Læsetid: 3 min.

Forskere har fundet nøglen til filmpublikummets hjerte

Det er ikke tilfældigt, hvilke film der hitter størst, hævder en gruppe britiske forskere, der har undersøgt de narrative strukturer i alle tiders største filmsucceser
Filmen Shawshank Redemption med Morgan Freeman i hovedrollen, er en film der spiller på en opadgående emotionel narrativ bue, hvilket vil sige at hovedkaraktererne går fra ydmyge kår til rigdom. Det er i følge ny forskning én af opskrifterne på særligt gode film, hvis man spørger seerne selv.

Filmen Shawshank Redemption med Morgan Freeman i hovedrollen, er en film der spiller på en opadgående emotionel narrativ bue, hvilket vil sige at hovedkaraktererne går fra ydmyge kår til rigdom. Det er i følge ny forskning én af opskrifterne på særligt gode film, hvis man spørger seerne selv.

Castle Rock Entertainment

3. august 2018

En gruppe britiske forskere hævder nu, at de har fundet den faste formel til at skabe den slags film, der bliver til en kassesucces.

Efter at have analyseret 6.147 filmmanuskripter og filtreret disse gennem en række algoritmer mener forskerne at have fundet frem til »den narrative spændingsbue«, der er maksimalt indtægtsgivende.

»Det her kan vende op og ned på filmverdenen, for producenter som for publikum,« siger Ganna Pogrebna, professor i adfærdsøkonomi og datavidenskab på University of Birmingham, som stod i spidsen for forskerholdet.

»Vi ved, at når vi taler filmproduktion i dag, er det en lille gruppe mennesker, der træffer beslutningerne på seernes vegne. Vi har i stedet forsøgt at lytte til seerne selv, at afdække, hvad de ønsker sig mest.«

Emotionelle profiler

Forskerne har kategoriseret deres filmmateriale efter seks emotionelle profiler eller ’klynger’, som tidligere har vist sig at være nyttige deskriptive redskaber for romaner.

Profilerne er, som følger: Rags to riches – ’fra ydmyge kår til rigdom’ – en opadgående emotionel narrativ bue, vi finder i filmen som The Shawshank Redemption (’En verden udenfor’), Riches to rags som beskriver en faldende emotionel kurve (Psycho), Man in a hole er et fald, der følges af en opstigning (The Godfather), Ikaros er en opstigning fulgt af et fald som i On the Waterfront (’I storbyens havn’), Askepot er en opstigning fulgt af en ny opstigning (Babe – den kække gris) og Ødipus er et fald fulgt af et nyt fald (Alt om min mor).

Ud fra denne opdeling kunne forskerne derpå kortlægge, hvilke film der blev de største publikumssucceser inden for 21 genrer.

Analysen viste, at man in a hole-film med deres ’lykke-ulykke-ny lykke’-bue er de film, der på tværs af alle genrer har indspillet flest penge. I gennemsnit kostede de 40,5 millioner dollar at producere, mens deres gennemsnitlige indtjening nåede op på 54,9 millioner dollar.

For så vidt angår biografiske film klarede rags to riches sig dog bedst, mens samme bue fungerede mindre godt i gyserfilm og thrillere. For komedier var riches to rags, typisk med sørgelige slutninger, de klart mindst succesrige film.

Forskerne fandt også ud af, at man in hole-film ikke nødvendigvis var de mest elskede film, selv om de var de mest sete og de mest omtalte.

Forskningsresultaterne er udgivet af Cornell University Library under titlen The Data Science of Hollywooed: Using Emotional Arcs of Movies to Drive Business Model Innovation in Entertainment Industries.

Pogbrena siger, at forskningsresultaterne er »flerdimensionelle«. For eksempel kan riches to rags-film godt få økonomisk succes, hvis blot de er episk storladne og produceret ud fra et stort budget som f.eks. Christopher Nolans Batman-film; Ikaros-film er mest succesfulde med lave budgetter, mens Ødipus-film almindeligvis klarer sig mindre godt ved prisuddelingsceremonier.

Pogbrena siger, at det ikke er holdets anbefaling kun at lave man in hole-film. »Vi er jo ikke ude på at strømline filmindustrien,« siger hun. »Vi forsøger kun at se på, hvad der lykkes bedst.«

Forskerne indsamlede deres data fra en række offentlige kilder, herunder manuskripter fra opensubtitles.org, indtægtstal fra the-numbers.com og publikumstilfredshedsratings fra IMDb.

Pogbrena håber, at forskerholdets akademiske forskning kan hjælpe filmselskaberne til at være mere kreative, for hvis de får bedre styr på, hvilke film der bliver kommercielt vellykkede og indtjener mere, får de også et større råderum til indimellem at satse på at producere flere eksperimentelle film.

»Jeg ser det ikke som begrænsende – den her viden kunne godt stimulere filmselskabernes opfindsomhed,« hævder hun.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer