogsforfatter, understreger Torben Weinreich. Men hans betydning er i dag først og fremmest af litteraturhistorisk karakter.

»Snøvsen har ikke længere så mange læsere som for eksempel Ole Lund Kirkegaards bøger, der stadig sælger. Men i 1967 var han en af de fem nye børnelitterære forfattere, der havde absolut størst gennemslagskraft. Og han var med til at ændre dansk børnelitteratur for altid.«

Digteren: »Benny Andersen kunne også være benhård«

Fra sin plads i Det Danske Akademi opdagede digteren Pia Tafdrup andre sider af Benny Andersen end den bløde og folkelige, fortæller hun

Af Morten Madsen

Udadtil var Benny Andersen et meget kærligt og indlevende menneske, men han havde også en meget bestemt side, når det kom til holdninger om litteratur og politik.

Det fortæller digterkollegaen Pia Tafdrup, der har kendt Benny Andersen, siden hun i 1989 blev optaget i Det Danske Akademi. Her sad Benny Andersen selv fra 1972 og frem til sin død.

Pia Tafdrup.

Finn Frandsen

»Når vi holdt forfattermøder, hvor unge forfattere kommer op og fremlægger tekster, der endnu ikke er publiceret, var han ofte ordstyrer i de første år. Og til min og gæsternes store overraskelse, var han benhård. Han træder ofte frem med den her blide, kærlige side, men han havde også en meget stærk vilje og holdning, og det var meget flot, at han havde de to sider. De balancerede fint hos ham,« siger Pia Tafdrup.

Benny Andersen havde ifølge Pia Tafdrup sine meninger om litteratur og politik, og han lod sig ikke kue af andres syn på tingene. 

»Han havde sit livssyn, og det holdt han virkelig fast ved. Det hænger også sammen med en ærlighed i hans væsen, som jeg holder meget af. Jeg synes ikke, der er så mange ærlige mennesker omkring os, men han var altså et af de mennesker,« siger hun.

Når man spørger Pia Tafdrup, hvad Benny Andersen kan, er det først og fremmest hans letlæselige og folkelige tekster, hun nævner. Og det har da også sat sine tydelige spor i oplagstallene.

»Hans samlede værker er jo trykt i langt over 100.000 eksemplarer. Det er der jo næsten ingen anden dansk lyriker, der kan præstere. Og så er han også meget kendt, fordi han har optrådt med Povl Dissing, så der er sat meget musik til hans digte, og det har stor betydning for, at digtene er kendt i befolkningen. Folk elsker at synge de sange. Han er virkelig en af de folkelige forfattere, som alle elsker,« fortæller Pia Tafdrup.

Det er især Benny Andersens taleevner, som Pia Tafdrup husker ham for. Men da helbredet ikke var det bedste på forfatterens sidste år, ligger de minder også nogle år tilbage. 

»Jeg er glad for, at jeg har kendt ham de år, hvor han virkelig var stærk og trådte frem med stor vægt, som da han holdt pristalen for Per Højholt, der blev tildelt Det Danske Akademis Store Pris i 1982. Jeg var der som gæst og oplevede for første gang Benny som fortræffelig taler,« siger hun. 

Forlagsmanden: »Han var altid klar på en enkelt eller to«

Med langt over 130.000 solgte eksemplarer af hans samlede værker, var Benny Andersen ikke alene en vigtig forfatter for Borgens Forlag, han var også en meget afholdt en af slagsen, fortæller tidligere salgschef

Af Morten Madsen

Man kan tale med mange om Benny Andersens betydning for dansk litteratur, men hvis man virkelig vil lodde dybden af hans folkelige betydning, kommer man ikke uden om også at kigge på salgstallene.

Jan Dirch Wass arbejdede i mange år som salgschef for Bogens Forlag, der udgav Benny Andersens værker, indtil forlaget i 2013 blev opkøbt af Gyldendals Forlag. På Borgens Forlag var hans betydning kolossal, fortæller han.

Jan Wass.

privat foto

»Han var jo en mester hos os, for Borgens Forlag var jo ikke noget stort forlag. Og her var han jo utrolig trofast. Han havde et tæt venskab med Jarl (Jarl Borgen, stifter af Borgens Forlag, red.) lige fra den første udgivelse, og det var et venskab, som holdt frem til Jarls død. Jeg havde selv den store fornøjelse at fejre Benny Andersens fødselsdag, da han fyldte 70 år i 1999, hvor vi arrangerede et stort fakeloptog og samlede folk foran Thorvaldsens Museum efter receptionen ved Kunstforeningen,« siger Jan Dirch Wass om den ære, der hidtil kun er overgået tre forfattere.

De øvrige to er H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger.

Benny Andersen var en god ven af huset, fortæller han. Ofte kiggede han forbi forlaget for at få »en enkelt eller to« med resten af holdet i villaen i Valby, hvor Borgens Forlag holdt til. Og så var han også god til at mænge sig med de yngre generationer. 

»Han kom jo meget ude på forlaget ved os, hvor også mange af de unge digtere kom, fordi Jarl Borgen havde øje på alle de unge. Det gjorde, at Benny også kom i kontakt med dem. Han var lidt af en faderfigur for mange af de unge forfattere,« siger han.

Det var også her i villaen, at relationen mellem Jan Dirch Wass og Benny Andersen begyndte, og i takt med den danske forfatters stigende succes, måtte de to snart rejse land og rige rundt for at promovere værkerne. 

»Vi kørte landet tyndt i min gamle bil og besøgte boghandlere, så vi kunne få solgt nogle bøger. Han elskede virkelig at komme ud og møde sit publikum,« fortæller Jan Dirch Wass.

Benny Andersen skrev både tænksomt og alvorligt og drillende og humoristisk, men ifølge Jan Dirch Wass var det især glæden ved at se sit publikum smile, der drev hans forfatterskab. 

»Han var jo kendt for sin mange ordspil og sine mange sjove måder at se på det danske sprog. Og så var han en fantastisk oplæser. Han elskede at se publikum i øjnene og få dem til at grine. Det var noget af det bedste, han vidste,« siger Jan Dirch Wass.

Men der var også en praktisk side til Benny Andersens folkelighed:

»Han var altid uhyre velkommen og ville gerne snakke med folk. Hvis han sad på en restaurant, og folk genkendte ham, talte han med dem. På den måde var han også en meget praktisk mand, for han vidste jo godt, at hvis der ikke var nogen, der kendte ham, så tjente han heller ikke nogen penge.«  

Bax Lindhardt

Benny Andersen nekrolog
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer